Brev:
Grødstart - 6 mdr.

Hej Helen,
Tak for en inspirerende brevkasse - jeg har læst mange indlæg gennem det sidste par måneder, og nu har jeg selv lige meldt mig ind, for jeg har brug for dit råd.
Min søn fylder 6 måneder om et par dage og trives og vokser fint. Han er en glad fyr og er aktiv i løbet af dagen.
Jeg ammer ham fuldt ud og har gjort det hele tiden. Det var en noget vanskelig ammestart, hvor jeg kæmpede og kæmpede, og faktisk var det først efter 3 måneder, at han blev rigtig glad for at spise ved brystet. Men nu er han så til gengæld så glad for at spise ved brystet, og jeg nyder det nu. :-)
Vi har prøvet at starte op med grød, men det siger ham ikke noget - han er slet ikke interesseret i det og vil ikke have det.
Han er rigtig glad for og god til at drikke vand af kop, og der er der ingen problemer. Det gælder også, når han skal have sine d-dråber på skeen - der åbner han gladeligt munden og sutter fint dråberne af.
Jeg har prøvet at give ham grød på den samme ske, men nej - han har gennemskuet mig. Har endda hældt grøden op i koppen - men nej - du er luret, mor :-)
Jeg startede med majsgrød og holdt fast i det en uges tid. Så skiftede jeg til risgrød, men heller ikke det var noget for ham. Så kontaktede jeg min sundhedsplejerske, og vi aftalte, at jeg skulle holde en uges pause, hvilket jeg så gjorde og lod ham blot sidde med en ske i hånden (som han også er ...
... rigtig god til selv at føre ind i munden) ved middagsbordet i sin trip trap-stol, og så får han vand at drikke.
Efter en uge prøvede jeg at starte op igen, men stadig ingen interesse. Så aftalte jeg med sundhedsplejersken, at vi nu prøver med kartoffelmos om aftenen istedet i en uge for at se, om det gør en forskel. Heller ikke kartoffelmosen har han været særlig interesseret i - en enkelt gang har han spist ½ kartoffel indtil videre.
Jeg tænker, at han bare ikke er klar til grød/mos endnu, for han kan sagtens spise af skeen og vand vil han gerne have, men indtil videre er mad noget, som kommer fra mig.
Min sundhedsplejerske nævnte, at han måske havde behov for at amme længere tid hos mig, fordi vi var længe om at komme godt i gang, og den tankegang kan jeg godt følge.
Så nu er mit spørgsmål så, om jeg bare skal slå koldt vand i blodet og lade ham selv blive klar til det.
Jeg tænker på sundhedsstyrelsens anbefaling om ikke at starte meget senere end 6 måneder også for at undgå kræsenhed - men samtidig må jeg endelig ikke presse ham, for mad skal være en god og positiv oplevelse for ham.
Han virker ikke til at have behov for mere mættende føde, selvom han snart fylder 6 måneder - han sover det antal timer, som han hele tiden har gjort om natten og antallet af natamninger er også uændret.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Den fortvivlede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





