Svar: Det med maden

---

Kære Mette

Det med maden har fra start været rigtig svært for jer og spørgsmålet er, hvad det skyldes - rigtig mange ting kan spille ind og jeg vil gerne give lidt forslag og tanker med på vejen og så må du vurdere, hvad du kan bruge og hvad der ikke passer på jer :)

S.´s start på livet kan have noget at sige, børn der er født for tidligt, kan have svært ved at finde ud af det med at spise, de kan have mundmotoriske problemer, umodent tarmsystem og andre ting, som gør det med maden svært.

Sygdom kan spille ind - hvis han har været syg i længere perioder, haft nedsat appetit, smerter, feber, kvalme osv. kan det sagtens gøre, at man får svært ved at komme rigtigt igang med skemaden.

Hvis du har presset ham til at spise, så han ikke har fået lov til at styre det selv ... måske naturligt for at sikre ham næring og af afmagt over at han ikke spiser nok.

Det kan være hvis han er kommet for sent igang med maden, så det naturlige vindue, det vil sige den naturlige lyst til at smage og putte i munden er passeret ...

Dit forhold til mad kan have betydning. Det har noget at sige, hvordan du selv har det med at spise og hvad signaler du sender omkring måltiderne.

Stemningen omkring bordet kan spille ind. Det er vigtigt at der er ro på, at I hygger jer og nyder maden. Hvis der er en dårlig stemning, hvis fjernsynet kører, hvis I ikke er koncentreret om maden og mad mere er noget der skal overståes, så påvirker det naturligt børns lyst til at spise.

At er I er flyttet til et andet land, nye lyde, stemmer, lugte, - uroen, stress i det hele taget har stor betydning. Hvis du selv stresser og har svært ved at finde roen, kan det påvirke ham.

At variationen ikke har været der og han derfor er kørt træt i at spise, fordi det er for kedeligt ...

Det kan også være at du har madet ham for meget og ikke ladet ham selv spise, måske fordi du synes det sviner for meget og er noget rod, fordi der kommer mere på gulvet, tøjet og i håret end ind i munden. Det kan gøre at han ikke selv "gider" fordi han ligesom har lært at det er bedre og for ham nu også langt lettere at lade jer ...

Det kan være at han har rigtig svært ved at fornemme mæthed og sult. Det er naturligt at små børn ikke kan dette, men når man er 16 måneder gammel, skulle man naturligt gerne kunne fornemme, om man har brug for mad og drikke eller ikke ...

---

---

... har ... Det er vigtigt at børn tilbydes små hyppige måltider og at de fra starten vænner sig til at spise jævnligt. Hvis sult mæthedsfornemmelsen ikke er til stede, hvis man har et barn som ikke giver lyd fra sig selvom det er sultent, så er det vigtigt stadig at give barnet mad. Man kan tale om en næsten "mekanisk spisning", hvor barnet på faste tidspunkter skal tilbydes bestemt mad og bestemt mængde, for at barnets krop begynder at føle behov for også at spise og igen, sender naturlige signaler om at have behov for mad. Måske lidt det du nu er igang med, når du giver sen morgenmad og tidligere frokost ... :)

Nogle børn spiser også så selektivt, at de spiser fødevarer efter farver. Læg mærke til om han helst spiser bestemte fødevarer - er det f.eks. altid mest pasta der ryger ned, havregrød og ris, pære og banan, så er han måske mest til lyse fødevarer og ville aldrig drømme om at spise rød peberfrugt.
Hvis han f.eks. helst spiser brun mad, så giv ham øllebrød, kartofler, grøntsager, kød osv. med brun sovs, bag mørkere former for brød osv. Det kan være en måde at få ham til at spise mere og mere varieret på - netop at fokusere på om farvevalg påvirker ham og så gøre ham tryg ved at holde sig til de farver som han helst spiser og så stille og roligt få introduceret noget nyt.

Med den alder han har nu, kan han spise selv både med fingrene, gaffel og med ske. Netop omkring 16 måneders alderen vil de fleste børn mestre teknikken at spise med ske ... Og det er vigtigt at I forsøger at lære ham dette.

---

---

Du skal naturligvis være opmærksom på om hans dårlige spisning kan være symptom på at noget andet er galt - enten i jeres hverdag, hans miljø osv. eller noget iboende i ham selv. Har han brug for hjælp, har I brug for hjælp ude fra for at finde ud af, hvorfor han ikke spiser - det må en læge vurdere :)

Og så skal du naturligvis også holde fast i at han umiddelbart trives og at andre ikke ser problemerne, må være fordi han ser sund og rask og velnæret ud - han lyder altså ikke som et barn der mangler noget. Så et eller andet må han jo få og evnen til at optage næringen fra den mad han får, den har han ... - og det er jo godt.

Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre, som sagt er der mange mulige årsager til at børn ikke spiser, og måske kan lidt af mine tanker hjælpe videre på vej :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---