Svar: Trodsig og morsyg

---

Kære Moar

Der er ingen tvivl om at din datter tydeligt fornemmer at du nu er højgravid og ikke kan det samme som tidligere. Verden forandrer sig hos jer, ikke først når den lille kommer, men allerede nu og hun kan sandsynligvis godt fornemme at du et eller andet sted, er begyndt at adskille dig lidt fra hende.

Dette f.eks. fordi hun kræver mere selvhjulpenhed, hun skal flere ting nu, fordi hun er ældre og kan, men også fordi du er gravid og naturligt ikke kan løfte, bære, løbe rundt som du plejer. Samtidig vil det jo også være dejligt at hun kan hjælpe lidt til, når den lille kommer og jo mere hun kan selv, jo lettere bliver det at håndtere begge børn og få dagligdagen til at fungerer.

Du gør det ganske givet ikke bevidst, men det betyder at du et eller andet sted "skubber hende lidt fra dig" og dette reagerer hun ekstra på, ved at klynge sig og kræve dig endnu mere. Hun er måske nok lidt usikker på, hvor hun egentlig har dig.

Samtidig fortæller du at du ofte føler at hun snyder dig og drejer tingene, så hun får sin vilje og det lyder som om at du nogle gange lader tingene være som hun vil, fordi du ikke ønsker at skabe konflikter og fordi du også er bange for at hun skal blive ked af det eller føle sig udstødt, netop fordi der jo er en lille ny på vej ...

Igen kan det forstærke hendes øgede behov for dig og afvisning af far.

Derudover spiller alderen også ind - hun er pige, du er pige og far er dreng. I piger har noget sammen, som far naturligt ikke er og ikke kan være en del af og lige nu er det måske særlig interessant med den pigede verden. Det betyder dog ikke at far ikke også er god og spændende og det vil være rigtig godt at far og datter begynder at lave ting sammen, som de netop kan som far og datter. Forholdet mellem dem skal styrkes ved at de gør ting, som du ikke deltager i.

Også i hverdagen vil det være rigtig godt at du forsøger at finde balancen mellem at være der for hende, give hende mor, når hun har brug for det - men også lade far komme til og du skal bakke direkte op om at far kan og at far vil og at det far gør er ligeså godt som det du gør. Du må gerne sætte ord på dette og f.eks. sige "jeg skal nok komme og sige godnat, men far putter dig i dag", "far vil også gerne læse godnathistorie for dig" osv. så hun hører at du ...

---

---

... er enig med far i, at det kan han sagtens og hun behøver ikke dig til det hele. Du lytter og hører at hun gerne vil have dig, derfor siger du også at du nok skal komme ind og sige godnat, men nu er det far, som er på banen og det kan de to klare fint.

Det vil være rigtig godt at I forældre viser at I holder hinanden, at I giver hinanden knus og kys imens jeres datter ser på det, så hun på den måde mærker, at I er en enhed og holder sammen - og har hun lyst til at komme med i jeres favn så I alle tre knuser hinanden (og mors store mave) så er det naturligvis også rigtig godt, netop fordi I hører sammen som familie og kan lide hinanden alle sammen.

I det hele taget er det vigtigt at I forældre fremtræder som en enhed. Det betyder ikke at I skal være enige om alt, men de overordnede ting skal I være enige om. F.eks. at man sidder ved bordet, når man spiser, at man vasker hænder, når man har været på toilettet, at man ikke spiser slik lige før aftensmaden, men at man i stedet kan få lidt frugt, hvis man er sulten osv.

---

---

Det lyder lidt som om at far nogle gange er den der sætter regler og du er den som tager det hele lidt mere løst - og der er naturligvis ting, hvor I kan være uenige, men det er vigtigt at I begge har regler og støtter op om og støtter hinanden i at reglerne skal følges. Hvis I så oplever, at den anden gør eller siger det modsatte, så må I gribe den situation til at lære jeres datter at man netop via dialog kan finde frem til en løsning som tilgodeser alle parter.

Det kan være at jeres datter f.eks. har bedt far om noget og far har sagt nej - så går hun til dig og regner med at få et ja fra dig. I en sådan situation vil det være rigtig godt for det første at spørge "hvad sagde far?". Derudover vil det være rigtig godt at tage jeres datter i hånden, gå hen til far og sige "jeg kan forstå du sagde nej, hvordan kan det være?" og så kan I tale om dette. Måske er du så enig i fars beslutning og siger "det har far ret i og sådan er det", måske er du ikke enig og siger "jeg synes egenlig godt at vi kan sige ja, men så under forudsætning af at .." eller lignende, så alle bliver hørt og så alle hører, hvad de andre mener, tænker, føler osv. Det er også vigtig læring for børn.

Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---