Svar: Grædende pige

---

Kære fortvivlede mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om at I har fundet et godt sted at bo. I har fået et lille hus uden for byen, der er lidt have, hun har en sandkasse, kan få sit eget værelse og det lyder rigtig dejligt og rart. Når Sara græder og ikke vil ud af bilen, så tror jeg bestemt ikke det handler om at hun er ked af huset. Det handler heller ikke om, at I er flyttet og der har været stress i forbindelse hermed, for det lyder som om at I har klaret dette rigtig fint og farmor har været der, så der var ro på.

For mig lyder det umiddelbart som om at Sara har rigtig svært ved at skifte situation. Hun har svært ved at blive afleveret, når hun skal i dagpleje og hun har på samme måde svært ved at skulle indstille sig på at "nu er hun hjemme". Hun lyder til at være en pige, som har brug for lidt ekstra hjælp til at skifte situation.

Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - dagplejen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver afleveret og også når man bliver hentet - og hos jer, altså svært at komme hjem.

Min umiddelbare tanke er, at du skal forsøge at tage det så roligt som muligt og acceptere at det er svært for Sara. Det er vigtigt at du kan rumme hendes følelser, gråd og frustration. At kunne rumme betyder, at du kan holde ud at hun har det som hun har det, at du ikke forsøger at ændre det og især - at du ikke tager det personligt. For det er ikke fordi at du gør noget forkert, det er ikke på grund af dig, det er fordi hun har svært ved skift.

Jo mere rolig du er, jo mere rolig bliver hun også. Når du afleverer hende i dagpleje, så er det vigtigt at du gør det kort og hurtigt. Du må ikke trække tiden og du må ikke signalere at du ved at det her er svært, du skal forsøge at signalere at alt er helt okay, at du er fuldstændig tryg ved at aflevere og at hun derfor kan tage det helt roligt. har hun et fast afleveringsritual, hvor hun vinker farvel på dagplejers arm? Det er vigtigt.

Når I kommer hjem, så skal du igen tage det roligt. Hvis hun ikke vil ...

---

---

... ud af stolen, så lad hende sidde i stolen lidt. Prøv at signalere at det er dejligt at være hjemme og at I skal ind og hygge jer, have lidt at spise og drikke, lave noget rart. Tøm bilen og gå lidt frem og tilbage, så hun kommer ud af sin stol, når hun er parat. Når hun slår dine hænder væk og siger nej, nej, nej, så sig at det er okay, hun behøver ikke komme op nu "vil du gerne sidde lidt mere, det er okay - jeg går lige ind med tasken, så kommer jeg igen" eller lignende, så hun lyttes til og så du signalerer ro.

Fortæl ganske kort, præcise små sætninger, hvad I skal når I kommer ind, så hun stille og roligt kan indstille sig på, hvad der nu skal ske, hvad I skal eller kan gøre sammen.

At hun lige nu generelt virker ekstra pylret kan handle om alder og udvikling og det at hun nu begynder at have mere farefornemmelse. Hun begynder måske at få lidt fornemmelse for at hun kan blive væk, at hun ikke mestrer alt selv. Hun klatrer op og kan ikke komme ned, hun falder og slår hul på knæet, hun kan brænde sig på ovnen, den er varm. I holder mere fast i hende, sætter flere grænser end tidligere og det kan helt naturligt gøre, at hun pylrer lidt mere, fordi hun bliver mere usikker på det hele lige nu :)

---

---

Hun får det jeg kalder fortvivlelsesanfald og det er helt naturligt for hendes alder. Når jeres datter har fortvivlelsesanfald, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv. Det kan som sagt være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at hun ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan...

Hun får anfald af fortvivlelse fordi hendes hjerne stadig er meget umoden og hun har brug for at blive holdt om, beroliget og betrygget, for at skabe de vigtige forbindelser i hjernen, som på sigt skal hjælpe hende med at bevare roen og overblikket, så alt ikke er kaos fremover - men det tager tid at få hjernen lært dette og masser af omsorg er der brug for i den proces - også selvom det er svært og man også som voksen bliver træt :)

Læs rigtig gerne min nyeste bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" :)

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---