Svar: Grød, mængde, tidspunkter mv.
Kære Ina-Marie
Det lyder rigtig fint at I nu er kommet igang med grøden og det lyder som om at jeres dreng har fundet ud af teknikken og trives med det.
Jeg anbefaler normalt at man starter med grød om dagen, f.eks. til frokost. Her starter man med at give små skefulde, små smagsprøver og øger så mængden stille og roligt. Når barnet kan spise 1/1-3/4 dl. uden problemer, så vil det være rigtig fint at tilbyde skemad to gange dagligt og her bibeholde grøden til frokost og så begynde at tilbyde grøntsagsmos til aften. Det er bedre at barnet spiser ½ dl. 2 gange dagligt end 1 dl. en gang dagligt.
Hvis man starter omkring 5 måneders alderen som I har gjort, så passer det ofte med 3 måltider skemad i 6 måneders alderen. Her begynder man så at tilbyde morgenmad, så barnet således får grød til morgen, grød eller grøntsagsmos til frokost og grøntsagsmos til aften.
I 6-7 måneders alderen øges stille og roligt, så barnet får mere og mere, men mælken udgør fortsat en stor del af barnets indtag og det er vigtigt at der er plads til mælk. Derfor anbefaler jeg at man holder mængden af skemad nede, så barnet fortsat drikker sin mælk. Det er altså bedre at give barnet 1 dl. grød eller mos 3 gange dagligt og fortsat amme eller give flaske som man plejer - end det er at give 1½ dl. grød eller mos to gange dagligt og barnet så afviser mælken efterfølgende.
I 8-12 måneders alderen anbefaler jeg ofte at man indfører en godnatgrød. Dette fordi børn i denne alder rigtig gerne vil spise selv og bruger mange kræfter og ressourcer på at koncentrere sig. Det betyder at de ofte bliver for trætte og mister fokus og derfor ikke spiser helt nok. De afviser altså maden fordi de er trække og ikke fordi de er mætte. Ved at indføre en godnatgrød i denne alder, så får man sikret barnets mæthed inden sengetid :)
Jeg anbefaler normalt ikke godnatgrød før, ...
... fordi det før 8 måneders alderen kan medføre ekstra urolig søvn, fordi barnet naturligt har svært ved at nedbryde den ekstra mad og derfor sove uroligt - maveuro er ofte lig med søvnuro ...
Hvis barnet har en sengetid omkring kl. 20, så vil det ofte være passende at man spiser aftensmad omkring kl. 18, hvor barnet får vand af kop sammen med maden. Så serverer man godnatgrød kl 19.30 og så får barnet mælk og puttes omkring kl. 20. På den måde er der stadig lidt tid mellem aftensmåltidet og grøden :) Grøden ligger tæt i forlængelse med mælken.
Det tager lang tid at lære at spise mad af ske. Men øvelse gør mester og han lærer det stille og roligt. De fleste børn er dog 16 måneder før de er i stand til at spise med en ske selv, hvor en gaffel kan de fleste børn mestre omkring 8-10 måneders alderen. Teknikken med at spise med ske, når du mader ham, burde han få styr på ret hurtigt - altså inden for dage til uger, når I først er igang og han er parat til det :)
At lære at drikke af kop kommer også hen af vejen. Lige nu er det rigtig godt at give ham vand af et snapseglas, fordi det passer i størrelsen til hans lille mund. Men stille og roligt kan han begynde at få en kop med to hanke og han kan lære at drikke selv, netop ved at skulle holde med begge hænder. Det vil de fleste børn kunne omkring 8-9 måneders alderen.
Tilsidst vil jeg lige sige at et almindeligt grød eller grøntsagsmåltid ofte er 1-2 dl. Dette er gennemsnitligt og nogle børn spiser naturligt mindre og andre spiser mere. Det skal man ikke gå så meget op i. Det der betyder noget er at barnet spiser, forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart. At barnet stille og roligt lærer fornemmelsen af at være sulten og føle mæthed og at barnet tilbydes variation og lærer at spise så meget forskelligt som muligt.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.