Brev:
Ændret adfærd og søvnmønster efter sygdom
Kære Helen.
Jeg er mor til to skønne tvillingedrenge på 10, snart 11 måneder (født 6 uger for tidligt). Jeg har tidligere skrevet til dig om August, som er den der har voldt os de største udfordringer – dette er dog langt fra tilfældet længere. Han er gået fra at være en utilfreds, utryg, ked og urolig baby (hvad de havde advaret os lidt om på hospitalet qua hans start på livet, hvor han lå i respirator, fik lungedræn mv.) til i dag at være den gladeste og mest tillidsfulde dreng man kan forestille sig. Masser af vilje og temperament samt et stort behov for kropskontakt, men ellers altid grinende, udforskende og med fuld fart fremad.
Hans bror, Felix, har tidligere været den "nemme" af de to – med et roligt, mildt temperament – meget smilende og køn med deraf ekstra megen positiv opmærksomhed fra sine omgivelser – sov godt både dag og nat – spiste godt (han er også den store af de to med en vægt på 11,4 kg. mod Augusts kun 9 kg.).
Motorisk er han ikke så langt fremme som August, der kravlede i en alder af 6 måneder korrigeret og begyndte at rejse sig op ved alting inden han blev 7 måneder. Felix begyndte at kravle for en lille måned siden og kan fint sidde selv, men har ret dårlig balance så han kan ikke rejse sig op længere end til at stå på knæene. Hvis man holder ham i hænderne, kan han godt støtte på benene, men han svajer enormt meget frem og tilbage. Jeg er dog vældig stolt af dem begge, og synes de er fint med motorisk.
Vores problemer startede for et par måneder siden, da Felix blev syg med høj feber og forkølelse. Lægen konstaterede væske på ørerne og vi fik en penicilinkur til ham. Herefter fik han diare i over en uge og dernæst blev han ramt af en ny virus med høj feber. Tredje gang han fik feber efterfulgt af udslæt over det hele var vi forbi lægen igen, der sagde han havde haft ”tre-dages-feber”. Hun konstaterede endnu en gang væske på det ene øre, men vi skulle ikke gøre noget ved det andet end evt. give panodil til natten (han var på dette tidspunkt begyndt at sove dårligt).
Forkølelse og feber ser endelig ud til at være overstået efter to måneders on-off sygdom, men både nattesøvn og dagssøvn er stadig helt til rotterne. Han hoster stadig en del, når han ligger ned (han har AB og får ventoline samt spirocort i spacer) og dette lader til at have ødelagt hans ellers fine søvnmønster. Om dagen sover han typisk to gange 45-60 min. og virker enormt træt det meste af tiden (tidligere sov han tre timer om dagen fordelt på to lure). Om natten sover han fra 19-05/06.
I løbet af aftenen vågner han ca. hvert 40. minut og græder, men falder hurtigt til ro, når han får sin sut og evt. bliver vendt om på ryggen. Ved 23-tiden (når vi går i seng) begynder han at vågne mere op, og her på det sidste er det ofte endt med en 1½-2 timer lang skrigetur, hvor han kun falder til ...
... ro, når far tager ham på armen og går rundt og taler til ham. Som regel ender det med, at han får en flaske mælk (han spiser gerne 150-160 ml.) og endelig falder i søvn, enten i vores seng eller i sin egen (han sover meget let, og det er derfor min opfattelse, at han egentlig sover bedst i sin egen seng, da han ellers vågner hver gang vi vender os i sengen, snorker mv.).
Vi holdt ellers op med at give mælk til natten for ca. 3 måneder siden. Resten af natten vågner han typisk 2-3-4 gange og får også mælk endnu en gang mellem kl. 4 og 5, hvor han lyder til at vågne rigtigt op igen. Inden alt dette startede sov han fra kl. 19-04/05 uden et pip, fik her en flaske mælk og sov hurtigt videre igen til kl. 6.
Jeg forstår ikke, hvorfor han pludselig er begyndt at sove så ekstremt uroligt med mange opvågninger. Jo hosten kan nok forklare noget af det, men nogle gange lyder det som om han vågner først og møfler rundt og småbrokker sig og først derefter begynder at hoste. Og den lange skrigetur hver nat er forfærdelig. Min glade, milde dreng er pludselig dybt ulykkelig og frustreret, skriger i vilden sky og slår heftigt omkring sig og kaster sin sut fra sig, hver gang vi prøver at give ham den. Han kratter sig på kinden og hiver i sit hår og virker nærmest vred/bange over at skulle sove.
Jeg har tænkt lidt på, om det er en forsinket reaktion på indlæggelsen i forbindelse med fødslen. Selvom hans forløb langt fra var så voldsomt som Augusts lå han jo stadig i kuvøse de første ti døgn – væk fra sine forældre omgivet af fremmede lyde, lys og mennesker. Med cpap de første par dage, med sonde og med overvågning. Vi har bare aldrig kunnet mærke noget på ham tidligere – jeg ved ikke, om babyer kan have sådan en forsinket reaktion? Eller om han har følt sig ”glemt” ved siden af August, der fik så meget opmærksomhed fra os, blev båret i bæresele mange af døgnets timer osv. (August havde kolik, så han optog naturligt meget af vores tid på bekostning af Felix, der var noget nemmere at lægge fra sig).
Måske jeg overanalyserer, jeg kan bare ikke lade være med at være bekymret og ønske mig min gamle, glade dreng tilbage.
Vi har haft ham hos ørelæge for små fjorten dage siden, som konstaterede, at der ikke umiddelbart var væske på ørerne.
Pt har vi i øvrigt skilt drengene om natten i håb om lidt bedre søvn, så de sover på hvert deres værelse (men vækker desværre stadig hinanden, da vores hus ikke er stort, men meget lydt).
Han spiser rimeligt godt om dagen – havregrød til morgen, nogle gange bolle til formiddag, øllebrød til frokost, bolle og/eller cultura med frugt til eftermiddag, vores aftensmad ca. 17.30 og en flaske mælk ca. 18.30 ved putning.
Jeg håber sådan du kan berolige mig lidt – eller komme med nogle bud på, hvad det er, der foregår og hvad vi evt. kan gøre for at hjælpe ham…
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.