Annonce

Annonce

Brev:

Voksenkontakt - gammelklog


7. marts 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Voksenkontakt - gammelklog

Hej Helen

Olivia er ved at være en stor pige nu, og skal starte i børnehave meget snart - og derfor har vi brug for at høre, hvordan du tænker vi støtter hende bedst muligt.

Som jeg tidligere har skrevet til dig om, er hun en meget udadvendt pige på mange områder - men stort set kun overfor voksne. Hun tager kontakt, snakker osv. - indimellem også for meget, som jeg også har nævnt tidligere.

Men hun bliver ofte stille, tilbageholdende og observerende når hun er sammen med andre børn, især børn på hendes egen alder eller yngre - og skal støttes og opfordres til at tage initiativ til leg. I dagplejen går det ok, men det er selvfølgelig de samme 3 børn hun er sammen med hver dag - og vores dagplejemor er god til at hjælpe med, at sætte lege i gang. Men hvis de eksempelvis har været i legestue, hvor der mødes 5 dagplejemødre med børn - og vi spørger Olivia, hvem der var der og hvem hun har leget med, nævner hun udelukkende navnene på de voksne, der har været der.

Det samme sker, hvis vi nævner at i dag kommer eksempelvis Nanna og leger - så spørger hun om Nannas mor er med, og siger; jeg glæder mig til Nannas mor kommer. Når de så kommer, er det Nannas mor hun tager kontakt til, gerne vil vise sit værelse, sit legetøj osv. Vi forsøger selvfølgelig at støtte hende i, at få gang i en leg med Nanna - men ligeså snart vi trækker os lidt tilbage, søger hun væk, og tager i stedet kontakt med enten os eller i dette eksempel, Nannas mor.

Hun har et rigtig godt sprog, et stort ordforråd og har haft det længe - og folk bliver ofte imponeret over hendes sprog, og hun får derfor en del opmærksomhed på dette.
Samtidig interesserer hun sig rigtig meget for bogstaver, tal og farver - hun kan stort set hele ...


Annonce

... alfabetet og kan tælle til 30.

Hun er meget opmærksom og har en rigtig god hukommelse, hvor hun eksempelvis kan huske teksten i en bog og retter os, hvis vi læser et ord forkert - og hun kan huske ting der skete for meget lang tid siden (eksempelvis tilbage fra sommer- og efterårsferien).

Men det der bekymrer os og som vi gerne vil have dit syn på, er børnehavestart. Hvordan støtter vi hende bedst muligt i især det sociale liv, der er i en børnehave? Hun er jo en lille pige der er langt fremme på det sproglige område - men der som vi ser det, har det lidt svært på andre områder.

Vi har snakket med vores dagplejemor, som også har snakket med dagplejepædagogen om det. De mener begge, at det skal hun nok klare - og at det nok også hænger sammen med, at de andre børn i dagplejen ikke har det sprog og de interesser, hun har - og at hun derfor søger mest voksenkontakt, da hun her bliver "forstået".

Men vi kan nu stadig godt se nogle udfordringer ved en børnehavestart!! - og vil gerne høre dit syn på dette.

Samtidig vil vi gerne høre dig om, hvordan vi skal forholde os - og støtter hende bedst muligt i forhold til interessen for bøger, bogstaver og tal...? For at være helt ærlige, synes vi begge at det var lidt underligt og havde lidt svært ved at forholde os til, at hun så tidligt (for ca. 6 mdr. siden) begyndte at interessere sig så meget for dette. Men hun er simpelthen så interesseret i det, og elsker at finde bogstaver på skilte, i bøger osv. og snakke om hvilke ord, der starter med hvad - og vi har også vænnet os til det og deltager selvfølgelig i hendes initiativer på dette område.

Vi håber, du kan finde hoved og hale i brevet - det blev vist lidt rodet...

Venlig hilsen
Olivias mor og far

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce