Annonce

Annonce

Brev:

Hjææælp - bruger mig som sut


1. april 2011

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Hjææælp - bruger mig som sut

Kære Helen

Så har jeg også fundet vej til din glimrende brevkasse :o)

Vi har en fantastisk dejlig søn på 6 mdr., som stortrives. Han er en glad og stor dreng på 9,5 kg og 72 cm lang, som ved fødslen vejede 4060g.

Jeg har siden fødslen ladet ham sove ved siden af mig. Det er hyggeligt, både for mor og barn :o)

Det, der nu ikke er så hyggeligt mere er, at han – også siden fødslen – bruger mig (mit bryst) som sut. Både at falde i søvn på (ikke sult, men som sut), men også i løbet af natten. Han gider bare slet ikke sut, og jeg har prøvet alverdens slags af dem.

Han får flaske NAN HA1 og grød/mos om dagen ifølge din madplan (fungerer fint), men om natten ammer jeg stadig. Vores søn tager selv fra brystet, når han lyster. Han har altid sovet fint om natten, dog er han pt. Urolig – ikke ked, hvilket jeg tilskriver alderen.

Jeg savner nu at være social, både for min mand, men i særdeleshed også for vores store søn. I 6 mdr. har jeg nu fra ca. kl. 20 puttet med lillebror med brystet, og kan ikke forlade sengen før ca. 2 timer efter. Nogle gange slet ikke. På dette tidspunkt er klokken over 22., og så skal storebror i seng (han er 14). Jeg har ladet lillebror have den vane for, at han kunne få tryghed, nærhed, duften af moaar, men selvfølgelig også for sult.

Derudover har jeg også ondt i kroppen, fordi jeg har ligget i samme stilling i 6 mdr. nu :o) Men det er ...


Annonce

... en sidebemærkning.

Er det ok, at jeg nu gerne vil have et socialt liv om aftenen sammen med resten af familien bare en gang imellem? Fx lave lektier med den store dreng, eller bare sidde og snakke, hygge eller spille et spil med ham, bare en gang imellem? Alt dette har farmand gjort i 6 mdr. Eller skal jeg vente, til lillebror bliver lidt ældre? Er det egoistisk af mig at ønske en anden puttevane nu? Jeg vil jo ikke give ham utryghed eller svigte ham.

Håber du har nogle forskellige forslag til, hvordan vi kan gøre det mest skånsomt for vores lille dejlige søn, som jeg ønsker et andet – et godt soveritual for.

Hvordan slipper jeg den vane? Århh, jeg har tænkt 1000 tanker :o):
Er det mest hensigtsmæssigt, at lillebror kommer i sin egen seng, så han ikke kan dufte brystet, når han nu ikke må få det mere?
Er det mest hensigtsmæssigt, at det er mig eller farmand, der skal til at putte lillebror med et nyt rituale?
Er det mest hensigtsmæssigt, at jeg stopper amningen for at ændre sovevanen? Giver gerne flaske om natten, hvis det er det, der skal til.

Ja, simpelthen, hvordan gør vi i vores lille familie – hvordan gør vi det bedste for vores lille søn??? Jeg er helt lost :o)

Skriv også gerne, hvis vi slet ikke bør ændre vores vane herhjemme. Alt, jeg ønsker, er at gøre det bedste for lillebror.

Håber du kan finde hoved og hale i mit brev.

Kærlig hilsen
Pyllermor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce