Brev:

Adfærd, temperament og behov for sut

Kære Helen

Det er nu ved og være et stykke tid siden jeg har skrevet til dig og har nu virkelig brug for dit råd og sparring til vores hverdag, som lige nu er lidt ekstra hård og har en tendens til let og køre i hårdknude og ende som et magtspil (sådan føltes det ihvertfald).

Vi er virkelig kommet ind i en periode hvor der sker meget med vores datter - ting som vi godt ved skal ske - selvstændighedsfasen osv, men synes virkelig hun får nogle meget voldsomme udbrud.

I øjeblikket er der flere forskellige ting som udskiller et "anfald" af gråd, skrig, ophidselse, jeg vil prøve og give et par eksempler på hvordan det foregår.

Hun er meget komanderende overfor både mig og hendes far. Hvis vi f.eks skal lege så VIL hun have at vi begge kommer ned og leger - det er ikke altid lige let hvis den ene skal lave mad eller andet og det vigtigste må vel være at der min. er en af os der vil lege trods alt, men det er ikke godt nok.
Hun forstår og accepterer ikke et nej - hvilket nok hører alderen til men alligevel :-)

Vi forsøger som regel altid og give et alternativ til det vi nu siger nej til - det kan være et nej til og se mere tegnefilm, men istedet kan vi læse en bog eller hjælpes ad i køkkenet med noget.
Hun flipper helt ud, smider sig på gulvet, skriger og skråler og er uden for rækkevidde - sådan føles det ihvertfald. Jeg forsøger med rolig stemme og tilkendegive at jeg forstå hun er oprevet og ked af det. Jeg kan slet ikke tale hende til ro og hun lytter ikke til mine ord og hendes niveau af frustation stiger og stiger. Jeg prøver og vil give kærtegn men bliver afvist, nogle gange går jeg lidt væk for at give lidt afstand - prøver de ting som jeg kan se du anbefaler til andre forældre og det hjælper ikke. Eneste trøst er og give hende hendes sut - er det ok som trøst?

Jeg har talt med andre af mine veninder som har lidt ældre børn, som alle siger at jeg måske er for ambitiøs på hendes vegne og hun stadig er lille og sutten er måske den eneste trøst hun finder i en uretfærdig verden som hun nogle gange vil opleve den, hun har jo også været vant til denne lille ven fra fødslen - men jeg er selvfølgelig ked af at jeg som mor ikke kan give hende trøst og ro uden og give efter for sutten, hvad tænker du også i forhold til hendes lille alder? (tør slet ikke tænke på hvordan vi nogensinde kommer af med den :-)).

En anden situation der kan bringe frustation frem er hvis ting ikke bliver gjort på en bestemt måde - den måde som hun ...

... kender eller har bestemt sig for. F.eks igår skulle hun ned fra køkkenbordet hvor hun havde hjulpet med madlavning. Hendes far løfter hende ned og hun skriger "moar skal" - hun er meget morsyg for tiden og mange ting får hendes far slet ikke lov til - det er hele tiden mor der duer, det kan være svært for mig og faderen og være i. Skal vi være bedre til og skære igennem og sige - nej nu er det far der skifter hendes ble til trods for at hun bliver så gal på puslebordet at vi nærmest ikke kan skifte hende - er det rimeligt?

Hun er meget systematisk og hun ordner ting meget - hun leget meget med sine dukker og bamser for tiden i hendes lille barnevogn og sætter dem bestemte steder, flytter rundt hvis ikke de sidder "rigtigt" osv - dejligt og betragte hende snakke og lege med dem, men det giver lidt tanker på vejen at hun er så "ordensmenneske" i så tidlig en alder - at hun virkelig tænker så meget på detaljen - eller handler det om noget andet?

Situationen med og skal have flyverdragten på er heller ikke et hit - hun løber væk og vi skal fange hende. Igen her vil hun stoppe med det samme hvis hun fik sutten - så er hun meget mere samarbejdsvillig og det ligger jo lige til højrebenet og give hende den for så glider det hele meget lettere, men vi er bange for at skyde os selv med det og prøver derfor at tage "kampene" istedet, men synes faktisk der er lidt for mange kampe i øjeblikket og jeg føler tit det ender med et magtspil mellem hende og jeg (det siger faderen også på sidelinien) at jeg er den som må vise at jeg bestemmer, en rolle som jo er nødvendig som forældre, men ikke for en hver pris og kamps skyld.

Apropos hendes sutter - jeg købte på et tidspunkt nogle sutter med navne på - dem er hun rigtig glad for - faktisk så glad så de nye jeg har købt da de andre efterhånden er lidt møre, dem vil hun IKKE have. Hun vender den lige en omgang og ser at der ikke står noget navn på og nægter så og tage den, formen er den samme. I min verden virker det jo totalt absurd og tror nogle gange at hun har en brist et sted :-) Et så lille barn (og så alligevel ikke) være så selvstændig og stædig - pga der mangler et navn på hendes sut for at det er den "rigtige"..... jeg bliver lidt skør nogle gange tror jeg :-) :-)

Som du kan høre er der nok af eksempler på hvad jeg gerne vil have din hjælp og tanker til og komme videre - om ikke andet få af vide om ovenstående er normal adfærd.

Glæder mig meget til og høre fra dig.

Hilsner L´s mor

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: