Svar: Dagplejestart og madplan
Kære Christina
Dejligt at det hele ser ud til at gå rigtig godt for jer. Det er beroligende for dig at vide, at din dreng nu tager flaske og dermed kan få mælk når han skal passes og det må være super dejligt, at I pludselig oplever at få nattesøvn :)
Lige nu er det fint at lade ham sove og hvis han sover igennem og ikke vågner, så lad det være og gå ud fra at han får sit behov dækket dagen igennem. Men forbered jer også på, at det sagtens kan ændre sig og at han netop i takt med at han begynder at spise mere rigtig mad om dagen også naturligt kan vågne om natten for at få en del af sit væskebehov dækket der. Det er ikke sikkert, måske vil han bare stortrives med at bibeholde sine tre flasker som nu, men det kan godt være at han på sigt ændrer mønster. Så måske vil han få brug for flaske omkring midnat, hvor I kan forsøge at give ham den mere eller minder i søvne - eller vente på at han selv melder sig, måske kl. 01 og det er så sådan det må være.
Lige nu drikker han mælk tidlig morgen, inden middagslur og aften og det lyder meget fint. Han behov for mælk må også meget gerne dækkes på denne måde i 8-9 måneders alderen. Jeg kan ikke se hvor store mængder mælk han får, men hvis han drikker ca 200 ml i hver flaske, så er det godt. Så får han 600ml i døgnet + vand af kop og derudover også mælk via grød og mos - og det synes jeg vil være et acceptabelt indtag i forhold til hans alder.
Jeg er i tvivl om hvad du mener med "almindelig mælk" - det er vigtigt at det er modermælkserstatning han får i flasken. Han må ikke få sødmælk.
Jeg kunne godt tænke mig at jeres dreng fik lidt mere grøntsagsmos, kød og fisk. Det er rigtig at han er glad for brødhapsere og allerede er begyndt at spise mere mad med "bid", men stadig er det vigtigt at han også får grøntsager, kød og fisk. Også ris må han meget gerne få nu og han har brug for mad, der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad - ikke kun ...
... til aften, også til frokost :)
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud af din nuværende plan, ser således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover videre
Morgen: Havregrød, vand af kop.
Formiddag: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med små rugbrødshapsere, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 1: Flerkornsgrød, frugt i hånden, vand af kop.
Eftermiddag 2: ½ bolle med smør, frisk frugt, evt lidt frugtmos, vand af kop.
Aftensmad: Kød, fisk, grøntsager, ris, sovs. Mad der smager af noget og moset mad med mere og mere bid. Der skal være både mos og mad i stykker som han selv kan sidde med. Vand af kop.
Flaske med modermælkserstatning eller vælling og puttes til natten
Sen aften eller først på natten efter behov - flaske med modermælkserstatning
Med hensyn til dagpleje og start, så plejer det at gå fint, når han ikke er ældre. Det vil naturligt være svært for ham at forstå at han pludselig skal være hos en anden og han vil slet ikke kunne finde ud af hvor I er og om I kommer igen, så han vil savne jer rigtig meget. Han er stadig ikke igang med at separere sig fra jer, i takt med at han begynder at kravle, vil der naturligt komme en periode, hvor han vil være mere klyngende og have ekstra meget behov for jer - og der er han sandsynligvis ikke nået til endnu, så på den måde, vil det være lettere at aflevere ham.
Det er dog vigtigt at I forsøger at give ham så korte dage i dagplejen som muligt, han er stadig en meget lille dreng og det er vigtigt at han hele tiden føler sig tryg. De dage hvor du evt. har mulighed for at have ham hjemme, vil det være en god idé at have det - jeg ved fra dit tidligere brev at du har skiftende vagter og derfor vil det være rigtig godt, at han stadig er så meget sammen med dig som muligt :)
Håber I får en rigtig god start, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








