Svar: Min søn er en high need baby

---

Kære Camilla

Jeg synes det lyder som en rigtig god idé at få lillebror i institution lidt før tid, så du ikke bukker helt under. Det handler ikke om at han skal "deponeres", men om at skaffe ressourcer til dig, så du netop får mulighed for også at nyde tiden I tilbringer sammen, - for det sidste ½ år, har der ikke været særlig mange glædelige stunder, det har været hårdt arbejde ... :)

Jeg tror faktisk at sundhedsplejersken har ret, når hun siger at det vil være godt at han starter i vuggestue lidt før og du kunne også godt overveje familiehuset. Hvis det først er nu, han begynder at falde lidt til ro og først er nu overskuddet er ved at vende tilbage, så er det jo også først nu I rigtigt skal til at lære hinanden at kende. Måske er det netop det, som er så enormt frustrerende for dig, at du har gået sammen med ham 24 timer i døgnet, du har været der for ham 100 pct. og alligevel føles det ikke som nok. Alligevel føler du, at du har svært ved at finde ud af hvad det er han vil eller ikke vil - jeg kan godt forstå du synes det trækker tænder ud, men tag imod al den hjælp du kan få :)

Og så skulle du måske prøve at tage kontakt til andre mødre med High Need Babies, via nogle af de forskellige forums på nettet. Netop fordi det kan give utroligt meget, at tale med andre, der står i samme situation som dig, som forstår din frustration, som kan sætte sig ind i den afmagtsfølelse som jeg tror du render rundt med - for ja, hvordan skal man dog gribe det an, når man har så følsomt et barn.

Det er enormt svært at finde balancen ...

---

---

... mellem at stimulere og anerkende barnets lyst til at opleve og så samtidig ikke få stimulere for meget, så det kammer over og bliver til langvarig gråd.

Temperament siger man jo er arveligt, men jeg er heller ikke i tvivl om at det har stor betydning, hvordan man bliver mødt, når man er vred, frustreret, ked af det. Hvis man bliver mødt med samme hidsighed, stor frustration osv. så vil man naturligt ikke udvikle ro, på samme måde som hvis man bliver mødt med netop aktiv lytning og anerkendelse :)

---

---

Som udgangspunkt skal din dreng naturligvis ikke bare ligge og græde, men han må godt, når han f.eks. øver sig i at kravle og komme op på alle fire, blive sur. Det er en protest gråd, som godt kan gøre at han tilsidst får mobiliseret de ekstra kræfter han lige mangler for at finde ud af teknikken. Du kan prøve at motivere ham, holde ham om livet, støtte ham i at komme op i kravlestilling og hjælpe ham med at holde balancen. I andre situationer skal du på afstand tale til ham og motivere ham med ord - og så vil du naturligvis skulle tage ham op, hvis du kan mærke at han bliver tydeligt frustreret og ked af det :)

Der er kommet en ny bog, der hedder "Særligt sensitive børn - hvordan vi hjælper vores børn med at trives, når verden overvælder dem". Den er udgivet på Borgens forlag, skrevet af Elaine N. Aron. Jeg skal lave en omtale af den og lægge den i bogguiden, så kan du finde den der :)

Håber du får lidt ro med på vejen her - hold fast i de små glæde og små lyse øjeblikke, selvom fremskridtene er små så er de der ... :) Knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---