Svar: Irettesættelse og konsekvens

---

Kære Xanders spørgelystne forældre

Med den alder Xander har nu, så forstår han godt, når I siger "Nej!". Han ved godt, at han er igang med at gøre noget som I ikke vil ha' og nogle gange vil han naturligt stoppe og respektere det nej han får, men andre gange er hans lyst til at prøve igen, hans lyst til at udforske så stor, at han naturligt overhører det nej han hører eller som måske lyder inde i ham, selvom I endnu ikke har sagt det højt - og derfor gør han det alligevel.

Man kan sige at lysten til at udforske tager overhånd og det vil den kunne gøre i et godt stykke tid endnu. Det handler for ham jo om at udforske flere og flere ting - både hvordan mælken ser ud, når den løber hen af bordet og ned på gulvet, hvordan maden ser ud, når den ligger opløst i mælken - men han undersøger også hvordan I reagerer på det han gør, hvordan jeres handlinger er, hvad det han gør, gør ved jer.

Det hjælper ham til at huske at det han er igang med er forkert, ved at lade en handling følge med jeres nej. Det vil i jeres tilfælde sige netop fjerne glasset eller afslutte måltidet og sætte ham ned på gulvet - naturligvis kan I som I har gjort starte med at fjerne glasset, give ham det igen, når han atter spiser pænt og forklare at han skal drikke mælken pænt og hvis han så gør det igen - så afslutte måltidet, tørre hænder og sætte ham ned.

Aldrig bære nag og kommer han lidt senere og er tørstig, så mødes han naturligt der, I beder ham sætte sig op til bordet (fordi det er en del af opdragelsen også at sidde der, når man spiser) og så får han lidt mælk af glas igen.

Når han kaster sig ned på gulvet, græder og har svært ved at acceptere det nej han får, så er det fordi hans hjerne er meget umoden og han mangler de forbindelser i hjernen, som skal få ham til at bevare roen og overblikket når verden går ham imod.

Man taler om selvstændighedsalderen, det der tidligere blev kaldt trodsalderen. Det er især i 1-3 års alderen, at man mærker denne ændring i barnets måde at være på og det er en tid, som kræver utrolig stor opmærksomhed, omsorg, forståelse fra forældrenes side :)

Jeres dreng får det der hedder fortvivlelsesanfald. Det betyder at verden nogle gange bryder sammen for ham, ikke fordi han gerne vil det sådan eller fordi han prøver jer af - men fordi han simpelthen ikke har dannet de vigtige forbindelser mellem hjernens forskellige dele, som netop skal gøre, at han kan bevare roen, overblikket og en gang imellem bare sige 'pyt med det' og så komme videre ...

For ham vil ting, I oplever som bagateller, ofte få hele verden til at vælte og han bliver dybt ulykkelig og dybt frustreret. Og det har han brug for at I kan forstå og han har brug for at I kan rumme ham, rumme hans følelser uanset hvordan han har det. At kunne rumme, betyder at I kan holde ud at han har det som han har det - uden at I forsøger at ændre det og uden at I tager det personligt.

Når han så nogle gange gør noget forkert og er nødt til at blive irettesat, så er det vigtigt at I overvejer, hvordan I forklarer ham at han er galt på den.

Hans hjerne består af flere dele og I skal appellere til hans storhjerne. Det er den, I påvirker når I viser ham lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Det er den største del af ...

---

---

... vores hjerne og den er den der blandt andet gør ham kreativ og i stand til at bruge sin fantasi, den hjælper ham med at løse problemer, tænke over tingene og den har også betydning for hans evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Noget han først skal til at lære nu og de næste par år frem.

I styrker denne del af hjernen ved netop at vise ham disse ting - være lydhør, rumme, forstå, sætte jer ind i hans situation, give ham idéer til hvordan I kan komme videre osv. og det er super vigtigt at du gør disse ting, for at han også lærer at gøre sådan.

Hvis I går fra ham, kalder ham hysterisk, via jeres kropssprog eller direkte siger at I ikke gider være sammen med ham eller lignende, så vil det påvirke hans mellemhjerne. Denne del af hjernen aktiverer raseri, frygt, separationsangst, sorg, lyst til at lege, trang til at udforske osv.

De meget stærke følelser som udløses af mellemhjernen skal styres af storhjernen og det er dette samarbejde mellem den ene hjernedel og den anden hjernedel, der fortsat er meget umodent. Derfor er det så utroligt vigtigt at I med jeres storhjerne, jeres rationelle del af hjernen, formår at rumme ham, når hans mellemhjerne tager over. Ved at I tager ham op, sidder med ham, giver ham masser af fysisk kontakt, omsorg osv. så får I din dreng til at slappe af. Når han føler sig forstået, anerkendt og mødt, når han mærker at I er der for ham, at I godt kan rumme, at han har det som han har det, så sættes der en masse hormoner igang i hans krop og forbindelserne mellem hjernens dele skabes.

---

---

Det er også altid en rigtig god idé at finde alternativer, og I kan med den alder han har også med fordel stadig en gang imellem aflede ham, så han fanges af andre for ham ligeså spændende ting.

Hvis han f.eks. ved hvor kiks og slikskuffen er hos jer, og søger det sted konsekvent og igen og igen, så kan I tilbyde ham et alternativ "vi skal ikke have kiks nu, men du kan få et stykke frugt i stedet" eller lignende. Så I anerkender hans lyst til at få lidt 'sødt og lækkert' og tilbyder ham noget, som I ved er et sundere alternativ.

Hvis han synes det er rigtigt spændende at hælde mælken ud på bordet, se den dryppe, synes det er sjovt at komme maden op i glasset med mælk, smatte det ud mellem fingrene osv. Så vil det være en rigtig god idé at anerkende hans lyst til at udforske dette og derfor lade ham lege med vand og sand. Lege med bøtter, kander, skåle osv. Tag ham også med til at bage boller og lad ham sidde med bolledejen i hånden, klistre og forme boller og lægge dem på plade - jo mere I kan anerkende hans lyst til at mærke, føle osv. uden for middagsbordet og udforske dette netop uden for bordet - jo større sandsynlighed for at han ikke behøver gøre det helt så meget, når han så skal spise :)

Det er altid en god idé at give en forklaring med det nej man giver, men det er naturligvis begrænset, hvor meget han forstår af en forklaring lige nu. I løbet af de næste måneder vil han naturligt forstå mere og mere og vil også kunne begynde at forstå, at en situation har en begyndelse og en slutning. Det vil sige, at han begynder at forstå, at hvis han smider med maden så fjernes tallerkenen og måltidet sluttes.

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---