Svar: Gravid med barn nr. 2 - tanker om sove arrangement
Hej med dig
Tillykke med at du venter dig igen - hvor lyder det dejligt:)
Når jeg læser dit brev, så er der flere ting som falder mig ind. For det første lyder det som om at jeres datter lige nu gennemgår en fase, hvor hun har ekstra meget brug for jer. Hun lyder til at være lidt mere klyngende, have brug for mere fysisk kontakt og nærhed og brug for at vide at I og især du er der for hende, at hun ikke er alene.
Det kan handle om alder og udvikling, den alder hun har, den øgede bevidsthed om sig selv og hvordan hun er og påvirker andre. Det kan handle om de lidt flere krav der lige nu stilles i dagligdagen - krav om at skulle kunne flere ting selv, være mere selvhjulpen. Det kan handle om at hun i vuggestue/børnehave møder mere modstand end tidligere eller at der er flere vikarer, ændrede ting i hverdagen - og så reagerer hun ekstra tryghedssøgende hjemme. Mange ting kan spille ind ...
Jeres sovearrangement ... tja ... Som jeg læser dit brev, så har I et soveværelse og et børneværelse (jeres datters værelse). I forældre har dog valgt i en periode, at sove på jeres datters værelse for at give hende den tryghed hun umiddelbart har vist behov for. Det er fint tænkt - men, det lyder som om at det er blevet lidt en vane og lidt for 'servicerende' at I sover sammen, mere end det måske er et reelt behov...
Hun er tryg ved sin seng, falder fint i søvn og jeres aftenrutine er hyggelig og noget I alle nyder. Hun kræver aldrig at komme over til jer, men hun kræver derimod at I kommer til hende op til 8 gange hver nat - det kan jeg godt forstå far er træt af og et eller andet sted så tænker jeg, at hos jer lyder det ikke til at gøre nogen forskel om I ligger to meter fra hende på værelset eller om I ligger i soveværelset. Så jeg er måske lidt tilhænger af at I flytter ind i jeres soveværelse og nu prøver at arbejde lidt på en ...
... soverytme, hvor hun sover i sit værelse og I sover i jeres værelse.
Hun skal naturligvis stadig have en følelse af at I er der, passer på hende, at hun kan kalde - og ikke mindst, at hun kan komme ind til jer hvis hun har brug for det. Og det kan godt være at hun i første omgang skal lære det ved at I kalder på hende fra jeres seng 2 meter fra hende og inviterer hende til at stige ud af sengen og komme, hvis hun har brug - i stedet for at I går til hende. Og derfra så lære hende, at hun naturligt også kan søge jer, selvom I ligger i soveværelset.
På sigt skal hun og baby måske så sove på samme værelse, så børnene sover sammen og de voksne sover sammen - det vil måske være en forklaring hun godt kan godtage, når hun er 4 år og det kommer til at passe med at den lille ny kan komme ind og sove sammen med hende.
For af hensyn til vuggedød må det anbefales at I sover i samme rum med den lille de første ca 6 måneder. Dette fordi forældres natlige støj er med til at holde barnets vejrtrækning igang. Det betyder ikke at I skal sove i samme seng, men altså i samme rum. Når baby er 6 måneder, vil det selv kunne trille, skifte stilling og risikoen for vuggedød er derfor markant nedsat.
Børnene vil godt kunne sove sammen - og ja i begyndelse vil de måske vække hinanden eller storesøster vil blive forstyrret af den lille, men hun vil hurtigt kunne blive beroliget med et "det er bare baby, sov du bare videre" og stille og roligt vil hun ikke registrere det andet end som normalt og sove uden problemer.
Så hvordan lyder det at tænke i et sovearrangement, hvor børn sover sammen og forældre sover i nærheden men i eget rum? Og hvor I lærer jeres datter at sove som nu i sin seng, med et ritual I nu har, men hvor I stille og roligt flytter ind og sover hos jer selv ...?
Håber disse tanker kan bruges lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. august 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej, Vi er førstegangsforældre til en pige på ca. 8 uger og kæmper med...
7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far
Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...
3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig