Svar: Ekstremt farsyg dreng på 20 mdr.

---

Kære Jane

En del børn vil omkring 2 års alderen have en periode, hvor de siger "gå væk mor", "ikke dig mor", "Nej mor!" osv. og måske er det denne periode I mærker hos jer nu.

Det handler ofte om at barnet er igang med at selvstændiggøre sig og separere sig fra sine forældre - og måske særligt fra mor. Han er igang med at finde ud af, hvem han selv er, han skal stille og roligt igang med at finde ud af sit køn - han er en dreng ligesom far, og mor er en pige ... det kan godt spille ind og være en del af den separation, han er nødt til at have fra dig.

Men det spiller ganske givet også ind, hvordan du reagerer. For han har også en alder, hvor han jo netop prøver lidt grænser af for at finde ud af, hvad der sker. Han skal lære at finde ud af, hvordan han med sine handlinger og ord, kan påvirke den anden. For jeres dreng er der ganske givet ikke nogen bagtanker eller noget ondt i at sige "jeg vil have min far!" - han forstår ikke at han sårer dig og gør det ikke med vilje, men han mærker din reaktion og den er et eller andet sted også interessant at udforske ...

Måske afviser du også ham en gang imellem, både bevidst fordi du er igang med noget andet og har svært ved at afbryde det, måske også ubevidst, fordi du selv nogle gange føler dig afvist...

Han oplever sandsynligvis også afvisning i vuggestuen eller i dagplejen, - børn afviser, andre voksne afviser "nu må du lige vente lidt" eller "vi gider ikke lege" eller lignende. Han møder masser af afvisninger i løbet af dagen og han er nødt til at prøve disse ting af. Det er en del af livets læring at skulle leve med afvisninger og den han så afprøver det oftest på - er dig.

Jeg tænker at det er utrolig vigtigt at du ikke tager afvisningerne ...

---

---

... personligt, men ser det som et udtryk for at han er igang med en sund og helt normal udvikling. Det er altså normalt at børn i periode vælger den ene forældre frem for den anden og det er normalt at han på den måde også "spiller jeg ud mod hinanden".

Det er meget hårdt at blive afvist og det gør ondt i dit mødrene hjerte - jeg forstår det godt. Nogle gange må du acceptere at han lige der vælger sin far, men andre gange er det helt fint at holde fast i at nu er det dig og sådan er det.

Det er fint at far tager over, der hvor de får tingene til at flyde lidt lettere og det giver mere ro i familien. Men det er vigtigt at far også støtter op om, at nu er det mor der f.eks. læser godnathistorie, far skal nok komme og sige godnat også, men lige nu er det mor der læser. Så jeres dreng også mærker at far bakker op om at du sagtens kan og at I som forældre står sammen.

---

---

Det vil også være rigtig godt, at du laver nogle ting med jeres dreng, som kun du laver og hvor I to er alene.

Og så skal du bruge humor, det vil være rigtig godt og meget vigtigt for jer begge to. Når han afviser dig, så prøv ikke at trække dig fordi du bliver ked af det, skuffet, men vend det om og brug det modsat "nå din lille frækkert, vil du ha din far, ved du hvad vi gør ved frække børn her i huset, vi kilder dem!" eller lignende og så fanger du ham og kilder ham så han virkelig mærker nærheden med dig, får det intense øjeblik og en kontakt han virkelig elsker (for det ved jeg at han gør!). Netop i modsætning til at mærke at du bliver ked af det eller at det giver ekstra opmærksomhed fra alle, når han afviser dig. På den måde får I afvisningen skubbet væk og får nærheden og den fysiske kontakt i centrum :)

Rigtig meget held og lykke, rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---