Svar: Når mor skal starte job
Kære Charlotte
De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives rigtig fint med 4 amninger i døgnet. Disse ligger ofte hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Når Magnus bliver 8-9 måneder, vil det være rigtig godt at du ammer ham 3 gange i døgnet og disse tre amninger kan så ligge tidlig morgen, aften og sen aften. På den måde kan du altså godt sikre hans behov for mælk, selvom du ikke er hjemme om dagen. Det vil være meget fint at det er dagsamningerne, der forsvinder først :)
Han behøver altså ikke blive introduceret for en flaske, men du kan godt give ham lidt mælk af en kop inden middagsluren så overgangen mellem at få bryst til ikke længere at få det, bliver mindre :)
En plan for dagen til et barn på 7-8 måneder kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Tilbydes evt. lidt frugt som nu, ammes (eller mælk af kop) og puttes til middagslur 
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, eller lidt tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Maden gøres gradvist grovere, moses med gaffel i stedet for blender, der gives moset mad og mad i stykker samt mad i hånden, som han selv kan spise. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23/24: Ammes
Med hensyn til kartofler, ris og pasta, så anbefales det til institutioner, at der serveres kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. Og når man serverer ris, pasta, ...
...  cous-cous og bulgur, så anbefales det at man hovedsageligt vælger fuldkornsprodukter.
Kartofler giver os især C-vitamin og Kalium, hvilket ris og pasta ikke gør i samme grad. Derfor anbefales det at kartofler er en del af en sund og varieret kost til børn. Det skal her lige nævnes, at kartofler ikke tæller med som grøntsag, når man taler om at børn skal spise grøntsager. 
Jeg synes det er fint, at I en gang imellem serverer ris eller pasta og ikke altid lader kartofler indgå i maden. Variation er vigtig og Magnus´ mad skal som udgangspunkt være det I andre spiser - og I spiser sandsynligvis heller ikke kartofler hver dag :)
Surmælksprodukter bruges normalt som mellemmåltid, og han må godt få det i mindre mængder (=ca ½ dl). Først efter 9 måneders alderen bør komælksprodukter udgøre en større del af barnets indtag. Med den alder han har nu, vil det derfor være bedre for ham, at han få en flerkornsgrød som mellemmåltid, lidt frugt og ½ bolle eller lignende, og i takt med at han så bliver ældre, vil det være fint med tykmælk med rugbrødsdrys eller mysli, revne æbler osv. så I får kombineret tingene lidt :)
Den ½ dl. mælk han kan få til sine måltider, grød, mos som tykmælk osv. kan i stedet bruges ved at give ham f.eks. sovs eller bruge sødmælk i kartoffelmosen, fordi han på den måde så kan spise mere som I andre gør, få mad der smager af noget og så du ikke skal lave forskellige retter.
Med hensyn til den lidt nedsatte appetit Magnus har om morgenen, så skyldes dette sandsynligvis den amning der ligger tidlig morgen ... Men da du skal begynde arbejde og ikke ammer om dagen, så vil det være bedre at prioritere morgenamningen og så acceptere at han spiser lidt mindre rigtig mad først på dagen, synes jeg. Det er jo ikke sådan at han mangler mad, han spiser jo jævnt godt hele dagen igennem i øvrigt :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






