Annonce

Annonce

Svar: Problem at lave stort - 2 år, 9 mdr.


16. maj 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære forældre

Det er rigtig vigtigt at I sørger for at holde jeres datters mave naturligt igang - det gør I ved at sikre hende væske nok, men også se på sammensætningen af den mad hun spiser. Det er vigtigt at hun får havregrød, havregryn eller lignende om morgenen, så hun får nogle fibre den vej. Det er også vigtigt at hun spiser frugt og bær - både frisk frugt og så f.eks. en gammeldags frugtgrød - det kan godt sætte lidt gang i maven.

Derudover skal hun spise grøntsager, kød, fisk og også have mad med krydderier, som både giver smag, men som også har betydning for fordøjelsen. Det kan være en fordel hvis hun spiser kogte grøntsager frem for råkost, netop for at maven bedre kan arbejde med maden og holde sig igang. Fiber er godt, men det kræver et stort indtag af væske og hvis hun ikke drikker helt nok, så kan det gøre at maven stopper ...

Hvis I ikke kan holde maven igang naturligt ved at ændre lidt på sammensætningen af den mad hun spiser, så vil det være godt at give hende laktulose. Hun skal ikke have tynd mave, men hun skal opleve at det at skulle af med afføring ikke er forbundet med noget ubehageligt. Det må ikke gøre ondt og det gør det, hvis afføringen er for hård. Så tør hun ikke presse og holder igen og ender så med at holde sig så meget, at hun bliver yderligere forstoppet og endnu mere utryg ved at presse og få det ud. Så maven skal holdes igang - det er vigtigt.

Derudover lyder det som om at hun er ret god til at fornemme både vandladnings og afføringstrang og hun når også toilettet i tide, når de handler om at ...


Annonce

... skulle tisse, - ligesom hun kan holde sig, til I er i nærheden af et toilet. Det er super fint og her synes jeg det vil være synd at give hende en ble på, fordi hun jo gerne vil være fri, selv beder om at undvære den og faktisk klarer det rigtig godt.

Afføringen må hun dog gerne have i bleen og jeg tænker at det kan være med til at give hende en ro, netop at vide, at hun har bleen på - og så lære hende at fornemme, hvornår det så egentlig er at det er tid. Når hun kommer og siger til, men ikke tør sætte sig på toilettet, så giv hende bleen på og lad hende sidde på toilettet med bleen. Så hun oplever at sidde der og støttes i at det kan hun sagtens klare, men så hun samtidig oplever trygheden ved at have sin ble på.

I takt med at hun så bliver fysiologisk og mentalt parat, forbinder det at have afføring med noget som er okay og godt kan fornemme, hvornår tid er - så kan I i fællesskab tale med hende om at sætte sig på toilettet præcis som hun plejer, men nu uden ble :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Med hensyn til væskebehov, så beregnes det normalt således (tal fra min tid på børneafdelingen):

0-2 år: 150ml/kg/24 timer
2-5 år: 100ml/kg/24 timer
5-8 år: 80ml/kg/24 timer

Det betyder at jeres datter, med den alder hun har, skal have ca 100ml pr kg. hun vejer. Hvis hun f.eks. vejer 15 kg, så er hendes væskebehov 1500ml i døgnet. Heri skal naturligt medtænkes at hun drikker mindre, hvis hun sidder meget stille og har brug for mere væske, hvis hun sveder, løber og leger, det er varmt udenfor osv.

Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce