Annonce

Annonce

Svar: Bedsteforældre og pasning


29. maj 2011

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Anne

Tak for dit brev og velkommen til. Dejligt at høre, at du har læst min og Sigrids bog "De bedste (bedste)forældre" - måske skulle du give den til din svigermor, så hun også kan læse den :)

Du skal gøre op med dig selv (og din mand), hvordan du har det med at lade jeres dreng passe af dine Svigerforældre. Du skal kun lade ham passe, hvis du er helt tryg ved det og så er det sådan set lige meget om de skal passe ham et par timer eller en hel dag. Hvis du ikke har tillid til at de kan passe ham, hvis du ikke er tryg ved det der foregår, så skal de ikke passe - så kort kan det egentlig siges ... :)

Om de giver ham den ene eller den anden mad - ja som udgangspunkt, hvis de er sammen tit og er det planlagt at de skal kunne hente ham i dagpleje, I spiser sammen en gang om ugen osv. og de som udgangspunkt indgår i en stor del af hverdagen, så har de naturligt en forpligtelse til at sørge for at han får sund og nærende mad. Men er det kun en gang imellem, at de passer ham og skal give ham mad, så sker der ikke noget ved at der smutter lidt andet indenbords end du selv ville give ham - det er gjort med kærlighed og det gør ham ikke ondt.

Du må naturligvis meget gerne tale med dem om - og det vil være rigtig godt hvis din mand kunne tale med sine forældre om - hvad I forestiller jeg omkring mad. I kan f.eks. sige noget i retning af "vi synes ikke han skal have kage. Så længe han er så lille at han ikke ved, hvad det er, er der ingen grund til at give ham det!" eller lignende. Det kan være en kort og præcis holdning som er til at forstå.

Det lyder som om at din svigermor gerne vil gøre det så godt som muligt og gerne vil det bedste for sit barnebarn. Og det er rigtig dejligt. Det er også meget flot at hun selv har bedt om at få en liste med mad hun kan give ham, en plan hun kan følge - det ser jeg som et tegn på, at hun gerne vil ham det godt, men også at hun forsøger at gøre dig tryg og også prøver at glæde dig, ved at vise interesse og spørge ind til "hvordan du plejer at gøre" og ikke bare gøre som hun nu synes.

Det er vigtigt at du anerkender hendes interesse for din dreng og anerkender at hun rigtig gerne vil ham og vil jer. Du er nødt til at sætte ord på hvor glad du er for hendes hjælp. Hvis hun mærker at du ikke er efter hende, men faktisk er glad for hende og for at hun hjælper, så vil du naturligt også bedre kunne sige, hvis der er noget hun skal lave ...


Annonce

... om.

Bleerne der vender forkert - hun kan ikke finde ud af det, for sådan nogle bleer brugte man ikke da hun havde børn. Skriv med kuglepen "foran" på bleen, så hun kan se hvad der skal vende frem, så hun ikke bliver forvirret. Bruger han buksebleer, så vis hende at de kan trækkes op i siden, hvis han har afføring, så han ikke får afføring ned af benene, men at de ellers kan trækkes ned og op som underbukser, hvis han kun har tisset :)

Sikkerheden er noget andet - det er svært at finde ud af barnevognsseler og autostole og her synes jeg din mand skulle træde ind og vise hende, hvordan "teknikken virker" så det ikke kun er dig. Når det handler om sikkerhed, så bør man ikke gå på kompromis - ingen af jer ville jo nogensinde tilgive jer selv (heller ikke farmor), hvis der skete et eller andet og det kunne have været undgået, hvis selen var sat rigtigt på.
Måske kan I aftale at det med seler, er noget farfar tager sig af? Så det er noget far og søn taler om og får klaret, så mor kan være tryg og så farmor ikke føler sig "dum".


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Med hensyn til når I skal til fest og jeres dreng skal passes - så kommer jeg her tilbage til det jeg startede med at skrive: Hvis dine svigerforældre er gode nok til at passe din dreng, når han er 6 uger, hvis de er gode nok til at passe ham et par timer, eller en hel dag, så er de også gode nok til at passe ham når I skal til fest og han er 12 måneder. Enten er du tryg ved dem og lader dem passe, eller også skal de slet ikke passe :)

Og hvis du er utryg ved skiftning, seler i barnevognen osv. så bliver I nødt til at få styr på disse ting. I er nødt til at tale om det og de er nødt til at få vist og forklaret hvordan. Som sagt, lyder det som om at de er søde og rare og også som om at de gør deres bedste.

Det er ikke jeres søns behov at blive passet, hverken af den ene eller den anden - han har slet ikke det behov, når han ikke er ældre. Det er jeres behov for at tage til fest - og det er også reelt nok og naturligvis skal I kunne tage til bryllup, når han er 1 år, det ville jeg også gøre. Naturligvis skal du også være tryg ved at lade ham passe, men det skal du uanset hvor gammel han er og hvor lang tid han skal passes. Og hvis du ikke er tryg ved svigerfamilien, så skal de enten ikke passe ham eller også skal I finde ud af, hvordan du bliver tryg ved det :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke og stort knus fra dig til mig! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.

- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce