Svar: Skrigeture under spisning
Kære Jette
Det er dejligt at høre at det går bedre med indtaget af mælk, det er også rigtig godt at høre, at hun er udredt for refluks og at det går bedre med det :)
Når jeg læser din beskrivelse af din datter, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om hun mon ikke er det man kan kalde for en "high need baby". Jeg bryder mig normalt ikke om at "sætte børn i kasser" og give dem specielle diagnoser. Jeg går i princippet heller ikke ind for at man betegner sit barn som "astmabarn" eller "flaskebarn" ...
Og lige netop omkring High Need, så må man jo sige at alle børn et eller andet sted er dette - alle børn har et stort behov for stimulation, mad, opmærksomhed, søvn, hjælp til ro osv. Ligesom børn naturligt har en udforskningstrang og lyst til at lære, alle børn har et højt aktivitetesniveau ...
Når det bliver relevant at tale om High Need Babies, så er det fordi at nogle børn naturligt virker mere krævende. Hvor de fleste børn måske har brug for hjælp til enten at spise og koncentrere sig om det, eller har brug for hjælp til at lukke af for verden og overgive sig til søvnen - så har de såkaldte High Need Babies ofte behov for hjælp til det hele. Og derfor er det så utroligt svært for forældrene.
High need babies har et meget højt aktivitetsniveau og er utroligt meget på, de sover ofte ikke særligt længe af gangen, deres søvnbehov er generelt lidt mindre end andre børn på samme alder. De bliver let irriterede og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig fordi de er sultne og samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der. Det er ofte sådan, at når man vil give barnet mad, så vil hun ikke spise - men nøder man hende nok, ja så tager hun pludselig flasken og sluger 150ml.. hvorfor så stritte imod? - Fordi hun simpelthen har svært ved at fornemme, ...
... hvornår hun er mæt og hvornår hun er sulten.
Det kan tit være rigtig svært at opfylde disse børns behov og man kan som forældre meget hurtigt få en følelse af ikke at slå til. Og her hjælper det faktisk rigtig mange at vide, at der ikke er noget i vejen med ens barn eller at det ikke er fordi man ikke gør det godt nok eller gør noget forkert - det er 'bare' sådan ens barn er, det er barnets personlighed.
Det er det vigtigste budskab, at man giver forældre følelsen af at man ikke er alene og ikke gør noget forkert. Der er børn der har det sådan, der er andre familier som oplever det samme og det giver de fleste - og måske også jer? - en ro at vide det.
Og så vil jeg sige, at det er meget fint at du ikke giver flasken hele tiden, men holder dig til at det er 7 evt. 8 gange i døgnet. For det er også frustrerende for både dig og din datter, hvis I prøver til med flasken igen, og igen og igen ... det skaber ikke ro, kun frustration. Og det er rigtig godt at du nu affinder dig med at hun nogle gange spiser lidt (og lidt er bedre end ingenting) og at hun andre gange så spiser mere - samt at hun kan holde den mælk hun spiser i sig og ikke gylper det hele op igen :)
Nogle gange hjælper det at give flasken imens hun ligger i sin barnevogn, eller lade hende få den imens hun ligger i sin seng. Nogle gange hjælper det at give en ekstra flaske imens hun sover, fordi hun så bare tager imod og spiser og ikke registrerer at protesterer ... Nogle gange hjælper det at give flasken under aktivitetsstativet, fordi hun så kan kikke på det imens, nogle gange hjælper det at få flasken halvt siddende, f.eks. i en skråstol ...
Du er nødt til at gøre det, som kan virke hos jer :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, det er i hvert fald en mulig forklaring på, hvorfor din datter reagerer som hun gør :)
Fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











