Annonce

Annonce

Svar: Måltider igen igen


7. februar 2011

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Du fortæller at I står tidligt op og at din dreng ofte tager 3 lure dagligt, jeg er ikke helt klar over, hvornår han sover sin første lur, men her kommer en cirkaplan for dagen, som du kan prøve at passe ind:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk (hveranden dag kan du også give øllebrød), ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca 13

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Powernapper - denne vil de fleste børn begynde at springe over, men det kommer an på hvor tidligt han står op og dermed hvor tidligt han sover dagen igennem.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske og begynder at sove uden mælk til næste morgen tidlig.

Det gør ikke noget, at han kun spiser ½ dl. af gangen, det vigtigste lige nu er, at han spiser, forbinder det at spise med noget dejligt, at han nyder det. Og det er bedre at han spiser ½ dl. 3 gange dagligt end 1½ dl. en gang dagligt :)

Fra 6 måneders alderen kan du give stort set alle slags grøntsager, du kan koge dem og lave forskellige varierede typer grøntsagsmos, hvor du mixer grøntsager og rodfrugter på kryds og tværs - gerne med udgangspunkt i jeres mad.

Du kan give: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men ikke i større mængder.

Bælgfrugter som brune og ...


Annonce

... hvide bønner, kikærter og linser kan fra 6 måneders alderen også gives i små mængder.

Du må godt koge hans grøntsager sammen med jeres, hvis ikke kogevandet er meget saltet. Så kan du tage de grøntsager fra, som han skal have og blende det separat og også tilsætte fedtstof og derudover mælk til rette konsistens.

Der bør fortsat tilsættes mælk til al hans mad. Det kan være udmalket modermælk, modermælkserstatning eller sødmælk. Det du skal være opmærksom på er, at sødmælk ikke må udgøre særlig stor del af hans indtag - max ½ dl. så længe han ikke er ældre. Derfor kan det være en god idé at maden, som kun han får laves på mme, men maden som I fælles spiser, laves på sødmælk. Det vil sige, at når du laver grød kun til ham, så bruger du mme, men laver du f.eks. en kartoffelmos til jer alle sammen og laver du den på sødmælk, så kan I spise det samme.

Han kan derfor også godt få lidt sovs på sin mad og laver du f.eks. lidt kødsovs, hvor kødet har stået og kogt i tomatsovs, krydret med almindelige milde krydderier som timian, oregano og løg, så må han gerne få 1-2 skefulde af dette på sin mos. Det vil han sikkert elske :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jo mere variation jo bedre og det vil sandsynligvis øge hans interesse for skemad. Han skal jo til at have kød og fisk i sin mos, mad der smager af mere og det vil han nyde.

Kød og fisk skal koges eller laves i ovnen. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fede fisk som laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og det må han også meget gerne få.

Mad i hånden, en ske i hånden osv. når han mades er en rigtig god idé. Han vil spejle sig i dig og på sigt forsøge at gøre det han ser du gør og på den måde selv lære at spise :)

Hvis morgenflasken kommer til at ligge for tæt på morgengrøden, kan du godt starte med grød og følge efter med flaske, men prøv dig lidt frem.

Håber du her er hjulpet videre på vej, fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annonce