Brev:
Lille pige spiser meget lidt
Hej Helen.
Så blev det min tur til at bede om din hjælp.
Jeg har en datter, der lige er blevet 8 måneder. Hun er en lille fis og har været det lige fra begyndelsen, og der har alle dage været enormt stort fokus på hendes vægt, og på hvad og hvor meget hun har spist. Da hun blev født (til tiden) vejede hun 2600 g og målte 49 cm, og i dag er vi oppe på 6 kg og 66 cm, så det er jo ikke voldsomt imponerende. Hun ligger under den normale kurve, men hun følger dog nogenlunde hendes egen kurve.
Hun har hele tiden været ret småtspisende, og min egen sundhedsplejerske har hele tiden presset på for at vi skulle øge mængderne af hendes mad, og det har været enormt frustrerende, da vi jo ikke kan tvinge pigen. Det eneste vi har fået ud af det, er en frustreret mor, et frustreret barn og enormt dårlig stemning omkring middagsbordet :-(.
Vi havde dog lige en periode på lidt over en måned, hvor hun bare skovlede ind ved alle måltider. Det var lige efter hun blev et halvt år, hvor der blev introduceret en masse nyt og spændende, og så troede vi jo, at nu kørte det bare. Men det er desværre vendt igen.
Vi har lige haft besøg af sundhedsplejersken, og havde egentlig håbet på at få nogle konkrete værktøjer, men egentlig var jeg ikke blevet meget klogere da hun gik. Hun mente ikke længere, at der er noget særlig næring tilbage i min mælk (ammer fire gange om dagen), så hun mente ikke længere at jeg skulle regne amningerne for mad, men derimod fjerne de to amninger i løbet af dagtimerne og i stedet hælde noget mere sødmælk på hende. Og så måtte portionen af havregrød om morgenen gerne være lidt større!! Ja det kan hun da sagtens sige. Nu har jeg ikke lige frem tænkt mig af tvinge det ned i halsen på hende!
Nå, men lad mig prøve at beskrive en normal dag:
Kl. 6-6:30: Vågner og kommer over i vores seng, hvor hun bliver ammet. Derefter blunder vi videre eller hygger til kl. 7-7:30, hvor vi står op.
Kl. ca. 8: Morgenmad bestående af havregrød eller trekornsgrød med revet æble eller pære. Dertil sødmælk af kop. Jeg laver det gerne med halvt sødmælk og halvt vand, for at snige lidt mælk/kalorier ind den vej. Hun spiser ca. 1 - 1 ½ dl, og måltidet tager nemt tre kvarter til en time, da hun lige er ”på potten” undervejs og skal skiftes. Så der er dårligt tid til at presse et ...
... formiddagsmåltid ind, inden hus skal ud at sove.
Kl. 9:30-10: Ammes (max. 10 min.) og puttes til formiddagslur. Sover gerne 1 ½ - 2 timer.
Kl. 12: Frokost bestående af bondebrødshapser med pålæg (makrel, leverpostej, sildepostej, smøreost) og efterfølgende en lille portion øllebrød eller pulvergrød. Dertil sødmælk af kop. Der spiser hun gerne 5-6 hapser, og så ryger koncentrationen! Så skal hun pille ved hagesmækken eller dugen eller sutskoene eller holde øje med kattene eller bare snakke og fjolle. Så får hun tilbudt grød, hvor hun også gerne vil have et par skefulde, og derefter gentager historien sig.
Kl. 14: Mellemmåltid bestående af moset frugt med en lidt smuldret bondebrød og en lille smule youghurt. Youghurt er ikke lige favoritten, så derfor kun en lille smule for langsomt at vænne hende til smagen. Dertil sødmælk af kop. Hun spiser alt fra et par skefulde til ½ dl.
Kl. 14:30-15: Ammes (max. 10 min.) og puttes til eftermiddagslur. Sover et par timer.
Kl. 18: Aftensmad. F.eks. kartoffelmos eller ris med grøntsager og fisk, kødbolle, kylling, torskerogn etc. Og gerne blandet med noget af det vi får. Dertil sødmælk af kop. Der spiser hun nok ½ - 1 dl.
Kl. ca. 20: Ammes (max. 10 min.) og puttes til natten. Sover til næste morgen, hvor vi starter forfra.
Vi giver hende også gerne noget at sidde med i hånden. F.eks. riskiks, tvebakke, frugtbåde, agurkestave osv., men altid først når hun er færdig med at spise, da hun fuldstændig mister interessen for den rigtige mad, når hun får noget i hånden. Jeg vil tro, at hun i løbet af dagen drikker ca. 2 ½ - 3 dl. Sødmælk. Derudover får hun også lidt vand. Så det er jo ikke ligefrem imponerende mængder.
Håber meget du kan hjælpe os med lidt gode råd til hvordan vi kommer videre, da jeg synes det hele efterhånden handler om mad. Jeg er meget opmærksom på ikke at presse hende for meget, men samtidig er det også svært, når det er så små mængder hun får i løbet af dagen, og jeg er så bange for, at hun ikke får det hun har brug for.
Og så lige et tillægsspørgsmål: Er det okay at give f.eks. lidt grød engang imellem før sengetid, hvis jeg ikke lige er hjemme og kan amme? Hun nægter nemlig at tage flasken.
Det blev vist lidt langt. Håber du kan finde hoved og hale i det :-).
På forhånd tak.
Den fortvivlede mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.