Brev:
Hjælp til dagsrytme - vuggestuestart

Kære Helen!
SUK og AV mit hjerte... Nu skal jeg endnu engang til det forfærdelige. Aflevere min lille pige i armene på en anden. Her om 3 uger har jeg brugt hver en time af min barsel, så der er jo ingen vej udenom.
Vi har været så heldige at få plads i samme vuggestue som storesøster går i. De skal gå sammen i 5-6 mdr inden storesøster rykker op i børnehaven i samme hus. Der er dejlige og kærlige pædagoger, et dejlige miljø inde som ude og lillesøster er jo allerede vant til at komme i huset i hente/bringe situationer og arrangementer. Så alt i alt forventer vi en rimelig okay indkøring. Helt uden protester dog nok ikke =)
Lillesøster nægter at spise noget som helst med ske. Hun lukker munden sammen og hvis man er så heldig at få noget indenbords ryger det ud igen. Hun spiser dog med velbehag alt med fingerne eller med gaffel. Og hvis jeg er heldig kan jeg også liste lidt hapsere ind i mundvigen.
Vores dagsrytme ser derfor sådan ud:
Vågner et sted mellem 1-3 og får en flaske (ca. 210 ml nan 2)
Mellem 6-6.45 vågner og vi står op. Tilbydes havregrød hver morgen men nægter at spise noget. Får en havregrynsbolle med smør evt lidt marmelade, en skive ost eller smøreost. Vand af kop.
ca 8.30 afleveres storesøster i vuggestuen
ca. 9 fuldkornsbrød med smør, en skorbe, et stykke ost og frisk frugt i stykker og også gerne friske bær (elsker dem!!!) Vand af kop
Puttes til formiddagslur (sover ca 1-1½ time)
ca 11.30 Frokost. Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, æg, frikadelle af kylling, svinekød eller fiskedelle. Noglegange laver jeg lidt pastasalat og andre gange lidt æggekage...
ca 13 lidt brød at tygge i. Lidt frugt.
ca. 13.30 flaske (ml 100-200 mL nan 3)
Hun sidder op i barnevognen mens vi henter storesøster i vuggestuen. falder i søvn undervejs hjem
sover ca 14-15.30
Ca 15.30 Ingen lidt skorbe eller riskiks og frugt og bær. Lidt forskelligt grønt peberfrugt, agurk, majs og ærter sammen med storesøster. Vi hygger alle 3 ved ...
... bordet indtil far kommer hjem.
ca 17.30 aftensmad (familiemad i stykker) spiser alt med fingerne, ris, pasta, sovs, kød osv. Det er et frygteligt svineri, men hun nægter at spise med ske!!!
ca 19 deler en banan med storesøster i sofaen efter bad med nattøj på
ca 19.30 Flaske (ca 250 ml nan 2) GODNAT
Jeg synes hun spiser okay til alle måltider. Ikke altid store portioner, men får jo hurtigt tilbudt noget igen. Vi har lidt udfordringer ved at hun nægter at spise skemad. Jeg ville godt kunne tilbyde hende en godnatgrød og ville ønske hun kunne starte dagen med en god solid grød, men er der noget hun ikke vil lader hun sig ikke overtale. En anden udfordring er at hun kun vil drikke vand af kop, hun nægter at drikke mælk heller ikke modermælkserstatning (hverken varm eller kold). Hun nægter tilgengæld også at drikke vand af flaske. Hun drikker okay af kop, men det bliver ikke til mere end 2-3 dl om dagen jeg får i hende på den måde.
Hun er jo faktisk for stor til middagsflasken, men vil det være okay at beholde den lidt endnu for at sikre hende både mælk og væske nok? De vil godt give hende den i vuggestuen, men måske vælger hun den selv fra? Hvad siger du til planen?
Når jeg starter på arbejde vil far aflevere pigerne ved 8 tiden. De vil få formiddagsfrugt, middagsmad og eftermiddagsfrugt i vuggestuen. Jeg henter dem kl ca 15. Jeg vil bibeholde den sene eftermiddagssnack og ellers følge dagsrytmen på samme måde.
Når hun nu bliver 1 år og det skal være slut med flaskerne. Tilbyder vi hende så vand af kop når hun vågner om natten fra den ene dag til den anden eller trapper vi langsomt ud?
Hvis vi ikke får hende igang med mælk af kop så skal hun jo have et kalktilskud hvor meget har hun brug for?
Ja det var mange spørgsmål igen engang. På forhånd tusind tak for din hjælp... og tusind tak for al den hjælp du har givet os imens vi har haft vores to piger - det har virkeligt været dejligt at have dig på sidelinjen.
Med venlig hilsen
S
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to









