Svar: På ferie med en 2,5 årig
Kære forældre
Dejligt at I fik jeres datter hjulpet over den hurdle med bleen, så hun atter tør gå i bad uden ble :) Super!
Og hvor lyder det dog skøøønt med en tur til Californien. Det er meget fint at I har valgt de mest hensigtsmæssige flyafgange og kun en mellemlanding - for det er især landingerne de er svære for små børn at kapere. Jeres datter er stadig så lille at hun sandsynligvis ikke vil kunne trykudligne sine ører og det kan være ret smertefuldt ...
Derfor er det en rigtig god idé, hvis I medtænker at hjælpe hende med dette. Det kan være en ballon I prøver at få hende til at blæse i, eller det kan være at give hende noget at sutte på, så hun synker flere gange. Også en brikjuice at drikke af, kan få hende til at synke og måske afhjælpe lidt. Man kan på apoteket købe en otovent ballon, som er en ballon man puster op med næsen - men hun er nok stadig for lille til at kunne finde ud af dette.
Hvis hun er forkølet, når I tager af sted, kan det være en idé, at skylle hendes næse med lidt saltvandsspray, så der er passage. Det hjælper også, når I skal lande.
Under selve flyveturen vil det være rigtig godt, at hun har sin egen lille rygsæk, men små forskellige aktiviteter. Det skal være noget hun kan sidde med på skødet og som ikke falder alle steder, så perler dur f.eks. ikke :) Men man kan købe magnetiske spil, som vil være rigtigt gode.
Firmaet Djeco laver mange slags spil, f.eks. magnetiske træbrikker i forskellige farver og former, så man kan lave forskellige figurer på en plade. Hun vil selv kunne sætte brikkerne sammen og danne forskellige mønstre og I vil også kunne lave forskellige figurer og f.eks. fortælle lidt historier om dem, så tiden går med både at lytte og at lege.
Man kan købe træpuslespil eller magnetiske spil, hvor man ...
... f.eks. skal give figuren forskellige brikker af tøj på. Man kan også købe små tegnetavler, hvor man skriver med en pen eller med magneter og lave mønstre, som så kan viskes ud og en ny tegning kan laves.
Det vil også være rigtig godt at have bøger med, som hun kan sidde og kikke i og som I kan læse lidt højt af. Og så er det altid en rigtig god idé at have noget nyt og spændende med, som hun ikke har set før - nyhedens interesse er altid stor.
Det er også en god idé at pakke små ting ind, så der går tid med at pakke det op og se, hvad der gemmer sig inden i - det kan være en mandarin eller en pakke rosiner, som jo også tager lidt tid at spise ...
På selve ferien, er det vigtigste at hun er sammen med jer og føler sig tryg og rolig. Hun vil spejle sig i jer og når hun mærker at I er glade og har det godt, så vil hun også være helt glad for stedet og det I oplever. Mærker hun derimod at I stresser, så bliver hun også stresset og dermed ked af det. Det er derfor vigtigt at I indstiller jer på, at det bliver ferie på en anden måde end tidligere og at I må gøre det hele meget på hendes præmisser. F.eks. vil hun sandsynligvis i starten have meget svært ved at få flyttet på sit indre ur og vil vågne meget tidligt om morgenen og gå meget tidligt i seng om aftenen. Så at tage ud at spise om aftenen, vil sandsynligvis kræve at hun har en barnevogn med, som hun kan sove i ...
Hendes puttebamse eller andre ting som hun er glad for og som hun bruger fast hjemme skal naturligvis med, fordi det vil være tryghedsgivende og kendt for hende.
Mad og drikke vil normalt ikke være noget problem, med den alder hun har kan hun fint spise som I andre og der er ikke problemer med hygiejne osv. i USA.
Håber du kan bruge dette videre, rigtig god ferie, når I kommer så langt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




