Svar: Kun en lang lur
Kære Anja
Tillykke med at I nu har fået nummer tre - hvor dejligt og det lyder som om at I alle trives, trods den store omvæltning det naturligt er :)
Du har naturligvis ret i at, det vil være rigtig godt, hvis han kunne sove lidt bedre når du henter de ældste børn i børnehaven om eftermiddagen, så han bedre kan holde til aftenen og den uro, der naturligt er i hjemmet sidst på dagen. Det er som du skriver, rigtig synd for ham, at han bliver overtræt og er vågen i mange timer - og det er også synd for de andre børn, der jo skal tage hensyn til den lille ny og naturligt også bliver påvirket, når han græder ...
Med den alder han har, så kan du indføre rutiner i forbindelse med putning, det vil sige f.eks. at få mælk, få et bad, blive frotteret godt med et håndklæde, få lidt massage, ren ble og tøj på, blive svøbt og få mælk igen og så blive puttet - gerne med en klud, evt. en sut og beroligende ord og kærtegn.
Det vil være rigtig godt at arbejde på en fast måde at putte ham på, et fast ritual, fordi det på sigt skaber genkendelighed og dermed tryghed og lettere overgivelse til søvnen.
I det faste ritual, vil det være rigtig godt, at du altid ammer ham inden han skal sove. Det er fint, at du også ammer ham, når han vågner og han må gerne få mælk fra det ene bryst, når han vågner efter en længere lur, blive snakket med, pludre med osv. og når han så skal sove igen, så skal han ammes fra modsatte bryst. næste gange han så vågner, så ammes han fra den side, hvor du sluttede sidst, leger, pludrer, aktiverer lidt, skifter ham, svøber ham og ammer ham fra modsatte bryst hvorefter han så puttes. Mælk er altså vigtigt som en del af hans putteritual lige nu.
Du kan forsøge at give ham et bad i løbet af dagen og der netop frottere ham efterfølgende, give ham lidt massage, ren ble, rent tøj osv. og så svøbe ham og amme ham. Og derefter så putte ham til lur, hvor de ældste så skal hentes. Det kan gøre at han begynder at kunne sove et lidt længere stræk netop på det tidspunkt, hvor du synes det er praktisk at han sover godt.
Sidst på dagen, hvor han tydeligt har svært ved at finde ro, synes jeg at du skal lægge dig med ham i soveværelset, nedrullede gardiner, frisk luft, mørke og så amme ham liggende i din seng. Det gør ikke spor at han ammes i søvn og det er vigtigt på den måde at få ham rolig og netop hjælpe ham til at overgive sig til søvnen.
Det er vigtigt at du ...
... hjælper ham med at finde roen og lukke verden ude. Små børn som din dreng bør ikke være vågne i mere end 2 timer af gangen, så skal de sove igen. Du skal regne med at han sandsynligvis har brug for 3 lure i løbet af dagen og at han sammenlagt vil sove ca. 6 timer i løbet af dagen og om natten vil han sove 10-11 timer, naturligvis afbrudt af mad.
Små børn som din dreng kan ikke lukke lyde ude, de hører ligesom alt og har endnu ikke den evne. Som voksne kan vi godt have radioen tændt - høre en sang som vi synger med på, så kommer der noget vi ikke hører og så er der noget i radioavisen, som interesserer os og så lytter vi igen. Den evne til at lukke til og fra har små børn ikke, de hører det hele og derfor er det meget vigtigt at du hjælper ham med at blive skærmet og finde ro.
Især sidst på dagen er der meget uro i jeres hjem, og det er helt normalt at han har svært ved at kapere dette. Mange børn har i denne alder en periode, især om aftenen, hvor de græder meget og virker helt utrøstelige. Det handler om at han begynder at være mere bevidst i sin opmærksomhed og har rigtigt svært ved at kapere alle de indtryk han får.
Tit sker der det, at vi som forældre forsøger 117 ting i håb om at et eller andet får barnet til at holde op med at græde. Lægger barnet i liften, tager barnet op, over til mor, over til far, forsøger med brystet, forsøger med en rangle, går lidt rundt, tjekker bleen, forsøger igen med mad, forsøger med en sut, ned at ligge igen, tilbage til far, over til mor, forsøger med aktivitetsstativet, ligge selv osv. osv. Alt sammen naturligvis i håb om at et eller andet virker, at noget vil stoppe gråden.
Men det eneste vi gør er ofte at tilføre barnet endnu flere stimuli som faktisk er det barnet protesterer over og det lyder netop som om at jeres søn har rigtig svært ved i øjeblikket at koble fra og det skal du hjælpe ham med.
Det vil ofte være sådan at man kan gå lidt rundt med ham, han skal ligge med sin mave på din underarm, så han kigger væk, kigger ned mod gulvet. Han har ikke brug for at blive holdt i favn, fordi det kræver hans opmærksomhed. Han skal jo have hjælp til at lukke verden ude. Og så vil det, som sagt, ofte også hjælpe at gå i soveværelset og lægge sig ned og amme ham i jeres seng. Dæmpet belysning, nedrullede gardiner og ingen støj.
Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






