Svar: Reaktion - forklaring

---

Kære Lone

Der findes ikke kun en måde at reagere på og derfor ikke kun et svar til de spørgsmål din dreng stiller ...

Din dreng er igang med at udvikle sit selvbillede, han er igang med at finde ud af hvordan han påvirker andre og hvordan de påvirker ham. Han er igang med at udvikle sociale kompetencer, igang med at udvikle socialintelligens og alt dette øver han hver dag. Både derhjemme, men især også når han er sammen med andre børn, leger med andre børn.

Når børnene i institutionen leger, når de skubber til hinanden, prøver hinandens grænser af, spørger om de må være med i en leg, oplever at få et nej, at legetøjet bliver taget fra dem osv. så lærer de at begå sig socialt. De lærer hvad de gør ved andre og hvordan det føles, når andre gør noget ved dem. Jeres dreng skal opleve at blive ked af det og han skal opleve at andre også bliver kede af det en gang imellem. Det er en helt naturlig proces, en del af den udvikling, han skal igennem..

Nogle børn er mere sensitive end andre og lader sig meget påvirke af hvad andre siger, gør og mener. Andre børn tromler sig igennem det hele uden at tænke særlig meget. Hvis din dreng hører til de børn, der er meget opmærksom, meget registrerende og er en naturlig empatisk dreng, så vil han naturligt føle det ekstra hårdt, når nogen siger eller gør noget ved ham. Han vil i givet fald sandsynligvis også føle det hårdt, at se andre børn blive kede af det, se andre børns nogle gange voldsomme reaktioner mod hinanden.

Når din dreng giver udtryk for at andre ikke kan lide ham, eller at andre har skubbet til ham og væltet ham - så er du for det første nødt til at anerkende denne følelse. Du er nødt til at møde ham og sige "det var ikke rart", "jeg kan godt forstå hvis du blev ked af det" eller lignende. Så han bliver mødt med de følelser han nu engang har, så du lytter og anerkender - det er også vigtigt i forhold til at han senere skal kunne komme og fortælle dig, når verden går ham imod.

MEN, det er samtidig vigtigt at du prøver at finde ud af, hvad der er foregået og lytter til hvad der er sket. Prøv i første omgang at spørge ind til situationen, hør i hvad forbindelse han har oplevet det han føler. Hvorfor siger han, ...

---

---

... at den anden dreng ikke kan lide ham, hvad tolker han det ud fra?

For nogle gange, faktisk ofte, hænger det jo ikke sådan sammen, men netop fordi din dreng er så lille og igang med at finde ud af, hvordan man indgår i relation med andre, så møder han nogle gange nogle ord, udtryk, handlinger osv. som han ikke forstår og måske derfor tolker på sin måde, men hvor det også an tolkes på andre måder.

Du skal prøve at forklare ham, at en situation kan ses på flere måder og at der er forskel på at komme til noget og at gøre noget med vilje. Der er altså forskel på om han er blevet skubbet og væltet med vilje, om det var noget der skete i en leg, der blev lidt for voldsom og tog lidt overhånd, om det skete ved et uheld fordi de løb forbi hinanden eller om han måske fik et skub, fordi han ikke ville flytte sig, da den anden bad ham om det ... der kan være masser af årsager og masser af grunde.

Så du skal som sagt anerkende og møde din dreng, lytte til hvad han siger og anerkende hans følelser. Men du skal samtidig også som voksen prøve at se tingene fra flere sider og spørge ind til situationen, objektivt og uden at dømme nogen af børnene.

---

---

Og med hensyn til at være stærk, så bliver børn stærke, hvis de har selvværd. Har man et højt selvværd så ved man at man har værdi, så ved man at man er elsket, at ingen kan erstatte en, at ingen kan tage ens plads - man har en følelse af at være noget ganske særligt fordi man er den man er. Som forælder giver du dit barn selvværd ved at have fokus på disse ting.

Selvværd er ikke det samme som selvtillid. Hvis man er god til noget, hvis man kan handle, hvis man har stor tillid til sine evner, sine færdigheder, så har man selvtillid. Det er noget mere ydre, hvor selvværd er noget indre.

Børn kan godt være rigtig gode til ting, til at cykle, klatre, spille bold og børn der er gode til sådanne færdigheder, vil mange børn ofte rigtig gerne lege med. Det er naturligvis vældig rart - men det er selvværdet, det indre, følelsen af at man har værdi, der virkelig gør en stærk. Det er når man har selvværd, at man netop tør være sig selv og ikke tager sig af hvad andre siger om en :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---