Svar: Mælkefri kost og ører
Kære Jenny
Mælk får ofte skyld for at kunne gøre mere skade en gavn og flere påstande er blevet undersøgt i denne forbindelse. Med hensyn til, at der skulle være en risiko for mellemørebetændelse, hos børn der får komælk, så har man undersøgt dette flere gange.
De udmeldinger jeg som sundhedsperson har fået er, at en udeladelse af mælk fra kosten ikke nedsætter hyppigheden af mellemørebetændelse hos raske børn. Allergi kan spille en rolle på mellemørebetændelse, rygning i hjemmet og andre ting - men der er ikke belæg for at anbefale udelukkelse af mælk fra kosten til små børn, når de drejer sig om at forebygge mellemørebetændelse.
Mælk er en vigtigt kilde til især kalk for små børn og hvis børn ikke tilbydes mælk skal de have et dagligt tilskud af kalk/calcium. Du kan godt amme og give din dreng kalk på denne måde og netop calcium fra modermælk absorberes rigtig godt - 60-70% optages fra modermælken til barnet. Så at bibeholde amning 3-4 gange dagligt indtil din dreng er ca 12 måneder kan være okay, hvis du fjerner mælk fra kosten.
MEN, du skal være opmærksom på at mælk også er med til at energiberige din drengs mad og hans mad bør ikke laves udelukkende på vand. Han vil ikke kunne spise portioner der er store nok til at dække hans egentlige behov for energi, derfor er det vigtigt at bruge mælk i madlavningen og også tilsætte fedtstof til hver portion.
Calcium er en vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en virkning. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calciumindtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering.
Det anbefales at børn fra 6-11 måneder får 540mg calcium dagligt og at børn i 12-23 måneder får 600mg calcium dagligt. Dette dækkes hovedsageligt gennem mælk. Det er almindelig drikke mælk, surmælksprodukter, mælk som indgår i madlavningen osv.
Det er dog ikke sådan at ...
... man bare kan give barnet en masse ekstra calcium, for et for højt indtag har negativ effekt på jernoptagelsen. Jern er særligt vigtigt for barnets evne til at transportere ilt rundt i kroppen.
Det er derfor nødt til at være en balance at få tilført barnet det, som er nødvendigt af forskellige vitaminer og mineraler og altså også calcium.
Hvis din dreng, når du stopper med at amme, fortsat ikke indtager hverken drikke mælk, yoghurt eller lignende, så vil det være helt relevant at du taler med lægen om hvorvidt han skal tilbydes en kalktablet dagligt, eller om en multivitamintablet med calcium vil være nok for ham. Det skal være en lægelig vurdering.
De alternative mælkeformer kan ikke bruges. Med hensyn til rismælk, soyamælk og andre alternativer til komælk så skriver Sundhedsstyrelsen: "Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.
Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.
Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.
Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."
Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, SST. 2005.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






