Svar: Definition af at kunne pege
Kære Nina
Tak for dit brev og velkommen til :)
Når små børn peger, så betyder det ikke så meget om pegefingeren er strakt eller er "en halv finger" - det der er vigtigt er, at barnet kommunikerer og at de voksne reagerer hensigtsmæssigt på dette. Børn har brug for at dele de oplevelser de har med de voksne, det er livsnødvendigt for os alle sammen, netop at dele det vi oplever med andre og det styrker barnets selvværd at blive set, hørt og mødt.
Når jeres dreng peger på noget og I ser der, føler hans finger og hans øjne, så sætter I ord på den ting I ser, han hører hvad det er og I fortæller måske lidt om det "det er en hund, hunden siger vov" - på den måde styrker I hans sprog og hans ordforråd.
Du skal altså ikke være så bekymret for måden han peger på, men derimod glæde dig over at han peger og viser lyst til at kommunikere med dig og med andre :)
Med hensyn til væske på ørerne, så vil dette naturligt, hvis det står på i længere tid nedsætte hørelsen og dermed også påvirke sproget. Og det er derfor rigtig fint hvis ørelægen har sagt at det nu er tid til dræn.
Børn kan få en akut mellemørebetændelse, hvor trommehinden kan springe spontant og man siger at det 'flyder fra ørerne'. Når væsken kommer ud og trommehinden er sprunget, så holder smerten op og barnet har det allerede meget bedre. Den akutte ...
... mellemørebetændelse kan skyldes både bakterier og virus.
Børn kan også have en sekretoriske mellemørebetændelse, det der også kaldes for væske i mellemøret og som altså lyder til at være det jeres dreng har. Her hæver slimhinden op, f.eks. i forbindelse med med en forkølelse og det eustakiske rør tilstoppes. Nogle gange forsvinder væsken i mellemøret samtidig med forkølelsen og andre gange når slimcellerne i mellemøret at danne et sekret, som bliver så sejt, at det ikke selv kan glide ud af det Eustakiske rør. Det er dette, der på sigt vil kunne medføre hørenedsættelse og påvirkning af den sproglige udvikling - og altså derfor giver grund til at anlægge dræn.
Man siger at væske i ørerne opleves som at have vat i ørerne. Lydende er ikke tydelige og visse lyde hører man kun svagt eller slet ikke. Når barnet får dræn, så skabes der passage og jeres dreng vil højst sandsynligt kunne høre lyde, som han ikke har kunne høre før :)
Om hans måde at pege på vil ændre sig fordi han får dræn - det må tiden vise. Han sprog burde i hvert fald ændre sig og i takt med at sproget udvikles, og han bliver ældre vil hans måde at kommunikere på jo også udvikles og hans måde at pege på derfor naturligt sikkert også ændre sig :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke - og med drænanlæggelsen - det plejer at gå helt fint :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









