Annonce

Annonce

Brev:

Umuligt at putte til 3. lur


26. maj 2011

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Umuligt at putte til 3. lur

Kære Helen

Jeg har fulgt din brevkasse fra sidelinjen, men er nu løbet ind i store vanskeligheder med min datters søvn i løbet af dagen. Det har længe været et problem, men er nu eskaleret, så jeg ikke længere føler jeg kan overskue det.

Min datter hedder Johanne og er 6½ mdr. Hun er født ved igangsættelse 39+4 pga. for lille vægt. Hun er født efter en meget hurtig fødsel (3 timer) og vejede 2600 g og var 49 cm.

Vi havde lidt startvanskeligheder ift. amning og måtte bruge ammebrik de første tre mdr. men de sidste tre mdr. har vi slet ikke brugt ammebrikken, da amningen bare fungerer perfekt.

Problemet består nu i at den lille dame sover nogle dumme korte lure i løbet af dagen, hvilket resulterer i, at hun stort set altid har behov for 3 lure hver dag. Men den sidste lur har altid været lidt af en kamp og nu er det blevet direkte modbydeligt. Hun nægter simpelthen at blive puttet i barnevognen og skriger og skriger og skriger, så jeg aldrig har hørt noget lignende! Det hjælper ikke at vugge, trille, tale beroligende, nusse, lægge hænderne på hende osv. Det eneste der hjælper er at tage hende lidt op, men hun skriger igen så snart hun bliver lagt. Det kan stå på i helt op imod 1 time inden hun simpelthen er så udmattet at hun falder i søvn. Og det føles simpelthen bare så forkert at hun skal falde i søvn på den måde. Vi har prøvet at putte indenfor, men det er næsten værre.

Her de sidste par dage har jeg opgivet ret hurtigt, fordi jeg simpelthen ikke kan bære at hun skal blive så bange og ked af det - ja nærmest panisk. Jeg har istedet forsøgt at holde hende vågen, men det resulterer jo i en overtræt baby ved puttetid og det er næsten ligeså slemt. Hun plejer at kunne ...


Annonce

... falde i søvn selv om aftenen, men når hun bliver overtræt græder hun meget og skal tages op rigtig mange gange og falder nærmest i søvn ind mod min skulder.

Formiddagsluren og middagsluren går upåklageligt - der ligger hun sig til at sove helt af sig selv. Så jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor den sidste lur er så umulig.

Hendes dag ser således ud:

- op ml. kl. 7-7.30
- morgenmad kl. 8 (øllebrød el. havregrød, vand af kop)
- ammes og puttes til formiddagslur ca. kl. 9.30 (her sover hun ca. 1 - 1½ time)

- frokost ca. kl. 11.30 (grød + frugtmos, sødmælk af kop)
- ammes og puttes til middagslur ca. kl. 13.30 (her sover hun typisk 45 min - 1 time)

- ammes ca. kl. 15
- frugtmos+sødmælk kl. 16.30
- forsøger at putte kl. 17.00 (sover ½ time hvis det lykkes)

- aftensmad ca. 18.30 (grøntsagsmos, sødmælk af kop)
- ammes og puttes til natten kl. 20 (kl. 19 hvis ikke aftenluren lykkes)

Nætterne plejer at være rigtig fine og hun har sovet igennem siden hun var tre mdr. Nu er hun dog begyndt at vågne kl. 23.00 til bryst og kl. 5 til bryst. Hun er også begyndt at have mange opvågninger, hvor hun lige skal op og trøstes og lulles til ro igen - dette sker oftest hvis hun ikke har fået aftenluren.

Jeg aner simpelthen ikke mine levende råd længere og jeg synes det er frygtelig synd for min datter at der skal være så meget rod i hendes søvn, så hun tydeligvis påvirkes af det. Det skal dog siges at hun hele dagen er en solstråle uden lige, som smiler og griner til alle og meget sjældent græder. Det er kun om aftenen hun bliver ked af det. Jeg håber virkelig du kan hjælpe, da den tredje lur bare ødelægger alle vores dage herhjemme.

På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Johannes mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce