Annonce

Annonce

Svar: Ingen voksentid


1. marts 2011

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lea og Christian

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Jeg har fuld forståelse for at I gerne vil have lidt timer om aftenen for jer selv og det er også meget fint, at arbejde på en rytme, hvor lillepigen kommer i seng kl. 20 og sover til næste morgen tidlig - dog stadig afbrudt af at få lidt mælk.

For at dette kan lykkes, så er der flere ting der spiller ind og jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med jer.

For det første er det nødvendigt at I har en fast rytme for dagen. Det er vigtigt at I står op i god tid om morgenen og at hun sover, spiser og er aktiv til bestemte tider hele dagen igennem.

En dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, sødmælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Formiddagslur - sover 45 minutter

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager i stykker, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg osv. Må også stadig gerne suppleres med lidt grøntsagsmos eller kan også få varm middagsmad bestående af grøntsager, kød, fisk, ris, pasta, kartofler og sovs. Vand af kop.

Kan ammes inden middagsluren, men kan også få mælk af en kop. Puttes til middagslur ca 13-13.30 og sover her 2 timer

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med rugbrødsdrys, lidt revne æbler, banan, måske lidt mysli (uden honning og chokolade!). Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, farsbrød, fiskefrikadeller, almindelige frikadeller, laks, lakselasagne, risotto osv. Sødmælk af kop.

Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes x 1

Som I kan se skal jeres datter have rigtig meget mad, mange små måltider dagen igennem og der er især indtag af bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager - dette fordi det er tryptofanholdige fødevarer. Når vi indtager tryptofanholdige fødevarer, så produceres der Serotonin, som er med til at forbedre vores søvnkvalitet.

Hun sover to lure dagligt, en kort formiddagslur på ca 45 minutter og en middagslur på 1½-2 timer - de fleste børn vil i denne alder trives med at sove ca. 2½ time samlet i løbet af dagen og ca. 11½ time om natten. Det er klart, at hvis hun sover mere om dagen, så ...


Annonce

... vil nattesøvnen naturligt være kortere og hun vil have vågne perioder aften og/eller nat.

Derudover så lyder det som om at jeres datter er afhængig af brystet for at sove og at brystet er blevet en uhensigtsmæssig afhængighed. Hun skal have mælk inden hun puttes om aftenen, men hun må ikke falde i søvn med brystet i munden. Dejligt at I har læst min bog, så vil jeg ikke gå nærmere ind i dette, men det handler om søvnassociationer og I kan med fordel læse kapitel 6 og 7 i min bog.

I skal lære hende at sove uden bryst om dagen i første omgang, og når hun kan dette så kan hun lærer det om aftenen - de ritualer I har fået indført om dagen overføres som nye ritualer til natten. I skal give hende putteklud beroligende ord, nærhed, kærtegn, godnatsang eller lignende - og være bevidste om at de nye ritualer I indfører skal I kunne bruge fremover.

Du skriver at du gerne vil stoppe amning og jeg formoder at det er fordi I godt er klar over at der er en uhensigtsmæssig afhængighed her. MEN, jeres datter har brug for at få ca 400ml mælk via bryst eller flaske indtil hun er 1 år - og derudover også lidt mælk via kop, en portion tykmælk og lignende. Hun skal gerne nå op på ca 500ml dagligt. Det betyder at hvis du vælger at stoppe amning nu og hun ikke vil drikke af en flaske, så skal du give hende mælk af kop - fint nok, det må hun gerne få, men hvor meget vil hun kunne drikke af den? Kan hun drikke nok er det fint men kan hun ikke, så skal hun ammes ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

At hun ikke vil sove uden mor - er det mors nærhed eller mors bryst? Hvis hun godt kan falde i søvn med din nærhed, også selvom du ikke ammer, så synes jeg det er godt at prioritere dette. I takt med at du så får indført nye ritualer, så kan far komme mere og mere på banen. Men de grundlæggende behov for tryghed skal være i orden først og hos jer, er det mor som lyder til at kunne give dette lige nu. Den kamp er der ikke grund til at tage.

I takt med at hun får mere rigtig mad og flere måltider om dagen, godnatgrød osv. så skulle behovet for mælk om natten gerne falde og dermed også større succes for at mor kan putte netop uden brystet ...

Og ellers så må far tage over, far kan lægge sig sammen med lillepigen om natten og mor flytte ud af soveværelset. Hvis mor ikke er der til at amme, så er den mulighed udelukket og far må så putte med lillepigen og give alt den nærhed, kontakt, varme, omsorg osv. som hun har brug for - og virker hun tørstig, kan hun få lidt vand.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce