Svar: Problemer med søvn - 18 mdr.

---

Kære Bassens mor

Det er rigtig dejligt at I har haft en periode, hvor jeres dreng har sovet godt, været glad for at falde i søvn og har sovet godt om natten - det er altid godt, at have gode erfaringer at falde tilbage på :)

Det der sker lige nu er, at jeres dreng begynder at få lidt mere farefornemmelse. De fleste børn vil i 18-20 måneders alderen komme ind i en periode, hvor de vægrer sig mod at sove og hvor de også vågner med gråd om natten. At jeres dreng har farefornemmelse betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

For alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Derfor er det vigtigt at I giver jeres dreng den nærhed og ro som han lige nu viser behov for, gør ham tryg, når han skal sove og beroliger ham, når og hvis han vågner om natten.

Det er en rigtig god idé at I sætter jer med ham om aftenen, lader ham sidde lidt på skødet, få godnathistorie der, ligeså stille få ham over i egen seng, læser videre på historien, synger lidt for ham, taler med ham giver jer god tid og prioriterer at lade ham mærke at I er der.

Og så skal I tale med ham om dagen, om alt hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så I hjælper ham med at få noget af det bearbejdet inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Der må gerne være lidt dæmpet belysning og han skal have en bamse eller et andet sovedyr at sove med. Sengen skal være rar at ligge i, ...

---

---

... døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.

Det er også vigtigt at han ikke puttes før han egentlig er parat til at sove. Det er vigtigt at putteritualet ikke trækkes unødigt langt ud, men at han virker parat og klar, når han skal sove. Det lyder hos jer som om at I godt kunne forsøge at putte ham måske 20-30 minutter senere end I gør lige nu, for at få afkortet tiden inden han falder i søvn.

Jeg synes du skal blive hos ham til han sover. Det er meget fint at du sidder der, synger lidt for ham, læser lidt historie osv. og som sagt taler med ham om dagen og får bearbejdet lidt af dagens oplevelser. Lige nu lyder det dog som om at han har brug for at du bliver der og som om at han bliver ked af det, når han fornemmer at du er på vej væk.

Metoden med at sætte sig på en stol i værelset og gøre ingenting er jeg som udgangspunkt ikke fortaler for. Når du sidder der og bare sidder, så opfører du dig underligt. Du taler ikke med din dreng, du kikker ikke på ham, og derfor bliver han ikke tryg, men føler sig naturligt nødsaget til at ligge og holde øje med, hvad du foretager dig, for du er ikke som du plejer at være. Derfor skal du sidde og holde ham i hånden, nusse ham lidt, læse lidt, synge lidt eller lignende og altså ikke bare sidde og gøre ingenting ...

---

---

Alternativet kan være at du i stedet stiller dig på værelset eller i døråbningen og laver noget praktisk. Det er her vigtigt at han kan se dig og at du kan tale beroligende til ham. Det kan være at ordne strygetøj eller lægge tøj sammen.

Det at være i gang med noget praktisk og monotomt, noget kedeligt, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan I så verbalt betrygge ham ved at fortælle at I er der og holde fast i at han skal sove.

Du kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", du kan svarer når han kalder "Moaar - ja skat, du skal sove nu, mor passer på dig" eller lignende og sender samtidig et signal til ham om at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove, men som sagt laver noget kedeligt. Og I betrygger og beroliger og lader ham mærke at I stadig er der, I gør ham tryg :) Lige nu er det fint at det er mor der gør det, stille og roligt kan det også være noget far gør :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---