Svar: Adfærd, temperament og behov for sut
Kære L´s mor
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille pige og den udvikling hun går igennem lige nu - en udvikling som er helt normal for alderen, men ikke destomindre stadig svær at håndtere. For det er en tid som kræver utrolig meget overskud og det kan være svært at finde, når man synes der er gentagende magtkampe ...
Derfor er det også vigtigt at overveje, hvilke kampe der er værd at tage og nogle gange skal man lade barnet få det, som barnet vil (f.eks. sutten), fordi det hele så naturligt forløber mere roligt. Hun har brug for at blive mødt og forstået, for at danne de vigtige forbindelser i sin hjerne, som hun lige nu mangler og som gør at verden nogle gange ramler sammen for hende.
Hendes hjerne består af flere dele og du skal appellere til hendes storhjerne. Det er den du påvirker, når du viser hende lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Det er den største del af vores hjerne og det er den der blandt andet gør hende kreativ og i stand til at bruge sin fantasi, den hjælper hende med at løse problemer, tænke over tingene og den har også betydning for hendes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Noget hun først skal til at lære nu og de næste år frem.
Du styrker denne del af hjernen ved netop at vise hende disse ting - være lydhør, rumme, forstå, sætte dig ind i hendes situation, give hende idéer til hvordan I kan komme videre osv. og det er super vigtigt at du gør disse ting, for at hun også lærer at gøre sådan.
Hvis du går fra hende, kalder hende hysterisk, via dit kropssprog eller direkte siger at du ikke gider være sammen med hende "hold op med at være så hysterisk" eller "nu kan du blive her til du kan opføre dig ordentligt" eller lignende, så vil det påvirke hendes mellemhjerne. Denne del af hjernen aktiverer raseri, frygt, separationsangst, sorg, lyst til at lege, trang til at udforske osv.
De meget stærke følelser som udløses af mellemhjernen skal styres af storhjernen og det er dette samarbejde mellem den ene hjernedel og den anden hjernedel, der fortsat er meget umodent. Derfor er det så utroligt vigtigt at du med din storhjerne, din rationelle del af hjernen, formår at rumme hende, når hendes mellemhjerne tager over. Ved at du tager hende op, sidder med hende giver hende masser af fysisk kontakt, ...
... omsorg osv. så får du din datter til at slappe af.
Når hun føler sig forstået, anerkendt og mødt, når hun mærker at du er der for hende, at du godt kan rumme, at hun har det som hun har det, så sættes der en masse hormoner igang i hendes krop og forbindelserne mellem hjernens dele skabes.
Sutten lyder hos jer til at være vigtig og det er fint at hun får den, når verden ellers kollapser. Netop fordi sutten er med til at give hende en ro - de stresshormoner, der drøner rundt i kroppen på hende, når verden ikke vil som hun vil, kan minimeres ved at hun får sin sut og derved er det også bedre for hendes hjerne. Så en gang imellem vil sutten være fin at bruge.
Nogle gange vil du naturligt ikke kunne komme til at røre hende med det samme og det er helt okay, at hun lige får lov til at ligge lidt for sig selv, lige får "raset lidt ud" inden du kan tage hende op til dig og give hende et knus. Men det er vigtigt at hun ikke føler sig alene og forladt, det er vigtigt at hun stadig mærker, at du vil hende og synes hun er okay og at hendes følelser er acceptable. Det er derfor vigtigt at du går tilbage til hende, når du kan mærke at hun er parat og du må også gerne sige til hende "jeg kan mærke at du har brug for lige at være lidt alene, jeg kommer hen til dig igen om lidt" eller lignende.
Nogle gange skal hun have lov til at lege med jer begge to, andre gange, skal I skære igennem og holde fast i at den ene af jer skal noget andet.
Nogle gange skal I holde fast i at far er ligeså god som mor, andre gange skal mor gøre det der nu skal gøres, fordi der så er ro på.
Sætte legetøj i orden, holde fast på regler og systematik, kan være helt normalt og være udtryk for at hun netop forsøger at finde orden i den verden, som nogle gange for hende opleves som kaos.
At hun foretrækker sutterne med navn på, - hun kan godt se forskel og kender sutten på netop det mærke og derfor protesterer hun, når du forsøger at give hende en anden. Selvom de nye er samme form og farve, så er det ikke den samme og det er naturligt at hun holder fast i den samme, fordi den er genkendelig og tryg. Men mon ikke hun en dag, vil acceptere den, hvis den gamle sut er gået i stykker og der ikke er anden mulighed ... :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











