Brev:
Ændret adfærd og søvnmønster efter sygdom
Kære Helen.
Jeg er mor til to skønne tvillingedrenge på 10, snart 11 måneder (født 6 uger for tidligt). Jeg har tidligere skrevet til dig om August, som er den der har voldt os de største udfordringer – dette er dog langt fra tilfældet længere. Han er gået fra at være en utilfreds, utryg, ked og urolig baby (hvad de havde advaret os lidt om på hospitalet qua hans start på livet, hvor han lå i respirator, fik lungedræn mv.) til i dag at være den gladeste og mest tillidsfulde dreng man kan forestille sig. Masser af vilje og temperament samt et stort behov for kropskontakt, men ellers altid grinende, udforskende og med fuld fart fremad.
Hans bror, Felix, har tidligere været den "nemme" af de to – med et roligt, mildt temperament – meget smilende og køn med deraf ekstra megen positiv opmærksomhed fra sine omgivelser – sov godt både dag og nat – spiste godt (han er også den store af de to med en vægt på 11,4 kg. mod Augusts kun 9 kg.).
Motorisk er han ikke så langt fremme som August, der kravlede i en alder af 6 måneder korrigeret og begyndte at rejse sig op ved alting inden han blev 7 måneder. Felix begyndte at kravle for en lille måned siden og kan fint sidde selv, men har ret dårlig balance så han kan ikke rejse sig op længere end til at stå på knæene. Hvis man holder ham i hænderne, kan han godt støtte på benene, men han svajer enormt meget frem og tilbage. Jeg er dog vældig stolt af dem begge, og synes de er fint med motorisk.
Vores problemer startede for et par måneder siden, da Felix blev syg med høj feber og forkølelse. Lægen konstaterede væske på ørerne og vi fik en penicilinkur til ham. Herefter fik han diare i over en uge og dernæst blev han ramt af en ny virus med høj feber. Tredje gang han fik feber efterfulgt af udslæt over det hele var vi forbi lægen igen, der sagde han havde haft ”tre-dages-feber”. Hun konstaterede endnu en gang væske på det ene øre, men vi skulle ikke gøre noget ved det andet end evt. give panodil til natten (han var på dette tidspunkt begyndt at sove dårligt).
Forkølelse og feber ser endelig ud til at være overstået efter to måneders on-off sygdom, men både nattesøvn og dagssøvn er stadig helt til rotterne. Han hoster stadig en del, når han ligger ned (han har AB og får ventoline samt spirocort i spacer) og dette lader til at have ødelagt hans ellers fine søvnmønster. Om dagen sover han typisk to gange 45-60 min. og virker enormt træt det meste af tiden (tidligere sov han tre timer om dagen fordelt på to lure). Om natten sover han fra 19-05/06.
I løbet af aftenen vågner han ca. hvert 40. minut og græder, men falder hurtigt til ro, når han får sin sut og evt. bliver vendt om på ryggen. Ved 23-tiden (når vi går i seng) begynder han at vågne mere op, og her på det sidste er det ofte endt med en 1½-2 timer lang skrigetur, hvor han kun falder til ...
... ro, når far tager ham på armen og går rundt og taler til ham. Som regel ender det med, at han får en flaske mælk (han spiser gerne 150-160 ml.) og endelig falder i søvn, enten i vores seng eller i sin egen (han sover meget let, og det er derfor min opfattelse, at han egentlig sover bedst i sin egen seng, da han ellers vågner hver gang vi vender os i sengen, snorker mv.).
Vi holdt ellers op med at give mælk til natten for ca. 3 måneder siden. Resten af natten vågner han typisk 2-3-4 gange og får også mælk endnu en gang mellem kl. 4 og 5, hvor han lyder til at vågne rigtigt op igen. Inden alt dette startede sov han fra kl. 19-04/05 uden et pip, fik her en flaske mælk og sov hurtigt videre igen til kl. 6.
Jeg forstår ikke, hvorfor han pludselig er begyndt at sove så ekstremt uroligt med mange opvågninger. Jo hosten kan nok forklare noget af det, men nogle gange lyder det som om han vågner først og møfler rundt og småbrokker sig og først derefter begynder at hoste. Og den lange skrigetur hver nat er forfærdelig. Min glade, milde dreng er pludselig dybt ulykkelig og frustreret, skriger i vilden sky og slår heftigt omkring sig og kaster sin sut fra sig, hver gang vi prøver at give ham den. Han kratter sig på kinden og hiver i sit hår og virker nærmest vred/bange over at skulle sove.
Jeg har tænkt lidt på, om det er en forsinket reaktion på indlæggelsen i forbindelse med fødslen. Selvom hans forløb langt fra var så voldsomt som Augusts lå han jo stadig i kuvøse de første ti døgn – væk fra sine forældre omgivet af fremmede lyde, lys og mennesker. Med cpap de første par dage, med sonde og med overvågning. Vi har bare aldrig kunnet mærke noget på ham tidligere – jeg ved ikke, om babyer kan have sådan en forsinket reaktion? Eller om han har følt sig ”glemt” ved siden af August, der fik så meget opmærksomhed fra os, blev båret i bæresele mange af døgnets timer osv. (August havde kolik, så han optog naturligt meget af vores tid på bekostning af Felix, der var noget nemmere at lægge fra sig).
Måske jeg overanalyserer, jeg kan bare ikke lade være med at være bekymret og ønske mig min gamle, glade dreng tilbage.
Vi har haft ham hos ørelæge for små fjorten dage siden, som konstaterede, at der ikke umiddelbart var væske på ørerne.
Pt har vi i øvrigt skilt drengene om natten i håb om lidt bedre søvn, så de sover på hvert deres værelse (men vækker desværre stadig hinanden, da vores hus ikke er stort, men meget lydt).
Han spiser rimeligt godt om dagen – havregrød til morgen, nogle gange bolle til formiddag, øllebrød til frokost, bolle og/eller cultura med frugt til eftermiddag, vores aftensmad ca. 17.30 og en flaske mælk ca. 18.30 ved putning.
Jeg håber sådan du kan berolige mig lidt – eller komme med nogle bud på, hvad det er, der foregår og hvad vi evt. kan gøre for at hjælpe ham…
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Svær søvnmangel pga mange opvågninger
Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.
Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.