Svar: Fedt i kosten efter 12 måneder?
Kære Ditte
Tillykke med 1 års fødselsdagen :)
Det er helt korrekt at det anbefales at du nu giver letmælk i stedet for sødmælk og du behøver heller ikke i samme grad tilsætte ekstra fedtstof til al den hjemmelavede mad. Det er dog samtidig vigtigt ikke at lade din dreng spise helt så fedtfattigt som I voksne sandsynligvis gør - han har stadig brug for fedtstof og derfor anbefales f.eks. også letmælk fremfor skummetmælk og minimælk, som børn faktisk først bør få omkring 3 års alderen. også surmælksprodukter bør være af letmælkstypen og altså indeholde 1,5% fedt.
Fedtstof sikres ved at bruge f.eks. smør eller plantemargarine på brøddet, give ham sovs, ost osv. Og også ved at medtænke f.eks. fisk i hans daglige indtag, fordi fisk indeholder gode og helt essentielle fedtsyrer som hans hjerne og nervesystem har brug for, for fortsat at udvikles.
Vi har brug for fedt og især vores børn har brug for at få fedt via kosten, men ikke alle slags fedtstoffer er lige gode. Fedt i maden inddeles i 3 forskellige slags fedtsyrer:
Mættede fedtsyrer: Især i fede mejeriprodukter, smør, Kærgården, margarine og lignende.
Enkeltumættede fedtsyrer: I stort set alle fedtstoffer, men især olivenolie og rapsolie.
Flerumættede fedtsyrer: Det vi også kalder omega-6 og omega-3 fedtsyrer. Findes især i bløde margariner, planteolier og i de fede fisketyper.
Vi skal have mindst af de mættede fedtsyrer fordi de øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning. Derimod er det vigtigt at spise plantebaseret fedt, f.eks. raps-, oliven- eller vindruekerneolie, eller fedt, som vi får via f.eks. fisk. Det anbefales at man til børn varierer indtaget af fedt så barnet får så forskellige typer af fedtstoffer som ...
... muligt.
Det er korrekt at han bør fortsætte med D-vitamin dagligt til han er 2 år gammel. Når han bliver i stand til at tygge bedre - ofte omkring 1½ års alderen vil du kunne give ham en daglig multivitamintablet som indeholder den mængde d-vitamin han har brug for (10 mikrogram) og så er han dækket den vej igennem. Om det er 5 dråber eller mere afhænger af hvad produkt man køber, her er du nødt til at læse på produktet :)
Jernbehovet sikres nu gennem kosten og da vi ikke selv kan danne jern, er vi nødt til at spise os til det. Ikke alle fødevarer indeholder lige meget jern. Kød, fisk og skaldyr indeholder meget jern i en form, som let optages. Men jern findes også i grøntsager og fuldkornsprodukter.
Der er mest jern i okse, kalv, and, struds og vildt og mindre i lyst fjerkræ, som kylling og kalkun. Der er også meget jern i indmad, - lever og hjerter (f.eks. i leverpostej).
Skaldyr og fisk er også en vigtig kilde til jern og derudover brød og andre kornprodukter, der er grove, langtidshævede eller lavet på surdej (eksempelvis rugbrød). Bager du selv, skal du lægge kerner og hvedeklid i blød i nogle timer, og du kan tilsætte f.eks. sesamfrø, der også indeholder jern.
Tørret frugt som rosiner, svesker, dadler og også figner indeholder jern og også nødder og mandler er jernholdige. Her skal man dog være opmærksom på at tørret frugt også kan indeholde store mængder sukker og dermed ikke er så godt for tænderne og at nødder kan være farlige, fordi de kan sætte sig fast i halsen. Men lidt mysli (knuste nødder og kerner) på et surmælksprodukt kan man godt begynde at give barnet, i takt med at det bliver bedre og bedre til at tygge.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :) Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








