Svar: Stimulerer vi vores datter nok?
Kære fortvivlede mor
Det er altid svært at finde balancen mellem hvornår det er for meget og hvornår det er for lidt, når man taler om stimulation af børn. Og min umiddelbare tanke er, at I sandsynligvis gøre det rigtig fint, som du skriver, så sætter I jo ord på ting i hverdagen, I leger med hende osv. men I lader hende også gå rundt på egen hånd og lader hende udvikle sig i eget tempo, hvilket hun naturligvis også har brug for.
Nogle børn taler naturligt hurtigere end andre og at børn taler sent behøver ikke betyde, at man ikke taler nok med dem. Jeres datter er stadig så lille, at hun skal have masser af tid til at forme sproget og begynde at tale mere og I støtter hende bedst ved at bruge sproget i hverdagen. Det er vigtigt at du taler med hende om de ting du gør "nu skal du lige have bluse på", "blusen over hovedet", "armen ind i ærmet", "nu tager jeg bleen af dig, dejligt", "kan du løfte numsen", "kom op til mor", "Skal vi vinke til far", "nu skal du have pasta, mmm, dejlig pasta, smager godt" osv. osv.
Hun behøver altså ikke sidde stille for at lære ord, hun lærer ord, når I taler med hende i hverdagen, når I sætter ord på ting I hører "hov der var en ambulance, babubabu sagde den", "hov der er en hund, vov-vov siger den" og når du så samtidig viser hende billedet af en hund i bogen og gentager "det er en hund, den siger vov" osv.
I skal læse bøger for hende, sige rim og remser sammen med hende og synge forskellige sange. Gerne sange, hvor ...
... hun også skal bruge kroppen, sine hænder og fingre :) Se hjemmesiden sprogogleg.dk og find inspiration til leg og bøger
Hun skal stadig mades, men vil naturligt også kunne spise det meste mad selv. Hun kan spise med gaffel og kan også fint bruge sine fingre, hvilket hun ofte vil foretrække. Hun kan fint drikke af en kop med to hænder og det kan her hjælpe hende at have en kop med to hanke på. Og så skal hun også nu lærer at spise med en ske. Hun lærer det ved at du giver hende ske i hånden, når du mader hende og så forsøger hun at efterligne dig, følge din bevægelse, hun vil naturligt gerne prøve selv og du må så guide hende.
Hun skal lege inde og hun skal lege ude. Det er vigtigt at hun får lov til at gå, kravle, bruge sig selv motorisk så meget som muligt. Hun skal opleve, undersøge, lære. Hun skal lege med sand og vand, hun skal være med til at bage boller, hun skal have masser af knus og I skal tumle med hende, danse med hende osv.
Legetøj i 12-18 måneders alderen kan være:
Klodser som kan sættes sammen og skilles ad, klodser som kan stables. Kasser der kan fyldes og tømmes, store kasser som hun selv kan sidde i, tuneller til at kravle igennem, store og små bolde, balloner, spand, skovl, vandkande, puslespil med knopper, trækkedyr, vogn til at skubbe, bøger med store billeder af dyr og forskellige hverdagsting, puttekasse med forskellige formede brikker der passer til forskellige formede huller.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!








