Annonce

Annonce

Brev:

Motorik, sanser, sprog og fantasi


3. marts 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Motorik, sanser, sprog og fantasi

Kære Helen,

Vi har lige været til samtale i vuggestuen. I vores kommune er det når barnet er ca. 2 år 4 mdr.

Vi fik selvfølgelig en masse positive tilbagemeldinger men også en del som bekymrer os bl.a. om hans motorik, hans sanser og hans "verdensforestilling". Vi ved godt at vi altid kan komme til pædagogerne i vuggestuen, hvis vi har brug for at få uddybet nogle ting men vi har også brug for at få hans "udfordringer" vurderet fra anden side – derfor skriver vi til dig.

Der var specielt tre ting som de havde bemærket. Hans motorik (sanser/selvhjulpenhed), hans koncentration, hans sprog/fantasi

Motorik:
De nævnte bl.a. at han motorisk/sansemæssigt havde svært ved at afstandsbedømme, skal han f.eks. i gennem en dør og der står et andet barn løber han ikke udenom men rammer dem i hans vej forbi. Pædagogen sagde at hvis hun satte en stol ud foran ham når han kom løbende, mente hun at han ville falde over den. De havde også leget en leg hvor man forsigtigt skulle sætte noget på et andet barn men han nærmest slog det ind på barnet i stedet. Som om han ikke har fornemmelsen for egne kræfter eller egen krop siger de.

Hjemme oplever vi ham ikke sådan – der aer han farmors hund ganske blidt, styrer behændigt udenom alle møbler og dørkarme på hans scooter. Jo han falder stadig hist og pist, men vi har ikke bemærket at han ligefrem overser andre eller ting og drøner ind i dem? De siger også at han falder meget tungt men dog holder hovedet oppe?!

De foreslog at en sansemotorikker kunne se på ham for de mente han ville have gavn af nogle øvelser så han kunne få en bedre fornemmelse af hans krop. Det vil vi selvfølgelig prøve.

Det skal siges at han gik meget sent - omkring 18 mdr. Vi har været til fodlæge med han pga. at han går meget på indersiden af hans fødder (jeg har skrevet til dig om dette tidligere) og der blev det konstateret at han er platfodet og fodstillingen kræver sko med god støtte. Men ellers var der ikke noget at gøre ved det og han skulle heller ikke have indlæg. Jeg tænker nogle gange om det kan være derfor?

Han blev taget ved planlagt kejsersnit da han lå i underkropsstilling men der er aldrig nogen der har nævnt noget om om denne stilling inde i maven kan have gjort hans ben og fodstilling skæv? Det hører man jo om men hans hofter var fine da de blev testet kort efter fødsel.

Vi har tumlet med ham og leget med ham altid men set i lyset af hans dårligere motorik har det nok ikke været tilstrækkeligt. Det kunne vi godt have gjort meget mere vil jeg tro. Så der skal arbejdes hårdere!

Koncentration:
En anden ting de havde lagt mærke til var hans koncentration. Han har svært ved at fokusere på den samme ting eller fordybe sig i en leg. Han har antennerne ud hele tiden og følger med i alt hvad der foregår rundt om og ude på gangene. Han ved hvem der græder, hvem der kommer og grå mv. Han kan sidde med noget legetøj og pludselig få øje på noget andet og så går han i gang med det osv. Altså har han svært ved at koncentrere sig om den samme ting i længere tid. De mener at han bruger en masse unødigt energi på hvad der sker omkring ham i stedet for at fordybe sig i noget i længere tid. De sagde at det godt kunne være et "forstadie" til at sidde og lege politimand og pege fingre?!

Hjemme ser vi også at han farer rundt og har gang i mange ting men han kan egentlig sagtens sidde og lege (med eller uden far og mor) men hans elskede brandmand og brandbil en rum tid og finde på små lege. Men generelt har han aldrig været god til at lege selv i længere tid - det har altid været meget kort og så skal mor/far været med eller der skal ske noget andet. Men vi synes han bliver bedre og vi kan godt sætte ham i gang igen og så trække os tilbage. Men det er åbenbart ikke sådan han agerer i vuggestuen. Vi skulle prøve at holde hans fokus på en lege af gangen sagde de. Men hvordan og hvor meget?

De har også bemærket at han når han leger er han meget konkret/simpel og mangler fantasi. F.eks. digter han ikke egne historier men leger og fortæller ud fra hvad han har set eller oplevet. Dvs. kommer han med en historie har den foregået i virkeligheden for ham. Han er simpel i leg med f.eks. figur siger han ”hop hop op i bilen..kører… hop ned igen.. bakke og ”skyn sig” (skynde sig)… altså ikke nogen længere forestillinger og rollespil.

Det overraskede os meget da han også hjemme finder på mange sære ting og situationer men ja det er ofte ud fra noget han har været vidne til eller på anden måde set i aktion. Men små fantasifulde lege kan han godt komme på synes vi. Men hvad kan man forvente af ham i hans alder?

De mente at hans verdenssyn er meget fra halsen og opefter og det muligvis godt kunne have noget med hans motorik at gøre også at han ikke er så selvhjulpen. Han fokus er simpelthen et andet sted og han fornemmer ikke hvad der sker fra hagen og ned. Det giver udfordringer når han selv skal have tøj af og på og i det hele taget koncentrere sig. Og det oplever vi også på hjemmefronten!

Han virker også til at have meget energi og sidder aldrig stille siger de. Han skal ud og brænde af og skubber møbler og bruger sine kræfter meget med at bokse rundt. Men jeg synes jeg kan læse mig til i dine svar at en 2 årig netop godt kan lide at bruge kroppen og kræfterne på denne måde? Har alle små børn ikke en masse krudt de skal have brændt af?

Vi går tit ud og render energien af i weekenderne for så ...


Annonce

... er det nemmere at lave noget med mere ro på bagefter. For han har krudt i måsen men ikke noget vi har tænkt som problem men mere at det er normalt? Det kan selvfølgelig igen være svært for ham at fokusere hvis han har større behov for at afreagere end de andre børn?

Han vil rigtig gerne de andre børn i vuggestuen og forsøger tit at sætte gang i en leg. Er begyndt at danne relationer og lege sammen med de andre og ikke kun alene. Så det sociale og at han gerne vil deltage og være med er fint ser det ud til.

Sprogligt:
De siger at han er meget langt fremme sprogligt. At han har et ordforråd uden lige. Vi har altid læst og talt med meget ham så det har vi lagt mærke til. Han kan også sige sætninger med op til 4 ord og gøre sig forståelig på mange måder. Vi kan faktisk have små samtaler med ham hvor han snakker om ting i sætninger og han forstår også meget af hvad vi siger.

Trods hans store ordforråd nævner pædagogerne at nok er han langt fremme der og taler stort set hele tiden men han kender ikke betydningen af alle ord. Det er ord han synes er sjove at gentage men ikke kender. Er det ikke normalt? Vi tænker at når han er så langt foran må det nødvendigvis også være svært at skabe mening med dem alle? Vi fik bare en fornemmelse af at hans ordstrøm var imponerende, men ikke så nyttigt. Og at det var konstateringer og ikke så meget fantasifulde historier (igen).

Vi spekulerer meget over om vi kunne have gjort noget anderledes. Vi har altid læst meget for ham simpelthen fordi han elsker det og henter den ene bog efter den anden som vi skal kigge i. Han fortæller hvad han ser og vi spørger ind til det og laver små historier. Han nyder nogle gange bare at se på billeder og andre gange skal der fyld på, hvor enten han eller vi fortæller.

Er det ikke ok at blive ved med bøgerne? Nu han er så glad for dem? Pædagogen sagde at det ville være godt for ham at vi læste og han blot lyttede uden at se i bøgerne. Den pointe kan vi godt se – at han derved danner egne billeder/fantasi. Det ville vel også træne hans koncentration?

Vi taler også meget sammen og viser/fortæller ham mange ting når vi er ude. Hvordan et blad ser ud, hvad der ligger nedenunder stenen og hvor haren hopper hen osv. I det hele taget har vi altid brugt sproget meget og han nyder at tale, nynne og prøver at synge med på sange osv. Pædagogen sagde at han ikke kunne rim og remser. Vi har prøvet men det siger ham intet at lave den slags ordspil. Måske kommer det?

Har du nogle forslag til hvad vi kan gøre for at udvide hans sprog så han kan bruge det meget fantasifuldt? Eller er der nogle børn som er meget konkrete og præcise andre mere drømmende og finder på en masse historier? Børn er vel forskellig? Vi ved godt at det er sundt selv at digte og have fantasi på sigt men måske kommer det til ham? Eller er der noget vi kan gøre?

Vi har også set meget på os selv som rollemodeller og er obs på ikke at være betjente selv og snakke og pege fingre og kommentere alt for den tendens har vi selv haft lidt af. Men som sagt er vi meget opmærksomme på at agere positivt og ikke kritisere andre.

Men nogle af disse træk kan vel også være genetiske. Mor er meget konkret og arbejder med fakta og har et job hvor der ikke kan digtes. Og hun læste i telefonbøger og leksikon da hun var 8. Så tænker at det ligger i familien at suge viden til sig.

I snart et år har han mest interesseret sig for brandbiler, Postmand Per og køretøjer og det er altid det han vender tilbage til og leger med. Er det forkert og bør vi introducere andet legetøj?

Vi synes det er mange ting som de har observeret og at det er vigtige ting for hans videre indlæring/udvikling så vi har meget brug for din holdning/vurdering. Selvom vi har et fint forhold til vuggestuen og personalet synes vi ikke vi får så meget ud af at drøfte løsninger med dem. Vi mangler noget mere konkret til alle de her ting.

Hmm.. Det var en lang omgang men vi er meget i tvivl om hvad vi præcist skal gøre med hans motorik/sanser, hans koncentration som måske hænger sammen med motorikken/sanserne og hans manglende fantasi/sprogbrug? Tumle mere, guide, lege, svømme, mærke forskellige underlag, øvelser fra en sansemotorikker, øve mere tøj af og på, sprog - lege/læse på en anden måde??

Vi ved ikke om du har brug for at videre mere om hvor langt han er ellers men lige kort:

Herhjemme er han meget med til praktiske gøremål, har små pligter såsom at bære tallerken ud når spist og hjælpe med vasketøj, bære skrald ud mv. Han tager selv bleen af og er med til at vaske sig selv og tage tøj på. Han tisser selv en gang i mellem på toilettet og når nogen gange når han selv at kunne sige til når han skal tisse f.eks. når han sidder i badet. Og kan faktisk holde sig til han kommer på toilettet. Men ikke altid. Han har dog tunge bleer og siger ikke til endnu generelt så synes ikke det er tid til at smide ble endnu.

Han bruger stadig sut når han skal sove og når ked. Eller han trænger til lige at komme lidt ned i gear. I vuggestuen kun ved lur.

Han er en meget kærlig dreng, kysser og krammer og elsker at putte, men som vi også har skrevet om før en dreng som skal have meget tryghed. Det har ikke ændret sig siden sidst.

Til samtalen var det meget hvor han ikke er nået til men egentlig ikke alverdens løsninger. Og det har skabt en del forvirring hos os så derfor - kan du hjælpe os lidt på vej trods denne lange udredning:)

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Forberede barn på flytning

Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.

Hurtig pottetræning

Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce