Svar: Hovedpine hos 4-årig?
Kære flyttemor
Den hovedpine jeres dreng oplever lige nu, er sandsynligvis helt reel og hænger sammen med, at alle hos jer naturligt er stressede i øjeblikket.
I står midt i en større flytning, alt skal pakkes ned og en mere eller mindre ny tilværelse starter. I flytter fra land til by - flytter i nye omgivelser, han skal starte ny børnehave og alt er nyt. Hans hoved er fyldt med tanker om hvad der skal ske, det er svært at sige farvel til det gamle og det er svært at skulle forholde sig til fremtiden. Det er svært for os voksne, at flytte, skifte arbejdsplads osv. men det er mange gange sværere for et barn.
Jeres drengs hovedpine er reel og dermed udtryk for at han rent faktisk har ondt i hovedet. Sandsynligvis ikke migræne men ondt fordi hans hoved er fyldt med tanker og måske bekymringer for hvad der skal ske. Han kan ikke sætte ord på det hele - når han siger "mit hoved driller" og "kan vi ikke bare komme af sted" så er det et helt naturligt udtryk for, at den her situation er svær at klare og han kan slet ...
... ikke rumme det hele i sit lille hoved.
Når han græder, er træt, ryster over hele kroppen, så er det på samme måde udtryk for at hele situationen lige nu er for meget for ham. Han er stresset den lille dreng og det bedste I kan gøre er derfor at sikre ham, så meget ro som muligt. Stress smitter, så hvis I stresser så påvirkes han naturligt at det. Derfor er det rigtig fint, at lade ham være hos sine bedsteforældre, hvor tingene er mere eller mindre som de plejer at være, hvor der naturligt er mere ro på, så falder han også naturligt mere til ro.
I synes det er trættende, men synes også det er spændende og dejligt med alt det nye der skal til at ske. Han synes det er kaos og kan slet ikke rumme det - og det skal han heller ikke med den alder han har. Så ro på for jeres lille dreng. Stil ingen krav til ham lige nu, giv ham masser af fysisk kontakt og nærhed, omsorg og kærlighed.
Og se så om ikke det hele bliver bedre, når I om nogle uger er kommet lidt på plads det nye sted :)
Rigtig meget held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...






