Annonce

Annonce

Svar: Grødens introduktion


8. februar 2011

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Karina

Tillykke med lillesøster og dejligt at høre fra dig igen :)

Det kunne godt lyde som om at din datter ikke er helt parat til skemaden og måske du skal holde en lille pause :)

Når børn i fire måneders alderen begynder at virke mere sultne, så er det en god idé at øge indtaget af mælk til at starte med, og hvis dette ikke virker til at være tilstrækkeligt, så kan man begynde med lidt skemad. Introduktionen af overgangskost skal starte mellem 4-6 måneders alderen og I har således tid nok. Det handler nemlig også om at hun skal være fysiologisk parat, hendes tarme skal kunne nedbryde den fastere føde og derudover skal hun også motorisk være klar, hun skal kunne holde hovedet selv, dreje sit hoved bevidst efter maden og skal kunne åbne munden, når du nærmer dig med skeen ... hvis hun ikke kan dette, så er det for tidligt :)

Jeg anbefaler at man starter op med skemaden om dagen, gerne til frokost. Start med grød af ris, majs, hirse, boghvede og øg hende langsomt over nogle dage. Skab hen af vejen variation ved at tilsætte forskellige former for frugtmos som topping og giv altid vand af kop sammen med skemaden.

Når hun kan spise 3/4 dl, mestrer teknikken, maven fungerer osv. så kan du begynde at give hende 2 gange dagligt. Hun kan således begynde med lidt grøntsagsmos om aftenen, så hun får grød til frokost som hun plejer og er vant til og så starter du op med mos, med udgangspunkt i de grøntsager I andre får. Til at begynde med mos af gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli eller lignende milde grøntsager.

Det er bedre at hun spiser 3/4 dl. to gange dagligt end at hun spiser 1½ dl. en gang dagligt. Det sikrer for det første stadig plads til masser af mælk, men det giver også mulighed for at sikre hende mere varieret indtag af vitaminer osv.

Skemaden er i begyndelsen kun små smagsprøver og ...


Annonce

... kommer ud over hendes vanlige indtag af mælk og en plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Amning/Flaske og sover videre

Formiddag 9-9.30: Amning/Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12: En lille smule grød, evt. med lidt frugtmos som topping hen af vejen, vand af kop.

Amning/Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet kan variere efter hvor sen en formiddagslur hun tager

Eftermiddag 16-17: Amning/Flaske

Sover dagens 3.lur

(aften 18 - her introduceres grøntsagsmos, når hun til frokost er kommet godt igang med grøden, vand af kop)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Amning/Flaske og puttes til natten 19.30-20 - tidspunktet variere efter hvor lang og hvor sen 3. lur er.

Sen aften 23-24: Amning/Flaske

Midt nat 03: Evt. amning/flaske

En del børn har i denne alder en rytme, hvor de sover deres 3 lur meget sent, det betyder at de måske spiser bryst/flaske kl. 22 (fordi de først går i seng her), 01 og 06 og det er også helt okay :)

Du skal ikke presse hende, I har som sagt tid nok, ro på :)

Du må her i starten meget gerne give hende mad, hvor det kun er hende der spiser. Hun kan sidde på dit skød og få lidt skemad til frokost. Når I introducerer grøntsagsmosen om aftenen, så er hun ældre, men vil stadig sandsynligvis ikke være stærk nok til at sidde i høj stol, hun kan derfor stadig sidde på skødet og få lidt før I andre spiser.

Omkring 6 måneders alderen vil de fleste børn være stærke nok til at sidde i høj stol og her vil det være rigtig godt, at hun bliver sat ved bordet og spiser sammen med jer andre. Hun kan her evt. starte med at få lidt skemad først og imens I så spiser, kan hun få lidt mad i hånden at gumle på, så måltidet på den måde bliver noget fælles.

På sigt skal I naturligvis spise sammen og spise samme mad :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce