Brev:
Jeg spiser ikke dyr
Kære Helen.
Først - tillykke med den nye bog. Den er sikkert uundværlig, ligesom de tidligere bøger, så den er på vej her ned til os i en vens kuffert :-)
Vores datters højtelskede killing døde ved juletid, og nogenlunde sammenfaldende med det, besluttede hun sig for, at hun ikke ville spise dyr. Hun er, som du ved, både sensitiv og relativt god til at se sammenhænge/omverdensforståelse iflg. fagfolk.
Både min mand og jeg kan godt forstå, at det er voldsomt at miste sit kæledyr og nogenlunde samtidig begynde at reflektere over, at det faktisk er døde dyr, vi spiser, når vi spiser kød. På den anden side er vi bekymrede for hendes kost. Vi har indtil videre undladt at presse hende, og håbet, at det gik over med tiden… Men det trækker ud, og samtidig er der langsomt flere og flere slags kød og fisk, hun ikke vil have.
Min trøst er, at hun spiser fra alle fødevaregrupperne selvom det er begrænset udvalg:
Kød: Kun leverpostej, pølser, spegepølse. Indtil i dag også hårdkogt æg, men nu kun omelet. For at få lidt mere protein i hende får hun jordnøddesmør på rugbrød og macademia-nødder, som er den nød hun kan lide. Bønner (ikke de grønne, men de der baked beans typer) bryder hun sig ikke om.
Grønsager: Majs, ærter, stegte & moste kartofler, oliven, syltede rødbeder. Indimellem lidt agurk, tomat og revet gulerod med dåseananas.
Fisk: Hidtil alle de børnevenlige fiskeretter og pålæg, mindst 2 gange om ugen, nu ingen :-( Da hun er meget glad for den fede smag, tænker jeg at introducere en slags fiskeolie. Hvad synes du?
Vores datter spiser alle slags frugt, brød- og gryn. Samt mælk, youghurt og meget gerne mild ost. Førhen var hun ikke glad for mælk, og jeg var bekymret for hendes kalkindtag, men det er heldigvis vendt og samtidig er hun begyndt på kalkberiget vitaminpille.
Sukker får hun meget lidt af herhjemme, da hun får rigeligt uden for hjemmet (her i landet giver selv børnetandlægen et bolsje som belønning for at åbne munden!) Aldrig slik, juice, kiks og kage hjemme, medmindre vi har børnegæster som selv medbringer det! Indimellem lidt chokolade, tørret frugt - og kakao for at den langtidsholdbare mælk, som vi drikker her smager bedre. Så det er ikke sukker, der tager appetitten fra de sunde sager.
Hidtil har det været os voksne, som bestemte udvalget, og hende, der bestemte hvad hun ville spise.
Jeg vil så nødig indføre ”ikke flere ovnfritter, før du har spist to gulerødder”. Hun prøver nogle gange at forhandle om, at hvis hun spiser noget sundt, så må hun få noget usundt bagefter, for den politik kender hun fra børnehaven. Men den vil jeg også nødig ind i, bl.a. fordi sund mad skal være/er lækkert i sig selv.
Vi har aldrig løjet om, hvad vi spiser. Men jeg må indrømme, at jeg overvejer at introducere fiskefingre (som jeg hidtil har undladt, fordi hun var glad for frisk tilberedt fisk, makrelsalat o.s.v.) og sige, at det er… stegte bambusskud! En konsistens hun helt sikkert ikke kender. Og jeg overvejer, at sige, når spørgsmålet kommer, at leverpostej er lavet af nøddepuré. Men jeg vil så nødig lyve over for hende.
Hun er klart ...
... gladest for ”adskilt mad” – altså mad som ikke er blandet sammen sådan som f.eks. risotto og pizza er. Hun spiser dog f.eks. risotto og pizza, når bare jeg fortæller, hvad der er i, og det er ingredienser som hun kan lide. Supper, sammenkogte retter, tærter o.s.v. er hun sjældent begejstret for. Så ”skjult kød” er svært. Og heller ikke respekt for hendes holdning, synes jeg.
Når hun siger ”jeg bliver ked af det, når I spiser kylling” (en hel, ovnstegt kylling, så åbenlyst et dødt dyr), så plejer vi at svare, at det er okay at hun har det sådan, men ligesom, at hun selv må vælge, hvad hun vil spise, så må vi også. Og så er det ok for hende, at vi fortsætter.
Vi kunne selvfølgelig vælge at leve vegetarisk, men det har vi faktisk ikke lyst til. Især ikke min mand, som indimellem er på Atkins-protein-kur. Til gengæld vil jeg gerne lave lidt forskelligt, så der er noget, som alle kan lide til aftensmaden – jeg er jo hjemmegående/selvstændig, og har tiden til det.
Jeg henter hende lige inden eftermiddags-mad i børnehaven, og vi har en gåtur på 30 minutter i 3-års-tempo hjem. Hun går og spiser fra en lille madpakke, som jeg har lavet, og her ryger næsten hvad som helt ned. Jeg sørger for at lægge spegepølseskiver, nødder og oste-stænger i hendes eftermiddags-kurv - udover frugt og brød. Til morgenmad spiser hun meget – gerne to små/hjemmebagte rundtommer rugbrød med ost eller jordnøddesmør. Eller 2-4 dl. havregryn med kakao og langtidsholdbar mælk.
Vi taler om, at dyr spiser dyr, og at hvis vi ikke spiste de dyr, som alligevel skal dø, så ville nogle andre dyr bare spise dem ( - en sandhed med modifikationer).
Hun har en "zoologisk have dvd", hvor dyrepasserne tilbereder kød til rovdyrene.
Vi taler om, at hendes venindes far er vegetar, og at det er en mulighed, men at han alligevel spiser alt ”som ikke kan gå”. Vi har flere gange spist sammen med ham.
Så jeg synes, at vi prøver at dække emnet ind, men måske kan vi forsøge at forklare, at protein er nødvendigt – i et sprog, hun forstår naturligvis. Jeg tror dog ikke, at viden om vigtigheden af protein ville ændre hendes holdning. Jeg tror det handler om følelser i.f.t. den døde kat og måske en naturlig udvikling for alderen. Hun har netop fået en skøn hvalp, og det har hjulpet meget på savnet.
Spørgsmålene er vist:
- Er det en periode, som går over, og skal vi bare vente og i mellemtiden forsøge at give hende protein gennem det kød hun trods alt spiser - og andre proteinkilder som nødder?
- Hvor meget kød har en 3-årig egentlig brug for? Mener jeg har hørt, en mængde, der svarer til deres håndflade – om dagen? Om ugen?
- Er hun mon dækket ind med protein selvom variationen i madvarer er lille? Hun er i hvert fald sund, rask og i trivsel.
- Hvad synes du om at lyve om, hvad maden indeholder?
- Er der nogle oplagte proteinkilder, vi har overset?
- Hvad skal en fiskeolie – som tilskudskost – gerne indeholde?
- Kender du til bøger, online-steder som lærer børn om protein, kulhydrat, fedt?
Alle tanker og idéer modtages med kyshånd,
Den lille vegetars forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.