Svar: Opdragelse af dreng på 17 mdr.
Kære Mette
Som udgangspunkt er det en rigtig god idé at give børn små korte og præcise meldinger og ikke stille alt for mange spørgsmål. Når man ikke er ældre end jeres dreng, så kan man slet ikke tage stilling til hvorvidt man vil have æble, pære eller banan, om man vil have en ren ble på, om man vil have den blå eller røde trøje på osv.
Det kan virke rigtig sødt og imødekommende en gang imellem at lade barnet pege og vælge - og det må man naturligvis også gerne - men visse ting kommer man lettere igennem, hvis det hovedsageligt er forældrene der tager beslutninger og har lidt faste regler.
Børn har brug for regler, fordi regler giver tryghed. Det skal naturligvis være regler som passes ind efter barnets alder og udviklingstrin, det skal være regler, hvor man netop møder barnet og anerkender sig barn. Og man kan sige at helt overordnet, så er det ganske fornuftigt at mor og far har samme regler.
Men, for der er jo også et men - og det handler om at vi som forældre også er forskellige. Vi er forskellige i kraft af vores baggrund, vores opvækst, måden vi selv er blevet opdraget på, måden vi er blevet mødt på i vores barndom og voksenliv. Vi er også forskellige i kraft af at være kvinde og være mand og jeg tror det er meget vigtigt at man ikke forsøger at gøre tingene fuldstændig ens, men netop ser forskelligheden som en styrke.
Det lyder pædagogisk rigtig fint det du fortæller omkring måden du gør tingene på hos jer - du sætter små regler, stiller ikke for mange spørgsmål, men siger kort og godt "kom nu skal du skiftes!" eller lignende. Det er rigtig fint.
At din kæreste gør det på en anden måde behøver ikke være et problem. Han lyder i hvert fald ikke til selv at være generet af at jeres ...
... dreng på den måde skal have tingene at vide mange gange og det lyder også som om at de to nyder at være sammen og er glade for hinanden.
Jeg tror ikke jeres dreng tager skade af at far møder ham anderledes end du gør, det vil jo sandsynligvis gøre, at jeres dreng lærer at vi alle er forskellige - men igen, bør de overordnede regler være de samme. Det er vigtigt at I som forældre her fremstår som en helhed, så jeres dreng ikke vokser op med at siger den ene nej, så kan man bare gå til den anden og få et ja. Så de overordnede regler skal I være enige om og melde klart ud.
Det kan være regler om at man sidder ved bordet, når man spiser eller at man ikke må hoppe i sofaen, fordi den går i stykker - og det kan her være ganske fornuftigt ikke at spørge jeres dreng "må du godt hoppe i sofaen?", men i stedet gå hen, tage ham ned og sige "du må ikke hoppe i sofaen, den går i stykker" og så aktivere ham på en anden måde. Det vil hjælpe ham til at huske den regel på sigt.
Så som udgangspunkt vil det være en rigtig god idé at I taler om hvilke overordnede regler I gerne vil have hos jer. Det vil også være rigtig godt at I taler om, hvordan I hver især er blevet opdraget - måske er din kæreste opdraget meget strengt, med meget hårde rammer og har derfor et ønske om at "sådan vil han ikke opdrage sin egen dreng", hvilket så nogle gange kan gøre at man kommer i den modsatte grøft, hvor der næsten ingen regler eller grænser er - og det går heller ikke.
Jeg vil foreslå dig/jer at læse min nyeste bog "Sådan støtte du dit barns udvikling" - netop omkring hvordan børn lærer og udvikler sig og hvordan vi som forældre skal møde dem bedst.
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte











