Brev:
Temper tantrums eller lille Nero?

Kære Helen
Denne uge har indtil videre været ret udmattende herhjemme.
Det starter om morgenen når vores datter skal have nattøjet af og ny ble og tøj på.
Det nægter hun, hun skriger NEJ og løber. Vi har forsøgt at sige ok, så gør vi det lidt senere, efter morgenmaden, men samme tur her. Vi har også prøvet diverse afledningsmanøvrer. Vi har forsøgt at sige, at vi forstår godt hun ikke vil, men at det er man nødt til.
Til sidst har vi måtte holde hende og skifte tøj og ble og det er ekstremt ubehageligt for det føles som et overgreb. Vi har god tid om morgenen, så der er ingen stress, men vi har alligevel ikke flere timer til at kæmpe med hende om dette. Efterfølgende er hun rasende og skriger.
Forleden var hun og jeg alene hjemme, og da hun skulle op af badet ville hun ikke (det vil hun aldrig) Vi starter altid med "nu skal du snart op af badet..." Og derefter "nu må anden svømme en sidste tur og så skal du op".
Hun sprællede og hylede og jeg måtte ikke holde hende. Så sad hun og skreg/græd på badeværelsesgulvet i 20 minutter! Jeg forsøgte at nærme mig og trøste men hun skubbede mig væk. Jeg var hele tiden uden for døren, men hun smækkede den i og ville have at jeg gik.
De seneste tre dage i vuggestuen har hun ikke villet med hjem.
Jeg har tilsidst måtte bære hende ud i garderoben og holde hende og give hende overtøj på, mens hun skreg i vilden sky.
Og idag var det næsten umuligt for mig at sætte hende i autostolen for hun lavede flitsbue og skreg og efter lang tid hvor jeg prøvede at sidde med hende, aflede med at kigge på spændende ting uden for vinduet, læse en bog der lå i bilen måtte jeg tilsidst tvinge hende i med al for meget magt, det var rigtig ubehageligt. Da bilen begyndte at trille faldt hun til ro og to minutter senere sad hun og sang!
Vi har endnu en gang slået op i "fantastiske forældre" (den ...
... engelske version) men vi er faktisk lidt i tvivl om, om det er fortvivlelsesanfald eller "little Nero" anfald vi ser? For ofte er der ingen tårer og ja, det er altså virkelig svært at tolke.
Vi er blevet enige om, at vi holder os rolige, og hele tiden taler stille og roligt, mens vi holder hende og får givet hende det tøj på.
Sådan at vi hverken giver hende positiv (trøste, nåhr, det er også synd for dig) eller negativ (vrede og skælde ud) opmærksomhed, men nærmest bare ignorerer hendes protester samtidig med at vi hele tiden er der og ikke afviser hende.
Men det er sindssygt hårdt, og det er rigtig træls at køre på arbejde efter sådan en morgen.
Det skal lige tilføjes, at når vi først er kommet hjem fra vuggestuen så har hun været i super humør, leget lidt selv og hygget sig, hjulpet med borddækning osv - lige indtil sengetid (så tager vi nemlig lige en omgang til med at få nattøj på og børstet tænder.). Så hun har det ellers godt og i vuggestuen har der intet været, de har været helt forbavsede over hendes anfald når vi skulle hjem.
At skulle i seng.. ja, det går fint, hun er helt med på alle rutinerne indtil hun skal ned i sengen, så protesterer hun og idag stod hun og skreg 15-20 min i sengen før hun ville lægge sig ned.
Jeg lagde hende og sagde "hvis du ikke lægger dig ned, så går jeg ud". Gik så ud og gik udenfor døren og ryddede op og snakkede til hende ind af den åbne dør, og gik ind efter et halvt til et helt minut og sagde "godnat søde, nu skal du sove, læg dig ned". Men hun gik rundt i sengen og var hidsig og skreg indtil hun var så træt at hun lagde sig og sov straks.
Vi har før haft god erfaring med dine råd - håber du har nogle tips til hvordan vi bedst håndterer denne periode, så vi ikke er for hårde mod hende, men samtidig heller ikke lader hende diktere alt.
Mange hilsner
En lidt udkørt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte






