Brev:
Temper tantrums eller lille Nero?
Kære Helen
Denne uge har indtil videre været ret udmattende herhjemme.
Det starter om morgenen når vores datter skal have nattøjet af og ny ble og tøj på.
Det nægter hun, hun skriger NEJ og løber. Vi har forsøgt at sige ok, så gør vi det lidt senere, efter morgenmaden, men samme tur her. Vi har også prøvet diverse afledningsmanøvrer. Vi har forsøgt at sige, at vi forstår godt hun ikke vil, men at det er man nødt til.
Til sidst har vi måtte holde hende og skifte tøj og ble og det er ekstremt ubehageligt for det føles som et overgreb. Vi har god tid om morgenen, så der er ingen stress, men vi har alligevel ikke flere timer til at kæmpe med hende om dette. Efterfølgende er hun rasende og skriger.
Forleden var hun og jeg alene hjemme, og da hun skulle op af badet ville hun ikke (det vil hun aldrig) Vi starter altid med "nu skal du snart op af badet..." Og derefter "nu må anden svømme en sidste tur og så skal du op".
Hun sprællede og hylede og jeg måtte ikke holde hende. Så sad hun og skreg/græd på badeværelsesgulvet i 20 minutter! Jeg forsøgte at nærme mig og trøste men hun skubbede mig væk. Jeg var hele tiden uden for døren, men hun smækkede den i og ville have at jeg gik.
De seneste tre dage i vuggestuen har hun ikke villet med hjem.
Jeg har tilsidst måtte bære hende ud i garderoben og holde hende og give hende overtøj på, mens hun skreg i vilden sky.
Og idag var det næsten umuligt for mig at sætte hende i autostolen for hun lavede flitsbue og skreg og efter lang tid hvor jeg prøvede at sidde med hende, aflede med at kigge på spændende ting uden for vinduet, læse en bog der lå i bilen måtte jeg tilsidst tvinge hende i med al for meget magt, det var rigtig ubehageligt. Da bilen begyndte at trille faldt hun til ro og to minutter senere sad hun og sang!
Vi har endnu en gang slået op i "fantastiske forældre" (den ...
... engelske version) men vi er faktisk lidt i tvivl om, om det er fortvivlelsesanfald eller "little Nero" anfald vi ser? For ofte er der ingen tårer og ja, det er altså virkelig svært at tolke.
Vi er blevet enige om, at vi holder os rolige, og hele tiden taler stille og roligt, mens vi holder hende og får givet hende det tøj på.
Sådan at vi hverken giver hende positiv (trøste, nåhr, det er også synd for dig) eller negativ (vrede og skælde ud) opmærksomhed, men nærmest bare ignorerer hendes protester samtidig med at vi hele tiden er der og ikke afviser hende.
Men det er sindssygt hårdt, og det er rigtig træls at køre på arbejde efter sådan en morgen.
Det skal lige tilføjes, at når vi først er kommet hjem fra vuggestuen så har hun været i super humør, leget lidt selv og hygget sig, hjulpet med borddækning osv - lige indtil sengetid (så tager vi nemlig lige en omgang til med at få nattøj på og børstet tænder.). Så hun har det ellers godt og i vuggestuen har der intet været, de har været helt forbavsede over hendes anfald når vi skulle hjem.
At skulle i seng.. ja, det går fint, hun er helt med på alle rutinerne indtil hun skal ned i sengen, så protesterer hun og idag stod hun og skreg 15-20 min i sengen før hun ville lægge sig ned.
Jeg lagde hende og sagde "hvis du ikke lægger dig ned, så går jeg ud". Gik så ud og gik udenfor døren og ryddede op og snakkede til hende ind af den åbne dør, og gik ind efter et halvt til et helt minut og sagde "godnat søde, nu skal du sove, læg dig ned". Men hun gik rundt i sengen og var hidsig og skreg indtil hun var så træt at hun lagde sig og sov straks.
Vi har før haft god erfaring med dine råd - håber du har nogle tips til hvordan vi bedst håndterer denne periode, så vi ikke er for hårde mod hende, men samtidig heller ikke lader hende diktere alt.
Mange hilsner
En lidt udkørt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor