Brev:

Opmærksomhedskrævende

Hej Helen..

Jeg har lige nogle overvejelser jeg gerne ved dele med dig. Det drejer sig om vores store pige på 3 år. Hun er en rigtig krudtugle. Hun er meget dygtig motorisk og sprogligt.

I børnehaven er de imponeret over hun allerede er renlig, hun klarer helt selv toiletbesøg og den ene af pædagogerne sagde hun sagtens kunne være 4 år mht sprog, motorik, indlæring. Hun er langt fremme.

Pga hendes motorik går hun til gymnastik, får lov til at lave kolbøtter på stuegulvet på en lang madras, det er tilladt at hoppe i sofaen (herhjemme.. :) ). Hun bruger os som klatrestativ og vi tumler med hende, kaster hende op i luften osv. Meget motorisk pige. Vi har været meget large i opdragelsen af hende, på den måde ment, vi tillader mange ting, når bare hun ikke kommer til skade.

Hun er en temperamentsfuld pige og vi har måttet vælge vores kampe med hende, så hun også bliver imødekommet. Fx får hun lov til at vælge hvilket noget tøj hun vil have på i børnehaven (selvfølgelig ud fra udvalgte muligheder), hvilket resulterer i hun ofte kommer derop med strutskørt og gerne forskelligt farvet:) Hun skifter tøj konstant når hun kommer hjem fra børnehaven. Det har jeg også tilladt, da det jo ikke betyder noget for mig om hun har kjole el. bukser på. Hun elsker at klæde om. Det er ret morsomt. Hun får, af os og bedsteforældrene rigtig meget opmærksomhed, ros og kærtegn.

Vi, far og mor, lægger ikke skjul på vi elsker hende. Siger det ofte til hende. Når vi har gæster tumler hun rundt,"se mig"!! "se mig!" råber hun til de gæster der kommer ind. Hun kan pludselig for sjov stikke i skrig, fordi hun bliver kåd, hvor vi stille og roligt beder hende om at tage det lidt med ro. Hun skal lige vise hun kan slå kolbøtter osv. Skal lige vise en tegning el.lign. til gæsterne. Hendes lydhørhed overfor fars og mors regler er pludselig ikke eksisterende.

Hun kan blive så kåd at hun tegner på gulvet (som hun gjorde da kusine på 8 var her) Tror måske hun ville vise kusine, "det gør jeg ...

... lige, - jeg er fræk" el.lign. Jeg opdagede det da kusine var taget hjem den dag. Viste hende hvad hun havde lavet og sagde det vil far og mor ikke have. Skældte hende ikke ud, hun har dog heller ikke gjort det siden.

Jeg kan se på min bror, det ikke rigtig passer ham at hun henvender sig til ham. Hans søn er ikke så meget i centrum, som vores to piger er her hjemme hos os. Det gør at han ofte ignorerer hendes tilnærmelser, hendes tegninger og "se mig". Hun får så at vide af os, hun lige må vente lidt. Sidst vi havde gæster tog hun en tur på alles skød mens vi spiste, hun var færdig med at spise og ville lige kortvarigt i alles skød for at sige goddag. Jeg mente det var lidt for meget, folk spiste jo, men alle så ud til at nyde hendes lille besøg på skødet. Et par stykker sagde "det gør ikke noget". Jeg tænkte så ok. , det er jo også kun den nærmeste familien og Silje er så glad for at få besøg og glad for dem allesammen.

Hun er altså vant til opmærksomhed og får ret frie tøjler. Men det, som jeg tænker på, er om det er for meget opmærksomhed hun kræver af alle, hvor går grænsen? Kan det påvirke hende negativt senere hen i livet? Den ros og opmuntring hun får af os er kun konstruktiv. Hun er altså ikke bare dygtig i fars og mors øjne, vi er ret gode til at sætte ord på hvorfor vi synes det er en flot tegning fx. Men jeg synes det er svært med hendes "se mig" og pludselige skrig og hvin. Men hun er bare så glad, - jeg ved det er derfor hun er så rundt på gulvet når folk kommer her. Derfor gør det lidt ondt at se min bror ignorerer hendes tilnærmelser og den tegning hun pludslig afleverede i hans skød, - da jeg opfatter hendes tilnærmelser til ham som en kærlighedserklæring.

Men skal vi passe på hun ikke bliver for dominerende? Skal vi forsøge at dysse hende lidt ned, være mere konsekvente? Hvad tænker du? Vi har vist alle prøvet at sidde til en fest med en irriterende opmærksomhedssøgende unge:)

Mange hilsner fra
stolt mor til to dejlige og dygtige piger:)

Maiken

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Søskendekonflikter

Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...

Læs hele brevet og Helens svar

5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Suttestop - 3 år, 3 mdr.

Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...

Læs hele brevet og Helens svar

9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.

Middagslur - 3 år, 2 mdr.

Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...

Læs hele brevet og Helens svar

9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.

Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...

Læs hele brevet og Helens svar

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: