Svar: Ferie - 7 mdr.
Kære Anne Mette
Det lyder dejligt med en ferie sammen med en veninde. Når I begge har to små børn med, så bliver det naturligt på børnenes præmisser :)
Det vil være rigtig godt, hvis I kan holde nogenlunde fast i sovetider, når I er af sted, men naturligvis kan det ikke holde helt, og så sker der ikke noget ved det. Det vil dog være rigtig godt at I f.eks. aftaler at holde jer inde, så børnene kan sove middagslur i ro og uden at det er for varmt, så de får mindst en lur dagligt, der er en god lang lur. Det har begge børn brug for, med den alder de har.
Hvis du har mulighed for at tage klapvogn med eller leje en vogn på stedet, vil det være en fordel. Så kan din dreng sove i vognen om aftenen, selvom I er ude at spise og går senere hjem, end I normalt ville gøre ...
Med hensyn til mad, så kan du højst sandsynligt købe mad på glas, som han kan få. Du kan også medbringe lidt grødpulver hjemme fra og en el-kogekande (fås som rejsemodel, der rummer to kopper - husk omformer til stik). Det kan være praktisk at du på værelset eller i lejligheden kan koge lidt vand og give ham lidt grød - fordi det kan være svært at komme ud af døren og få givet ham mad, lige når han er sulten.
Frugt kan I købe og have liggende, det kan her være en god idé at købe frugt der skal skrælles, fordi det så ikke er skyllet i urent vand og husk generelt altid at bruge vand fra flaske, også hvis du koger vand til grød eller laver mme.
Hvis I skal bo i lejlighed og har mulighed for selv at lave mos og grød i gryde, så kan du naturligvis også gøre det. Du kan købe grøntsager, frugt osv. i det lokale supermarked, på markedet eller lignende.
Modermælkserstatning, bleer osv. som du har brug for, vil du højst sandsynligt også kunne købe lokalt :) Hvis I skal bo på hotel, vil der sikkert være en butik ...
... lige i nærheden, som sælger disse ting netop til turister.
Med hensyn til børneeksem og klorvand, så må børn gerne komme i pool (svømmehal) selvom de har børneeksem. Det man skal være opmærksomme på er, at klor udtørre huden og det kræver derfor lidt ekstra omhyggelighed med at få barnets hud gjort fugtig med creme.
Det kan være en god idé at smøre din søns hud med en fed fugtighedscreme, inden han skal i vandet, fordi kloren så ikke vil irritere hans hud helt så meget. Her vil solcremen jo i sig selv gøre sit, for solcreme er nødvendigt.
Det vil være godt at smøre creme på og lade det trække ind i huden, så det hele ikke havner i poolen ... og hvis hans hud suger godt, kan kan det være nødvendigt at smøre igen løbende. Han skal også smøres ind igen, når han kommer op af poolen, har været i bad og fået kloren skyllet af. Netop efter bad, er det vigtigt at smøre hans hud, fordi det er med til at holde på den fugtigheden, som huden har opsuget under badet.
Hue skal han ikke have på, men det vil være rigtig godt med en lille bøllehat/solhat, som kan skygge både for panden, nakken og ørerne. Det er for at skærme mod solens stråler at han skal have hat på.
Solcreme og tøj med langt ærme, lange sommerbukser eller evt. soltøj vil være fornuftigt - både til ferien og til sommeren herhjemme. Hvis du ikke kan nå at købe det inden I tager af sted, så kan du sandsynligvis også købe det dernede ...
Til flyveturen vil det være rigtig godt, hvis du kan amme ham, når I skal lande, fordi det kan udligne trykket i hans ører.
Håber at I får en rigtig god tur - og ja, han kan godt klare sig uden sin far, når han har sin mor med sig - men han vil naturligvis savne far og vil ikke kunne forstå, hvor han er henne og vil heller ikke kunne vide, hvornår de ses igen :)
Rigtig god rejse!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




