Brev:

Venner og fjender

Hej Helen.

Jeg skriver til dig for at få endnu et af dine gode råd...:-)

Og denne gang handler det om vores søn på 3.3 år. Han er begyndt i børnehave (som du ved) og her var da han startede den eneste der kommer udefra. De andre gik blot videre fra vuggestuen. Vores nabos søn går der også og vores søn har søgt ham meget. Han har naturligvis været en del af en gruppe, som vores søn har forsøgt at blive en del af (det har han forsøgt på både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder. Han vil denne gruppe SÅ gerne, at han fx. knuser dem helt vildt meget, holder fast i deres hånd, skubber for at få kontakt osv.
Omvendt har han et fint sprog og har også spurgt pænt, om de vil lege m.v. Det har fyldt en del at de ind i mellem har takket nej til at lege - men det taler han ikke så meget om mere - og jeg tror at han ind i mellem leger fint med dem).

Vores søn og naboens søn har før leget en del og kender hinanden godt. De har altid haft lidt en kamp - sådan hvor de skiftevis er vildt optaget af hinanden - og omvendt også kæmper/skændes. Det kan handle om legetøj de ikke vil dele/låne ud, det er lege der bliver for vilde m.v. I børnehaven har vores søn søgt drengen meget - og det er også omvendt. De er den første de spørger til om morgenen og vil rigtig gerne lege. Men de har virkelig nogle ture og børnehaven kommenterer at de kriges en del, hvilket vi også kan opleve, når de leger hjemme.

Det er naturligvis vildt ærgeligt at de ikke bare leger godt - men jeg tænker lidt, at de kun er 3 år og jo skal lære at lege godt sammen??

Og så tænker du måske, hvorfor jeg skriver, hvis problemet ikke er større:-) Og det gør jeg fordi, jeg gerne vil have dit råd til hvordan vi hjælper dem ud af denne dumme "rytme":-).

Vores søn var indtil for få måneder siden (da han gik i dagpleje) en stille/mere forsigtig dreng. Og jeg tænker at det i børnehaven nu er blevet "Sådan de leger". ALtså at det er blevet en dårlig vane for dem at drille hinanden. Børnehaven kommenterer deres kampe og siger, at de taler meget om at de ikke må drille, slå, bide m.m. Men jeg savner at de siger, hvad de gerne må. Altså at de viser dem nogle gode lege - og ikke bare lader dem lege selv. Men er det sådan de lærer det?
Er det blot en ...

... naturlig del af alderen? Siden børnehaven kommenterer det, må det vel være fordi det er mere end hos andre.

Næste problem er også, at vores naboer virker til at være rigtig TRÆT af det. De kommenterer hele tiden deres uenigheder/kampe og jeg er bange for, at de slet ikke ser alt det gode de har sammen. Og jeg synes de leger rigtig godt, når der er en voksen der hjælper dem med at styre det. De siger rent ud, at de ikke rigtig orker at de leger sammen - hvilket jeg synes er ærgeligt. Eller er det godt med en pause fra hinanden?

Min bekymring er at det bliver en strategi/en dårlig vane at de leger sådan sammen - Jeg tænker at det værste vi kan gøre er at lade det skinne igennem at de ikke kan lege godt sammen.

Hvormeget/hvordan skal vi tale med vores søn om det? Når vi siger noget han ikke må (fx. slå) så siger han "Mor - jeg gør det ikke mere". Men han glemmer det jo igen. Han virker meget ærlig og fortæller også hvad han har gjort. Omvendt føler jeg at det i situationen dog hjælper at vejlede og minde ham om hvilke regler der gælder, når man leger.

Hvad gør vi i de situationer der opstår konflikter - hvis de fx. er at de vil brydes og være fysiske. Skal vi "Lukke legen og gå hjem" eller? Er det tydelige grænser eller lokkende guidning/vejledning?

Jeg tænker at de to drenge er lige gode om det - men vores søn har de seneste gange været rigtig uheldig i forhold til vores venner. Uheldig på den måde at han er kommet til at fremstå som "banditten" - uden at han objektivt er værre end deres. Altså der har en par gange været situationer hvor vores søn har fået skylden for en konflikt/leg - som rent faktisk blev startet af den anden, forældrene var der bare ikke da legen/konflikten startede.

Vi har ikke rigtig kunnet få os til at sige "Øhh - det var altså ikke ham der startede" el.lign. :-). Vores søn skelner ikke i sin opførsel, om vi er der eller ikke. Han er snarre værst når vi er der:-). Er det et tegn på at han mangler grænser? Synes virkelig vi forsøger at forklare, guide mv. Og som sidste udvej lukker vi legen. Naboens søn virker til at "gemme" unoder mere til når hans forældre kigger væk. Har du gode råd til hvordan man får talt om konflikterne med vores naboer?

Med venlig hilsen
mig

Læs Helens svar »

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar

18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar

16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar

11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar

11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: