Svar: En børnefysioterapeut har set på min søn
Kære søde Jasmina
Der er absolut intet der tidligere har tydet på, at din dreng skulle have nogen form for udviklingsforstyrrelser (autisme). Hverken sundhedsplejerske, læge, pædagogerne i vuggestuen eller andre har haft mistanke om, at der skulle være noget galt i den retning. Det man har været opmærksom på er, at han har haft tendens til at løbe meget omkring og tænkt at hans balance måske ikke var så god. De har derfor henvist ham til en børnefysioterapeut, som nu har undersøgt ham og det du har fået at vide er, at han tydeligvis har problemer med berøring. At din dreng lider af taktil skyhed og at han har brug for hjælp her.
Det kan være rigtig svært for børn med taktil skyhed at være sammen med andre børn. Børn leger jo ofte tæt sammen og vil derfor naturligt også berøre hinanden - men for en dreng som din, kan berøringen føles meget voldsom. Når han er sammen med dig eller andre voksne, så kan kontakten og den fysiske berøring ske mere på hans præmisser. Han kan f.eks. selv kravle op på dit skød, tage din hånd, kramme og kysse - når han vil. Men kommer du pludselig og tager om ham, eller tager hans hånd, vil han måske have svært ved det og dette tilpasser du derfor naturligt i forhold til, hvad han synes er rart.
Andre børn derimod, vil have tæt kontakt og vil ikke kunne tilpasse og aflæse din dreng - og derfor giver det nogle gange konflikter og nogle gange vil han også være fysisk ekstra udadreagerende, fordi han har svært ved at tackle deres nærhed.
Det er netop vigtigt at gå ind og hjælpe din dreng allerede nu, så han får den støtte han har brug for. Han skal jo først nu igang med at lære, hvordan man begår sig socialt. Han skal lære hvordan han påvirker andre og hvordan de påvirker ham. Og han har ekstra meget behov for hjælp til at lære dette, fordi han har de sansemæssige udfordringer som han har.
Hvorvidt det vil være et "liv fuld af problemer og med behov for masser af støtte af fagpersoner" som du spørger til, så tænker jeg at det afhænger meget af, netop hvor tidligt man oplever problemet og hvor hurtigt man går ind, støtter og hjælper. Og hos jer ...
... er der jo tale om en meget lille dreng, så med den rigtige støtte og behandling, vil man kunne nå meget langt :) Faktisk er det mit indtryk at børn meget hurtigt, når behandlingen sættes i værk, får det meget bedre. Han vil få kropsfornemmelse, han vil bruge sig selv motorisk og aktivt på mange nyde måder og han vil naturligt også finde ud af at være sammen med andre børn, på en god måde.
At hjælpe ham allerede nu, vil derfor meget hurtigt give ham små succesoplevelser med i bagagen - startede man først om et par år, så havde han sandsynligvis fået mange nederlag med sig og det ville naturligt påvirke ham mere ... håber du forstår, hvad jeg mener :)
Du kan gøre forskellige ting selv, men det er bedst at en børnefys. eller ergoterapeut undersøger din dreng og viser dig, hvad øvelser der vil være rigtig gode for netop din dreng. Hvis der ikke er særlig meget tid hos det offentlige, så kan du roligt bestille tid i privat regi. Der er privatpraktiserende fysioterapeuter og ergoterapeuter som tilbyder hjælp og jeg synes du skal prøve at finde ud af, hvad der er i området, hvor I bor og benytte dig af de muligheder der er.
Om det er en fysioterapeut eller ergoterapeut der hjælper jer lige netop her, gør ikke så meget - det vigtigste er at det er en, der har forstand på små børn og som har uddannet sig inden for netop sansemotoriske problemer.
Jeg kan godt forstå at du føler det her er rigtig svært. For bekymringen for vores børn fylder mere end noget andet, hvis børnene ikke trives, så trives vi heller ikke. Men du er nødt til at holde fast i at du har en dreng, som umiddelbart er en sund og dejlig dreng, og han udvikler sig også godt og i god retning, men lige nu har han lidt problemer, som han så skal have hjælp til at få løst - og heldigvis at I har opdaget det og netop kan give ham hjælpen.
Tal med de fagpersoner du har omkring dig, tal med dem som kender din dreng, ser hvordan han er, udvikler sig osv. og stil dem alle spørgsmål. De er bedst til at svare dig :) Men jeg håber at du kan bruge lidt af mine tanker videre og sender dig et stort knus :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
Viden om børn:
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






