Brev:
Natbleen

Hej Helen
Jeg har meget brug for din hjælp.
Christian og Katrine er efterhånden blevet næsten 4½ år. Generelt går det godt med dem, men når det kommer til at smide bleen helt, sker der ingenting!
De var også sene til at smide bleen om dagen, næsten 3½ år, men da de var klar, gik det nemt. Selvfølgelig med uheld, men ikke mange. Vi har stadig små uheld med lidt dryppen i underbukserne hos specielt Christian, men det bekymrer mig ikke, det er helt sikkert "sjusk" - han har ikke altid tid til at gå på toilet.....
Men om natten sker der bare ingen fremskridt. De står begge op med meget våde bleer stort set hver morgen. Vi har for noget tid siden forsøgt at tage bleen af dem om natten for at øve, men det var ingen succes.
Derfor aftalte vi, at de i stedet skulle bruge blebukser om natten, så de kunne gå ud at tisse, når det var påkrævet, men det er aldrig sket.
Nu har vi så lavet den aftale, at hvis man har en tør ble om morgenen, får man et klistermærke, 5 klistermærker = ...
... en lille gave. De er begge topmotiverede, men alligevel er der våde bleer (forsøget har dog kun kørt i 4 nætter).
Vi har startet dette forsøg op, da vi var i tvivl om, om de var lidt dovne - at det bare lige var lettest, at tisse i bleen.
Jeg er kommet meget i tvivl om ovenstående forsøg. De bliver begge meget kede af det, når der er tis i bleen (mængden af tis i bleen er dog reduceret meget?), og det gør mig lidt ondt, for de prøver virkelig.
Aftenrytmen er således:
Aftensmad
Nattøj på, børste tænder
Godnathistorie
Tisse af, natble på
Evt. lidt vand at drikke
Godnat (ca 19:30 - 06:00)
Har du nogle gode ideer til hvordan vi kommer videre?
Skal vi tage dem op efter et par timer, så de kan tisse af igen?
Skal vi afvente og se?
Deres far var vådligger som lille (blevet nemt afhjulpet i skolealderen), kan det være tilfældet, eller er det for tidligt, at konkludere det?
Kan det skyldes, at de er for tidligt født (7 uger)?
Jeg ser frem til dine input.
Venlig hilsen
Sonja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to






