Svar: Pludselig ændret adfærd

---

Kære T

Når børn klynger sig, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre mor i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil bestemme og have deres vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

I jeres tilfælde er der tale om en lille pige, der som udgangspunkt er glad for sin seng. Hun har hidtil sovet godt og forbinder sin seng og det at sove med noget rart. Det skal I naturligvis holde fast i og på den måde har far ret - derfor er det vigtigt at I ikke bare putter hende i seng og f.eks. lader hende græde sig i søvn, og går fra hende, fordi hun så lærer at sengen ikke er et trygt og rart sted at være - men det er samtidig en balance, for hvis hun virkelig klynger sig og næsten "kryber ind i dig", hvis hun kunne, ja så skal I også lytte til dette og give hende den nærhed hun har behov for.

Derfor er det rigtig fint at forsøge at putte hende, som I plejer og som hun hidtil har været glad for og fint har kunne, men at I også lader hende komme op og finde roen, hvis det er der hendes behov er lige nu ... en balance som kan være svær at finde.

Det handler også om at hun aldersmæssigt er lige på grænsen til at kunne forstå at I er der, når hun ikke kan se jer. Omkring 16 måneders alderen begynder børn at udvikle lidt bevidsthed om at I er der, at I ikke er forsvundet og at hun kan kalde på jer, så kommer I. Indtil denne alder, så føler børn sig naturligt forladt og alene, når forældrene går og ikke længere er inden for synsvidde ... Derfor vil børn naturligt også klynge sig ekstra meget, når de vitterligt har brug for deres forældre, fordi de er nødt til helt konkret at mærke, at I er der, hun er nødt til fysisk at føle det :)

Det vil være rigtig godt, hvis I kan holde fast i at lillepigen skal sove i sin seng. At hun stadig skal være tryg ved at falde i ...

---

---

... søvn i sin seng og forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Derfor må I starte med at putte hende der og hvis det så ikke går, så må hun enten ind til jer eller alternativt - du kan putte med hende på en madras på gulvet i børneværelset (den metode er der også nogen som bruger). Ved at bruge den sidste metode, så lærer hun at skulle blive på værelset ...

Og virker det kun at tage hende ind til jer, så er det helt okay at gøre dette, men prøv så at flytte hende tilbage til egen seng igen. F.eks. sen aften, når du selv går i seng eller en gang i løbet af natten, når pladsen føles for trang. Du skal altså gøre som du allerede har gjort, men blot blive ved og tro på at det du føler er rigtigt også er rigtigt :)

At MFR vaccinationen skulle have noget at sige tvivler jeg på - det eneste som kan spille ind her, skulle være den smerte det måske har været at blive stukket. Hun har jo ganske sikkert været fuldstændig uforberedt på at skulle noget, som gjorde ondt og den erfaring sidder naturligt i hende. Alt hvad hun oplever skal jo bearbejdes, når hun sover og hvis det har gjort ondt, og hun har oplevet det som et overgreb eller en form for svigt, så kan hun naturligvis godt drømme om det. Men det plejer dog at gå væk igen og blive hurtigt glemt, hvis man som du er om hende, beroliger, betrygger osv. :)

---

---

Det at hun græder ulykkeligt bare du nærmer dig seng lyder jo som om at hun må have oplevet eller eller andet ubehageligt i forhold til sin seng .. kan hun have sovet, vågnet op og været ked af det, haft ondt eller andet, hvor I ikke har hørt hende og hun derfor har fået lov til at græde? Kan hun have oplevet et eller andet, som pludselig gør hende utryg ved sengen?

Måske er hun ved at blive syg, som du også er inde på og har ondt i ørerne eller ondt for tænder og forbinder af en eller anden grund, så netop det at skulle sove i sin seng eller i sit værelse med noget ubehageligt ...

Håber du kan bruge lidt af mine tanker videre og finder frem til, hvad der mon er årsag hos jer og hvordan I kan komme lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---