Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise aftensmad - 9 mdr.


13. marts 2011

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Velkommen til :)

Jeg synes faktisk at din plan ligner mine forslag rigtig meget og jeg synes det ser meget fint og meget fornuftigt ud. Jeg synes IKKE at det du beskriver ligger urealistisk langt fra det jeg foreslår :) Det betyder ikke spor, at din dreng kun spiser ½ dl. grød eller mos og ved siden af dette så spiser lidt frugthapsere eller lignende - det du skal fokusere på er, at han netop spise lidt og tit. Det er især vigtigt med de små hyppige måltider, både fordi det sikrer ham energi dagen igennem til at udvikles og lære, men også fordi det naturligt vil gøre, at han bedre holder maden i sig og ikke gylper det hele op. Så lidt og tit, som I forsøger nu - det er rigtig godt! :)

Derudover tænker jeg, at han naturligt nu skal til at have mere og mere familiemad, og naturligvis i en konsistens som han kan kapere og som han ikke får galt i halsen, så han ikke begynder at gylpe af den årsag. Han må i princippet få det samme som I andre og det er fint at give ham pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, frikadeller (kød eller fiskedeller), lasagne osv.

Du må meget gerne bruge sovs i madlavningen, det er med til at give ham ekstra fedtstof og det er på samme måde også vigtigt at give ham fisk. De gode Omega3 fedtsyrer er vigtige også for småtspisende børn :)

Også protein skal han have og det får han især gennem kød og indmad, men også æg. Du må derfor gerne give ham ½ hårdkogt æg en gang imellem, ligesom det også er fint at bruge kød, leverpostej osv.

I forhold til maden og det at lukke munden, så begynder de fleste børn i 8-10 måneders alderen ofte at lukke munden for skeen. Jeres dreng er ved at blive så bevidst, at han godt ved at han, ved at knibe munden sammen kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Det at børn lukker munden for skeen, sætter automatisk gang i forældrene - vi ved jo, hvor vigtigt det er at barnet spiser. Det er jo også derfor du bliver så dybt frustreret, når han ikke vil...

I alle andre situationer kan I 'tvinge' ham. Hvis han ...


Annonce

... ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan I 'tvinge' ham til at få den på, hvis han ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - I er stærkere end han er og kan 'tvinge' ham til det, mod hans vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. I kan hoppe og danse, men I kan simpelthen ikke 'tvinge' ham til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På det punkt, har han mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør han tilsyneladende et eller andet sted. Han fornemmer altså godt at han ved at lukke munden, gør noget ved jer.

Der er ingen tvivl om at børn meget tydeligt mærker at vi forældre har det svært med at de ikke spiser ... Nogle forældre begynder at lave anden mad og sørge for specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.

Men det bedste I kan gøre er faktisk at forsøge at give ham mad, som han selv kan sidde med og så give ham madro. Forsøge at slappe af og fjerne fokus fra hvor meget og hvordan han spiser, simpelthen lade ham prøve sig lidt frem. Ske kan han ikke spise med endnu, men fingrene går fint og en gaffel kan også forsøges.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

At han er igang med større selvstændighed og således måske lukker munden er nemlig ikke ensbetydende med at han slet ikke vil spise, men det kan godt være et udtryk for at han vil selv. Og det er her, at du skal prøve at møde ham.

Og så det med at han gerne vil have grød - super fint. Han må gerne få grød om aftenen, det er bare vigtigt at du giver det adskilt fra aftensmaden. Han skal have aftensmad som I andre spiser og så kan han, som en del af sit putteritual få en godnatgrød. På den måde sikrer du at han får mad i maven og ikke går sulten i seng :)

Håber at jeg har fået givet dig lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce