Svar: Vågner flere gange om natten (og en opdatering...)
Kære Mia
Tusind tak for din tilbagemelding, hvor er det dejligt at høre, at lillepigen er hypermobil - det er da noget helt andet, end den "hjerneskade" I ellers havde fået slynget ud ...
Der er ingen tvivl om at der sker rigtig meget med jeres datter udviklingsmæssigt lige nu og det på flere planer. Og det er præcis som du skriver, rigtigt frustrerende for hende, at hun mentalt er ret godt med og forstår rigtig mange ting, men motorisk ikke kan følge med. Kroppen vil ikke som hovedet vil, hvis man kan sige det sådan og det påvirker naturligvis hendes temperament og gør hende også ked af det, frustreret og fortvivlet ...
Alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes i drømme og hun oplever rigtig meget. Hun oplever børn som skubber, tager legetøjet fra hende, nogle børn bider i denne alder - og hun oplever at de kan gå væk og det kan hun ikke. Hun oplever lyde, støj, larm i løbet af dagen, børn der råber, skriger, griner osv. og det skal hun naturligt også kunne kapere - men det er klart sværere når man ikke er i stand til at trække sig og finde et mere roligt hjørne ...
Hun har også en stor motorisk uro i kroppen, man kan næsten forestille sig, hvor meget det må sitre i de små ben, hvor svært det må være at finde ro og slappe af. Samtidig øver hun sig motorisk i at kravle, rejse sig også og dette øver hun ikke kun om dagen, når hun er vågen, hun øver det også når hun sover. Derfor får hun lagt sig i stillinger som hun ikke mestrer at komme væk fra og vågner fordi hun ligger forkert og har brug for jeres hjælp til at blive lagt rigtigt igen og komme videre i søvnen.
Der er altså alt mulig grund til at hun sover dårligt om natten og naturligt har svært ved at finde ro, vågner, græder og har brug for at mærke at I er der og har brug for jeres hjælp til at komme videre i søvnen.
Derudover er det naturligvis også vigtigt at hun har en rytme om dagen, som sikrer hende mad og mælk nok og samtidig også en god middagslur midt på dagen.
Jeg vil derfor lige sende dig en plan for dagen som den kan se ud:
Morgen: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag: bolle med smør, ost, frisk ...
... frugt, vand af kop.
Frokost: Rugbrød med kød og fiskepålæg, kogte grøntsager, kogte pastaskruer, ris eller ligende. Gerne rejer ,muslinger, hårdkogt æg osv. Hun må også meget gerne få varm mad til frokost, det er rigtig fint.
Middagslur
Eftermiddag: Bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk, ymer eller andet surmælksprodukt med rugbrødsdrys, mysli, revne æbler eller lignende. Vand af kop.
Før aftensmad: En råkost bestående af revne gulerødder, revet spidskål, revet æble, lidt rosiner, stykker af appelsin eller ananas eller lignende.
Aften: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Helt almindelig børnevenlig mad. Letmælk af kop
Tilbydes godnatgrød og puttes til natten med godnathistorie og en snak om dagen, så nogle af alle oplevelserne bliver bearbejdet.
Mad vi indtager har betydning for vores søvn og søvnen kvalitet. Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Derfor skal disse fødevare indgå som en helt naturlig del af en dagsplan og jeg tænker at min plan for dagen, måske kan vise jer hvor I kan indføre lidt ekstra eller anden mad, som på sigt således også kan påvirke til bedre søvn :)
Når hun vågner sen aften eller i løbet af natten, så er det fint at forsøge at hjælpe hende videre i søvnen igen, så hun lærer at sove i sin seng. Hvis hun kun vil ind til jer, fordi hun har brug for trygheden og nærhed, så må hun komme det. Men forsøg så at få hende tilbage til egen seng igen. Hun kan sandsynligvis godt sove videre, og registrerer ikke at hun flyttes og det at hun begynder både at blive puttet i sin seng og også vågner i sin egen seng om morgenen, kan have positiv effekt på at hun også begynder at kunne sove i sin seng hele natten :)
Jeg håber at I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"











