Brev:
Er det normalt helst at ville sove hjemme?
Hej Helen.
Jeg har altså lige et spg. ang. opførsel, som jeg vil høre er helt normalt:-)
Carolina bliver jo 4 år til sommer og vi synes stadig hun er meget afhængig af os (på en god måde).
Her er lidt ex.
* Hun vil ALTID med hjem fra børenhave (og vil også altid derover, så det er ikke fordi hun er ked af at være der).
* Hvis vi spørger om hun vil sove hos fx. mormor og morfar (så vi kan komme i biffen eller bare have en barnefri aften) så siger hun lige så sødt, "nej, jeg vil da være hos jer og hygge" (og hun er vant til at blive passet, selvom det måske kun er 1 gang hver 2. mdr) (da hun var mindre var det oftere)
Hvis vi er hos mine eller min mands forældre, vil hun også altid med hjem, vi skal aldrig diskutere det. Og hvis vi engang imellem spørger om hun vil blive og sove, så siger hun nej. Og det er altså ikke ...
... fordi hun ikke kan lide dem!!!!
Vi har altid, fra hun var helt lille valgt at prioritere hende, når vi var sammen. Selvfølgelig skal der laves mad, gøres rent osv. og her er hun helt med på at lege selv, men vi gør meget ud af at de timer vi har sammen, der skal vi også være sammen. Om det så er leg eller tegnefilm så er en af os sammen med hende, det meste af tiden.
Så det burde ikke være fordi hun mangler vores selvskab.
Alle andre børn også på hendes alder, jeg kender, bliver lykkelige hvis de skal være hos mormor/morfar eller farmor/farfar.
Hvad kan det skyldes at hun er sådan? For når hun selv siger hun ikke vil, så tvinger vi hende jo ikke.
Men igen, hvis vi skal noget og hun skal passes, så spørger vi jo selvfølgelig ikke, så er det bare sådan, og så er der heller ikke nogen problemer.
Med venlig hilsen
Charlotte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.