Brev:
Venner og fjender
Hej Helen.
Jeg skriver til dig for at få endnu et af dine gode råd...:-)
Og denne gang handler det om vores søn på 3.3 år. Han er begyndt i børnehave (som du ved) og her var da han startede den eneste der kommer udefra. De andre gik blot videre fra vuggestuen. Vores nabos søn går der også og vores søn har søgt ham meget. Han har naturligvis været en del af en gruppe, som vores søn har forsøgt at blive en del af (det har han forsøgt på både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder. Han vil denne gruppe SÅ gerne, at han fx. knuser dem helt vildt meget, holder fast i deres hånd, skubber for at få kontakt osv.
Omvendt har han et fint sprog og har også spurgt pænt, om de vil lege m.v. Det har fyldt en del at de ind i mellem har takket nej til at lege - men det taler han ikke så meget om mere - og jeg tror at han ind i mellem leger fint med dem).
Vores søn og naboens søn har før leget en del og kender hinanden godt. De har altid haft lidt en kamp - sådan hvor de skiftevis er vildt optaget af hinanden - og omvendt også kæmper/skændes. Det kan handle om legetøj de ikke vil dele/låne ud, det er lege der bliver for vilde m.v. I børnehaven har vores søn søgt drengen meget - og det er også omvendt. De er den første de spørger til om morgenen og vil rigtig gerne lege. Men de har virkelig nogle ture og børnehaven kommenterer at de kriges en del, hvilket vi også kan opleve, når de leger hjemme.
Det er naturligvis vildt ærgeligt at de ikke bare leger godt - men jeg tænker lidt, at de kun er 3 år og jo skal lære at lege godt sammen??
Og så tænker du måske, hvorfor jeg skriver, hvis problemet ikke er større:-) Og det gør jeg fordi, jeg gerne vil have dit råd til hvordan vi hjælper dem ud af denne dumme "rytme":-).
Vores søn var indtil for få måneder siden (da han gik i dagpleje) en stille/mere forsigtig dreng. Og jeg tænker at det i børnehaven nu er blevet "Sådan de leger". ALtså at det er blevet en dårlig vane for dem at drille hinanden. Børnehaven kommenterer deres kampe og siger, at de taler meget om at de ikke må drille, slå, bide m.m. Men jeg savner at de siger, hvad de gerne må. Altså at de viser dem nogle gode lege - og ikke bare lader dem lege selv. Men er det sådan de lærer det?
Er det blot en ...
... naturlig del af alderen? Siden børnehaven kommenterer det, må det vel være fordi det er mere end hos andre.
Næste problem er også, at vores naboer virker til at være rigtig TRÆT af det. De kommenterer hele tiden deres uenigheder/kampe og jeg er bange for, at de slet ikke ser alt det gode de har sammen. Og jeg synes de leger rigtig godt, når der er en voksen der hjælper dem med at styre det. De siger rent ud, at de ikke rigtig orker at de leger sammen - hvilket jeg synes er ærgeligt. Eller er det godt med en pause fra hinanden?
Min bekymring er at det bliver en strategi/en dårlig vane at de leger sådan sammen - Jeg tænker at det værste vi kan gøre er at lade det skinne igennem at de ikke kan lege godt sammen.
Hvormeget/hvordan skal vi tale med vores søn om det? Når vi siger noget han ikke må (fx. slå) så siger han "Mor - jeg gør det ikke mere". Men han glemmer det jo igen. Han virker meget ærlig og fortæller også hvad han har gjort. Omvendt føler jeg at det i situationen dog hjælper at vejlede og minde ham om hvilke regler der gælder, når man leger.
Hvad gør vi i de situationer der opstår konflikter - hvis de fx. er at de vil brydes og være fysiske. Skal vi "Lukke legen og gå hjem" eller? Er det tydelige grænser eller lokkende guidning/vejledning?
Jeg tænker at de to drenge er lige gode om det - men vores søn har de seneste gange været rigtig uheldig i forhold til vores venner. Uheldig på den måde at han er kommet til at fremstå som "banditten" - uden at han objektivt er værre end deres. Altså der har en par gange været situationer hvor vores søn har fået skylden for en konflikt/leg - som rent faktisk blev startet af den anden, forældrene var der bare ikke da legen/konflikten startede.
Vi har ikke rigtig kunnet få os til at sige "Øhh - det var altså ikke ham der startede" el.lign. :-). Vores søn skelner ikke i sin opførsel, om vi er der eller ikke. Han er snarre værst når vi er der:-). Er det et tegn på at han mangler grænser? Synes virkelig vi forsøger at forklare, guide mv. Og som sidste udvej lukker vi legen. Naboens søn virker til at "gemme" unoder mere til når hans forældre kigger væk. Har du gode råd til hvordan man får talt om konflikterne med vores naboer?
Med venlig hilsen
mig
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder