Svar: Legekammerater og aktiviteter

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af Elias og hans behov for legekammerater - men også af det dilemma som naturligt ofte opstår, når vi forældre ikke altid synes at eftermiddagene skal bruges på leg, men at man nogle gange også skal slappe af og gøre ingenting ... :)

Jeg tror ikke der findes nogen perfekt måde at gøre det på og faktisk lyder det som om at I tackler det helt fint. Elias har legekammerater med hjem en gang imellem i hverdagen, I sørger også for at der kan være legeaftaler en gang imellem i weekenden og ja, så nogle gange siger du nej - og det bliver han så frustreret over. Men et eller andet sted, så har han jo leget med sin ven i børnehaven hele dagen og det er helt okay, at du siger nej. Du har jo overblikket over ugen, du ved at der vil være mange aktiviteter og derfor er du nødt til at vælge til og fra for ham, for det kan han ikke selv.

Nogle gange vil det være en rigtig god idé at lave legeaftaler på forhånd. Både fordi du som voksen så ikke bliver overrumplet og føler dig presset, men også fordi noget af det, som betyder allermest for børn er forventnings glæde over at skulle lege sammen. Det er normalt noget som børnene kan tale om i flere dage og glæde sig over, se frem til "vi skal lege på torsdag" siger de og glæden lyser i deres øjne.

Der er heller ikke tvivl om at det er godt for børn at lege hos hinanden derhjemme. De lærer hinanden at kende på en helt anden måde, når de besøger hinanden privat. Samtidig leger de ofte andre lege, når de leger under mere private former, end når de leger i børnehaven.

Du skriver at afhængigheden af altid at have en anden, synes du er svær. Og det kan jeg godt forstå. Der er dog igen tvivl om at det er en god investering at lave legeaftaler for og med sit barn. Det forebygger drilleri, hvis man kender hinanden fordi man besøger hinanden privat. Det er meget sværere at drille end, som man har været hjemme hos og leget godt med, end det er at drille end, man ikke kender særlig godt.

Samtidig er det utrolig vigtigt for Elias at føle at han har en ven, en han kender, kan betro sig til, en han føler han har noget sammen med.

Det går naturligvis ikke at Elias vækker lillebror, fordi han keder sig eller protestere over at Villads skal sove ... men et eller andet sted, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det er vigtigt at I som forældre netop forsøger ...

---

---

... at finde balancen mellem netop at lade Elias lege, men også nogle gange at lade ham kede sig. Og det er svært.

Det er ikke spor usædvanligt at børn på Elias alder udbryder "Hvad skal vi lave?" ligeså snart man er inden for døren eller at de kommer og siger "Jeg keeeder mig" - og selvom man naturligvis gerne vil lave noget sammen med sit barn, så er det faktisk også rigtig vigtigt at man ikke føler man konstant skal finde på noget, at man konstant skal aktivere.

Kommer I med forslag til hvad han skal lave, så mødes man ofte af reaktionen "Det gider jeg ikke!" og det er et eller andet sted, jo netop bevis for at det ikke er aktiverende løsninger barnet har behov for. Sætter du ham igang med at lave et eller andet, f.eks. beder ham tegne en tegning og stiller papir og blyanter frem, så vil han højst sandsynligt tegne to streger og sige "hvad så nu mor, nu har jeg gjort det?".

---

---

Jeg tænker at du er nødt til at prøve at fjerne det pres, som du et eller andet sted føler ligger på dine skulde og at du giver dig selv lov til en gang imellem at sige nej - også selvom pædagogerne mener det vil være godt at drengene leger :) For jeres dreng må altså godt kede sig og det er okay at han ikke har legekammerater med hjem hver dag - også selvom I ikke skal noget, også selvom der ikke skal ske nogen ting. Det er okay en gang imellem at føle, at I hellere vil slappe af, at I bare ikke orker at lege lige nu eller skal have nogen med hjem at lege med.

Når børn kommer og siger at de keder sig, så kan det godt handle om at de føler sig rastløse - præcis som I voksne også selv kan føle jer rastløse, når I går fra til en velfortjent ferie efter en hård arbejdsuge ... Når man går fra at have haft travlt, når man fra at have været aktiveret i rigtig mange timer, pludselig går til at skulle geare ned og slappe af, så føler vi os rastløse og det gør både børn og voksne. Det tager altså tid at komme ned i gear.

Derfor skal rastløsheden ikke erstattes med aktiviteter og ekstra stimuli, og venner med hjem dagligt, men i stedet er det vigtigt at få lov til at slappe af og kommer man så igennem rastløsheden, perioden med 'jeg keder mig' så kommer kreativiteten. Og jeg er sikker på at jeres dreng, nok skal finde på noget at lave, når han først begynder at slappe af, geare ned.

En masse tanker, som jeg håber du kan bruge lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---