Brev:
Skrigeture under spisning
Hej Helen,
Tak for dit svar angående min datters små måltider. Vi har forsøgt os med nogle af dine råd - sut med større hul og en anden MME (blandet halv halv med den hun plejer at få). Og vi har fået de helt små måltider minimeret, men spisningen er stadig ikke helt optimal.
Mange af måltiderne ender i skrigeture, hvor hun nærmest nægter at spise mere, selv om hun stadig er sulten. Og flere gange sker det, at hun faktisk starter med at græde, ligeså snart hun får sutten i munden og faktisk endnu ikke har fået noget at spise. Det tager en del tid at berolige hende, hvorefter hun spiser, men ofte afbrudt af flere grædeture. Hun kan "lokkes" til at falde til ro ved at hun får en alm. sut i nogle minutter inden hun får sutteflasken.
Jeg synes det er mærkeligt, at hun skal græde sådan under måltiderne, når hun er synligt sulten, og det er hårdt at vi skal kæmpe så meget med hende for at få hende til at spise en acceptabel mængde. Vi har prøvet at lade hende "slippe" når hun har spist lidt og begynder at nægte flasken første gang, i den tro at hun faktisk er mæt. Men det resulterer bare i, at hun bliver meget hurtigt sulten igen, og her kan hun på et splitsekund gå fra at være i godt ...
... humør til at græde utrøsteligt indtil hun får mad igen.
Hun får 7 måltider i døgnet (en gang imellem 8), og jeg synes det er et acceptabelt niveau - for mig vil det være et skridt tilbage, hvis vi skal acceptere hendes små-spiseri og give hende flere måltider. Så kan vi ikke lave andet end at bespise hende i løbet af dagen, og så bliver der ikke meget tid til hygge og leg.
Ved de besværlige måltider spiser hun 80-100 ml. og ved de gode måltider, hvor hun spiser stille og roligt, tager hun 140-190 ml.
Mht. hendes refluks, så er hun udredt på Skejby, og hun har heldigvis ikke så slem refluks, at hun skal i medicinsk behandling eller opereres for det. Hun er også ved at vokse fra det, og hun gylper ikke så meget længere. Hun trives også tydeligt meget bedre nu, end for en måned siden - hun er endda begyndt at tage rigtigt pænt på hver uge - den sidste måned har hun ligget på et snit om ugen på ca. 225 gram - tidligere har hun ligget på ca. 100 om ugen. Så hvad det angår, så trives hun.
Så mit spørgsmål er, om du kan se en særlig grund til, at hun tager disse skrigeture ved nogle af måltiderne, og om der er en mulighed for at minimere det.
På forhånd tak :-)
Med venlig hilsen
Jette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.