Svar: Temperamentsfuldt barn

---

Kære Mor

Jeres dreng er aldersmæssigt lige på grænsen til at han begynder at have lidt forståelse for, at du er der, selvom han ikke kan se dig. Først omkring 16 måneders alderen begynder børn at have en smule bevidsthed om dette og det betyder at han indtil da, vil føle sig alene og forladt, når du går fra ham - også selvom du bare går i køkkenet og lader ham tilbage i stuen. Han forstår simpelthen ikke hvor du er og han kan heller ikke forholde sig til tid - han aner ikke om du kommer tilbage om 5 minutter eller om 5 timer.

Derfor er det helt naturligt at han reagerer voldsomt på at komme i vuggestue. Han bliver afleveret et sted, som han ikke kender - alt er nyt, nye lyde, lugte, stemmer, nye voksne, nye børn, nye rutiner, intet er som han kender og derfor er alt utrygt. Og samtidig ved han ikke hvor du er, forstår ikke hvorfor du går og hvor du går hen og han aner ikke, hvornår du kommer igen.

Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes når han sover og derfor er det helt naturligt at han drømmer ekstra meget i denne periode og vågner, græder, sover uroligt. Ligesom det er helt naturligt at han søger dig ekstra meget, virker meget klyngende og pylret og ked af det. Han har brug for at du kærtegner, holder ham og beroliger ham lidt mere, fordi han netop er væk fra dig i dagtimerne.

Og så er han også i en alder, hvor han naturligt begynder at vise lidt mere selvstændighed og egen vilje - hvilket jo er et sundhedstegn. Børn i jeres drengs alder får det der hedder fortvivlelsesanfald. Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig, men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen, låget vil ikke af eller på dåsen, bamsen er svær at nå, maden ligger forkert på tallerkenen osv. ...

---

---

... Det er ofte små bitte ting, som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget.

Det har han brug for at du forstår. Han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at du forstår ham - og at du forstår at "det er rigtigt irriterende at han ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu", eller "det er også dumt at du giver ham et æble, når han hellere ville have en banan" eller hvad det nu kan være ...

Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at du sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis du prøver at gå fra ham, så vil han sandsynligvis gå grædende efter dig "gå ikke fra mig mor", netop fordi han har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. At gå fra ham i sådanne situationer eller ignorere ham er derfor ikke hensigtsmæssigt - der har han brug for trøst, hjælp til at få samling på sig selv.

---

---

Nogle gange vil hans krop være så meget i indre kaos, at han ikke lige med det samme kan kapere, hvis du sidder med ham og holder om ham. Her kan du så i stedet sætte dig i nærheden, tale stille og roligt til ham, "sååå skat, sååå, bliver du bare så ked af det, sååå" eller lignende. Så han kan høre din ro, mærke at du er der og fornemme at det er okay, at han har det som han har det, at du godt kan rumme det.

At kunne rumme hans følelser betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, at du ikke forsøger at lave det om og at du ikke tager det personligt!

Du kan sidde i nærheden, måske kan du få lov til at røre hans fødder lidt, måske skal han have lidt mere tid. Men stille og roligt vil han blive mere rolig og du kan invitere ham op til dig "kom skat, kom op til mor" tage ham på skødet, holde om ham, give ham fysisk ro og nærhed og så kan I igen komme videre.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---